Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Flygtninge og indvandreres religiøse baggrund

Næsten lige mange kristne og muslimer blandt indvandrere og flygtninge i Danmark

 

Godt 770.000 mennesker i Danmark er kommet hertil som indvandrere eller flygtninge – eller er efterkommere af indvandrere og flygtninge. De kommer fra forskellige kulturelle og religiøse baggrunde. Efter at andelen af kristne i nogle år har ligget på omkring 41 % og andelen af muslimer på omkring 38-39 %, nærmer kurverne sig hinanden. Det viser en beregning, der er foretaget af netavisen Sameksistens.dk på baggrund af befolkningsstatistikken ved indgangen til 2018.

 

Af Bent Dahl Jensen
Artiklen er oprettet 27-02-2012 – og senest opdateret 10-05-2018

 

I mange år har andelen af kristne og muslimer blandt indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark svinget omkring 40 % for hver gruppe. Det vil sige, at otte ud af 10 indvandrere og flygtninge har rod i en af verdens to største religioner. Samtidig er andelen af buddhister og hinduer i de seneste 20 år samlet set vokset fra godt 4 % til 6 %.

Beregningen er foretaget med udgangspunkt i den religiøse fordeling i de lande, indvandrerne og flygtningene oprindeligt kommer fra. Der er tale om en beregning, og derfor skal tallene tages med forbehold for de udsving, der er knyttet til beregningsmetoden (se boks nedenfor). Der er tale om omtrentlige tal, ikke en eksakt statistik. Alligevel giver udregningen et billede af, hvilken religiøs baggrund indvandrere, flygtninge og efterkommere kommer fra. Beregningerne viser også, hvilke tendenser der kendetegner udviklingen i befolkningssammensætningen i Danmark.

 

770.397 indvandrere, flygtninge og efterkommere
Ved indgangen til 2018 boede der 770.397 indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark – ud af en samlet befolkning på 5.781.190 personer. Det betyder, at indvandrere, flygtninge og efterkommere udgør 13,3 % af den danske befolkning.

Beregningen viser, at 39,8 % af gruppen er kristne, og at 38,7 % er muslimer. 6 % er buddhister eller hinduer, og 0,2 % er jøder. Resten tilhører andre religioner, er ikke religiøse eller tilhører kategorien ”uoplyst”.

Som det fremgår af kurve-diagrammet har forholdet mellem de to grupper svinget lidt i de seneste 20 år. I slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 00’erne faldt den kristne andel, og den muslimske voksede. I 2005 vendte udviklingen, og de to kurver krydsede igen hinanden i 2009. I de seneste år har kurverne igen nærmet sig hinanden.

 

Stor stigning i opholdstilladelser til arbejde, studie mv.
Den væsentligste årsag til udviklingen frem til slutningen af 00’erne er, at indvandringen fra lande, hvor hovedparten af befolkningen er kristne, steg meget markant. Antallet af opholdstilladelser til EU-borgere, til arbejde og studieophold mv. tredobledes fra 1997 til 2011.

EU’s udvidelse med en række østeuropæiske lande i 2004 og 2007 kan direkte aflæses i indvandringskurven. Udvidelsen har ført til en stor stigning i indvandringen fra især Polen, Rumænien, Litauen og Bulgarien.

Ved indgangen til 2018 boede der 46.900 polakker her i landet. Det er mere end tre gange så mange som i 2000, hvor der boede 12.290 polakker i Danmark. I samme periode er Polen rykket fra en 12.-plads og op på tredjepladsen på listen over flest udlændinge i Danmark. Kun Tyrkiet og Syrien ligger højere, og i 2017 indtog polakkerne andenpladsen.

Tilsvarende er antallet af rumænere i Danmark steget med flere hundrede procent – fra 1.934 i 2000 til 29.257 i 2017. Stigningen er især sket efter 2007, hvor Rumænien blev medlem af EU. Dengang boede der 2.933 rumænere i Danmark. Udviklingen har været næsten den samme for litauere. Da Litauen blev EU-medlem i 2004 boede der 1.786 litauere i Danmark. Det er siden vokset til 13.894.

I de tre lande udgør kristne mellem 82 og 93 procent af befolkningen, så den stigende indvandring fra disse lande har bidraget markant til udviklingen i den religiøse fordeling blandt indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark.

 

Færre fik asyl og familiesammenføring i 00'erne
Mens der siden årtusindskiftet er sket en stor stigning i antallet arbejds- og studieopholdstilladelser mv., er antallet af familiesammenføringer faldet, og færre asylansøgere har fået asyl (se grafik). Disse fald hænger til en vis grad sammen med de stramninger, der siden 2002 og frem til 2011 blev foretaget på udlændingeområdet af skiftende VK-regeringer med støtte fra Dansk Folkeparti.

I første halvdel af 2010’erne begyndte antallet af familiesammenføringer og opholdstilladelser til asylansøgere igen at stige. Det skyldes blandt andet, at mange flygtninge fra den blodige konflikt i Syrien og flygtninge fra Eritrea og andre konfliktområder har fået asyl i Danmark. 

Fra 2015 til 2018 er antallet af syrere i Danmark steget fra 14.093 til 40.978. De er for langt hovedpartens vedkommende muslimer, og det er en del af forklaringen på, at der i de seneste år er sket en lille stigning i andelen af muslimer blandt indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark.

Kurven for asyl og familiesammenføringer er vendt igen efter 2015. Faldet i antallet af opholdstilladelser på asylområdet hænger sammen med, at der efter 2015 er sket et stor faldt i antallet af asylansøgere.

En del af faldet for antallet af familiesammenføringer skyldes de stramninger, der er gennemført af skiftende regeringer i de seneste år. I februar 2015 blev der – på initiativ af SR-regeringen og med støtte fra de borgerlige partier – vedtaget en bestemmelse om midlertidigt ophold til flygtninge, der kom fra områder med borgerkrig, men som ikke var personligt forfulgte. Der blev samtidig indført en bestemmelse om, at flygtninge med en sådan midlertidig opholdstilladelse først kunne søge om familiesammenføring efter et års ophold i Danmark. Bestemmelsen blev i foråret 2016 udvidet af den daværende Venstre-regering, så flygtninge med en midlertidig opholdstilladelse først kan søge familiesammenføring efter tre års ophold i Danmark.

 

Det multireligiøse Danmark
Indvandrere, flygtninge og efterkommere udgør godt 13 % af Danmarks befolkning – og de gør Danmark til et mere multireligiøst samfund end tidligere. Hovedparten af muslimer, buddhister og hinduer i Danmark er kommet hertil som indvandrere eller flygtninge.

Beregningen af den religiøse fordeling blandt indvandrere og flygtninge viser, at der i 2018 blandt udlændinge i Danmark er omkring 298.000 muslimer – mod ca. 130.000 i 1997. Hertil kommer, at nogle tusinde etnisk danske er konverteret til islam. Det drejer sig formentlig om mindst 5.000 personer, hvilket betyder, at der er omkring 303.000 muslimer i Danmark. Det svarer til godt 5 % af befolkningen.

Tilsvarende er der tilsammen omkring godt 46.000 buddhister og hinduer – mod ca. 15.000 i 1997.

Lektor, ph.d. Jørn Borup, Aarhus Universitet, vurderer i Religion i Danmark 2015, at der er mellem 24.200 og 26.760 buddhister blandt indvandrere i Danmark. Hertil kommer mellem 3.000 og 5.000 danskere, som er konverteret til buddhismen. I alt er der således mellem 27.000 og 32.000 buddhister i Danmark.

På baggrund af denne udregning må det antages, at omkring 17.000-20.000 indvandrere og flygtninge i Danmark har en hinduistisk baggrund.

Det betyder, at knap en procent af befolkningen er buddhister eller hinduer.

Andelen, der tilhører andre religioner, er i de seneste 20 år faldet fra 6,5 % til 2,6 %.

Andelen af indvandrere og flygtninge, som ikke er religiøse, eller hvor der ikke er oplyst noget om deres religiøse tilhørsforhold, er i perioden øget fra knap 8 % til over 13 %.

 

Læs mere

Tal og statistik på udlændingeområdet

Danmark bliver mere og mere mangfoldigt – Sameksistens.dk, 22-02-2016

Religion i Danmark 2015: At tælle danske buddhister – Aarhus Universitet, Center for Samtidsreligion

Om beregningsmetoden
Den religiøse fordeling blandt indvandrere, flygtninge og efterkommere er udregnet på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik og CIA’s The World Factbook. I enkelte tilfælde er oplysningerne i The World Factbook suppleret med andre kilder (se nedenfor).
Danmarks Statistik opgør årligt antallet af ”indvandrere og efterkommere”. I beregningen er anvendt tallene pr. 1. januar for de pågældende år. Statistikken indeholder oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere fra hvert eneste land.
The World Factbook, der er tilgængelig på nettet, indeholder oplysninger om de enkelte landes økonomi, sundhed, uddannelse, befolkningssammensætning mv. – herunder befolkningens religiøse tilhørsforhold.
I nogle tilfælde er en religions andel i The World Factbook angivet med et enkelt tal – fx Nigeria, hvor der angives at være 50 % muslimer, 40 % kristne og 10 % oprindelig tro. I andre tilfælde angives andelen mindre præcist, fx 15-20 % – i de tilfælde anvendes gennemsnittet, altså her 17,5 %.

Skelner mellem indvandrere og flygtninge
Beregningsmetoden tager udgangspunkt i, at den religiøse fordeling blandt indvandrere og flygtninge fra et land svarer til den religiøse fordeling i hjemlandet. Det antages at holde stik, når det gælder indvandrere, der er rejst til Danmark af økonomiske, familiemæssige eller andre sociale grunde. Det er indvandrere, som frivilligt har forladt deres hjemland.
Statistikken omfatter også mennesker, der er flygtet fra deres hjemland på grund af krig, konflikter, religiøs, etnisk eller politisk undertrykkelse eller af andre grunde. Flygtninge er mennesker, som ufrivilligt har forladt deres hjemland – og her kan fordelingen være anderledes, da de måske er flygtet, fordi de tilhører en minoritet, der er blevet forfulgt af en majoritet.
Det må fx antages, at der blandt irakere i Danmark er en højere andel af kristne, end der er i Irak, da der blandt de irakiske flygtninge, som kom til Danmark efter Saddam Hussein-styrets fald i 2003, hvor mange flygtede pga. sekterisk vold, og ligeledes blandt de flygtninge, der fra ISIS-kontrollerede områder efter 2014, er en støtte andel kristne irakere (og andre religiøse og etniske minoriteter) end i befolkningen som helhed, da de er flygtet som følge af en sekterisk forfølgelse af minoriteter.
Det samme kan gøre sig gældende for flygtninge fra Eritrea, hvor andelen af kristne synes at være højere end den gennemsnitlige andel i hjemlandet.
Ligeledes må det antages, at andelen af kristne iranere er højere i Danmark end i Iran. Dels er nogle af flygtningene fra Iran kristne; dels er nogle af de muslimske flygtninge blevet kristne under opholdet i Danmark.
Modsat vurderes andelen af kristne migranter fra Bosnien-Hercegovina at være lavere end den andel, The World Factbook angiver for hjemlandet, da det især var muslimer, der flygtede fra landet under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne.
Ligeledes vurderes andelen af kristne fra Libanon også at være lavere end den andel, der angives for hjemland, da der er mange muslimer (herunder palæstinensere) blandt de mennesker, der er flygtet pga. skiftende konflikter i landet.

Kommentar til skævheder
Da flygtninge udgør en mindre del end indvandrere af den samlede statistik, må det antages, at de ovennævnte forhold ikke giver anledning til store forskydninger, når det drejer sig om de to store religiøse grupper (kristne og muslimer).
Derimod kan der være grund til forsigtighed, når man ser på buddhister og hinduer, hvor der talmæssigt er tale om små grupper på til sammen godt 40.000 mennesker. Her kan en forskydning på nogle få hundrede mennesker give store skævheder i det samlede billede. En sådan skævhed er der i forhold til Sri Lanka. Mange af de flygtninge fra Sri Lanka, der er kommet til Danmark, tilhørte det tamilske mindretal på øen – og de fleste tamiler er hinduer eller kristne – i modsætning til flertallet på Sri Lanka, som er buddhister. Derfor giver beregningsmetoden i dette tilfælde en overrepræsentation af buddhister og en tilsvarende underrepræsentation af kristne og hinduer. Det er en af grundene til, at buddhister og hinduer er samlet i en fælles gruppe i skemaet, da skævheden herved udlignes i det samlede billede. De to grupper er også samlet, da de talmæssigt er væsentligt mindre end kristne og muslimer.
Beregningerne af indvandrere og flygtninges religiøse baggrund skal læses med disse forbehold, og derfor er det vigtigt, at man primært fokuserer på tendensen og udviklingen i tallene frem for på de specifikke tal. For usikkerheden omkring de konkrete tal mindskes, når man ser på udviklingen over en længere årrække.

Udregninger siden 2010
De årlige beregninger af indvandrere og flygtninges religiøse baggrund begyndte i 2010. Det betyder, at 2010-oplysningerne fra The World Factbook også ligger til grund for beregningerne for årene før 2010.
I enkelte tilfælde er oplysningerne i The World Factbook suppleret med andre kilder. Det er fx tilfældet, hvis den religiøse fordeling i befolkningen ikke angives med en talmæssig andel, men blot med betegnelser som ”majoritet” og ”minoritet”. I de tilfælde er der søgt supplerende oplysninger i rapporterne fra International Religious Freedom, der udgives af det amerikanske udenrigsministerium, tænketanken Pew Research Centers analyse for 2010 samt United States Commission on International Religious Freedom (USCIRF).

Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

22 jul 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

12 aug 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

26 aug 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i juli 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 25.250 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller