Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Ytringsfrihed

Ytringsfriheden er begrænset

 

I den politiske debat hører man til tider udtalelser om, at ytringsfriheden er ubegrænset eller skal være det. Men den grundlovssikrede ytringsfrihed er ikke ubegrænset. Den begrænses af flere bestemmelser i straffeloven og andre love – herunder racismeparagraffen, forbuddet mod ærekrænkelser og flere terrorismebestemmelser. I de seneste år er der både sket begrænsninger og udvidelser af ytringsfriheden. I 2016 blev ytringsfriheden begrænset af en ny bestemmelse i udlændingeloven, som gør det muligt i visse tilfælde at give udenlandske religiøse forkyndere indrejseforbud. I 2017 skete der en udvidelse af ytringsfriheden, da blasfemibestemmelsen i straffeloven blev ophævet. 

 

Af Bent Dahl Jensen
Artiklen er oprettet 18-03-2015 – og senest opdateret 05-10-2017

 

I Grundlovens paragraf 77 står der: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Den er grundlaget for den ytringsfrihed, vi har i Danmark.

Ytringsfriheden er en af de centrale frihedsrettigheder, der indgår i vor tids menneskerettigheder – fx FN’s Verdenserklæring fra 1948 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950.

 

Et opgør med censur
Paragraffen bærer præg af, at den er fra det forrige århundrede. Den er formuleret i en tid, hvor de trykte medier var altdominerende. Dengang var der hverken radio eller tv, endsige internet og iPhones. Det gjaldt først og fremmest om at sikre trykkefriheden, så der kunne udgives aviser og bøger, uden at disse på forhånd skulle godkendes af censuren.

Ytringsfriheden var vigtig, fordi den gav landets indbyggere ret til offentligt at kritisere de politiske magthavere og landets myndigheder. Kampen for ytringsfrihed (trykkefrihed) var således tæt forbundet med kampen for almindelige politiske og borgerlige rettigheder.

I den sidste del af Anden Verdenskrig indførte den tyske besættelsesmagt censur af tryksager. Desuden var der under begge verdenskrige censur af telegrammer og nyheder fra udlandet.

 

Ytringsfrihedens grænser
Selv uden censur har der aldrig været en ubegrænset ytringsfrihed i Danmark. Den har sine grænser.

Ytringsfriheden må ikke bruges til ærekrænkelse eller bagvaskelse. Man må heller ikke opfordre andre til at begå terror eller vold mod andre. Desuden begrænses ytringsfriheden af bl.a. racismeparagraffen og forbuddet mod børnepornografi. Se liste over paragraffer.

 

Strafbart at opfordre til vold og terror
Efter straffeloven er det strafbart at begå terrorisme, og det er også strafbart at opfordre andre til at begå terror eller udøve vold.

I juli 2015 blev Sam Mansour i Østre Landsret idømt fire års fængsel i en sag, hvor han blev dømt efter flere paragraffer i staffeloven. Desuden blev han frataget sit danske statsborgerskab, idet han også blev dømt til udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Dommen blev stadfæstet af Højesteret i juni 2016, og Mansours advokat oplyste efterfølgende, at sagen vil blive indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Mansour blev blandt andet dømt efter § 114 e for at fremme ”virksomheden for personer og grupper, der begår og har til hensigt at begå terror og terrorlignende handlinger”, fordi han havde opildnet personer til at rejse til Syrien eller Irak for at deltage i væbnet jihad. Han blev også dømt for ”terrorfremmende virksomhed” ved sin bistand til udarbejdelsen og udbredelsen af tre bøger, som indeholdt passager, der havde til formål at mobilisere muslimer til væbnet jihad.

Herudover blev Mansour dømt efter straffelovens § 136 for at have billiget terrorhandlinger i e-mails og i opdateringer på Facebook og for at have tilskyndet til drab på navngivne danske personer og aktioner mod det egyptiske parlament. Desuden blev han dømt for overtrædelse af racismeparagraffen (§ 266 b), fordi han havde gjort sig skyldig i propagandavirksomhed vendt mod jøder. Derimod blev han frifundet for udgivelsen af tre bøger, der er skrevet af en person, som efter anklagerens opfattelse har tilknytning til Al Qaeda.

 

Injurier
Politikere har flere gange rejst injuriesager, fordi de følte deres ære krænket af andre personers udtalelser i den politiske debat.

I 1999 vandt Dansk Folkepartis daværende formand, Pia Kjærsgaard, en injuriesag i Københavns Byret mod forfatteren og litteraturkritikeren Lars Bonnevie, som i en kronik i Weekendavisen i april 1998 havde kaldt hende ”åbenlyst racistisk”. Han skrev kronikken, efter at Pia Kjærsgaard et par måneder forinden var blevet overfaldet på Nørrebrogade i København. Ud over 10 dagbøder af 200 kroner blev Lars Bonnevie dømt til at betale 5.000 kroner i erstatning til Pia Kjærsgaard, hendes sagsomkostninger på 9.000 kroner og 2.000 kroner, så hun kunne offentliggøre dommen. Lars Bonnevie blev i denne sag derimod frifundet for at have skrevet ”... Selvom det naturligvis er politiets opgave at beskytte borgerne, kan man spørge, om det også er dets opgave at beskytte idioter mod sig selv."

I oktober 2000 anlagde Pia Kjærsgaard sag mod Karen Sunds, der på det tidspunkt ved medlem af hovedbestyrelsen i Folkebevægelsen mod EU. Pia Kjærsgaard ønskede Karen Sunds dømt for injurier, fordi hun i et interview i Radioavisen havde sagt: ”Jeg vil meget nødig identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter”. Pia Kjærsgaard fik medhold i både byretten og landsretten, men tabte da sagen i 2013 blev behandlet i Højesteret. I kendelsen fra Højesteret hedder det blandt andet: ”(Karen Sunds)' anvendelse af udtrykket »racistiske synspunkter« kunne ikke under de foreliggende omstændigheder anses for utilbørlig, og (Karen Sunds) havde derfor ikke overtrådt straffelovens § 267, stk. 1”.

 

Injuriesag om "landsforrædere"
Pia Kjærsgaard spiller sammen med partifællen Mogens Camre også en af hovedrollerne i en tredje injuriesag. De to anlagde nemlig sag mod forfatteren Jan Sonnergaard, fordi han i et interview i Politiken i 2000 havde kaldt de to DF-politikere for ”landsforrædere”. Jan Sonnergaard blev frikendt, og i dommens præmisser henviser dommeren til, at Dansk Folkepartis daværende gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, får dage efter artiklen med Sonnergaard i Politiken havde kaldt statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og økonomiminister Marianne Jelved (RV) for landsforrædere, ligesom SF’s formand Holger K. Nielsen havde brugt udtrykket om Østrigs præsident.

I dommen henvises der desuden til, at Dansk Folkeparti selv har brugt ”kraftfulde” udtryk i indvandrer- og flygtningedebatten. Det hedder i dommen blandt andet: Under hensyn til den sammenhæng, hvori sagsøgte har anvendt udtrykket, finder retten ikke, at der foreligger en sigtelse for landsforræderi i straffelovens forstand. Det bemærkes herved, at udtrykket er anvendt som en slags skældsord eller kraftudtryk, uden at det er konkretiseret, hvori et sådant forræderi skulle bestå. 

Uanset at udtrykket efterfølgende er anvendt et par gange i den politiske debat, finder retten det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at udtrykket er blevet omdefineret til alene at omhandle landsskadelig virksomhed. Det kan være ærekrænkende at betegne en anden person som landsforræder. 

Ved vurderingen af den konkrete anvendelse af udtrykket finder retten, at det må tillægges betydning, at der inden for det politiske område må antages at bestå en særlig vid ytringsfrihed. Navnlig indvandrer- og flygtningedebatten er således præget af meget kraftfulde og markante ordvalg. Sprogbrugen i denne debat skyldes i ikke uvæsentlig grad sagsøgerne og deres partifæller. 

Under disse omstændigheder finder retten ikke, at sagsøgtes udtalelse er af en sådan grovhed, at der foreligger en retsstridig krænkelse af sagsøgernes ære.

 

Racismeparagraffen
Der er blevet rejst flere sager mod politikere for overtrædelse af racismeparagraffen.

Stifteren af Fremskridtspartiet, advokat Mogens Glistrup, blev i august 2000 dømt syv dages betinget hæfte ved Højesteret for grove racistiske udtalelser. Baggrunden var, at han i et debatprogram på TV3 i februar 1997 blandt andet havde kaldt muslimer for ”verdensforbrydere”, der vil udsætte danskere for ”kastrering og drab”, og ”enhver, der har studeret muhamedanismen, ved, at de kun er her for at indsmigre sig, indtil de er stærke nok til at henrette os”.

Mogens Glistrup blev dømt for overtrædelse af racismeparagraffen – først ved byretten, siden ved landsretten og til sidst i Højesteret. Nyhedsbureauet Ritzau skrev, at det i Højesterets præmisser for dommen bl.a. hedder, at ”det ikke i sig selv er strafbart i en politisk debat at argumentere med henvisning til islams skriftsteder eller til samfundsmæssige konsekvenser af fundamentalistiske muslimers program. Men det kan ikke retfærdiggøre en grov forhånelse og nedværdigelse af en befolkningsgruppe på baggrund af dens tro og oprindelse”.

Godt en måned senere blev Mogens Glistrup ved byretten i Odense dømt for i tre af fire andre tilfælde at have overtrådt racismeparagraffen. Han ankede efterfølgende dommen på 20 dages betinget hæfte. Begrundelsen for, at dommen blev gjort betinget, var hensynet til Glistrups høje alder. Det hensyn tog Østre Landsret ikke, da den afgjorde ankesagen i marts 2003. Her lød dommen på en ubetinget dom på 20 dages fængsel. Landsretten fandt, at Glistrups udtalelser var så grove, at de kunne opfattes som et angreb på en bestemt befolkningsgruppe.

Mogens Camre, der tidligere har været folketingsmedlem og medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, blev den 18. august 2015 ved Retten i Glostrup dømt for racisme for en udtalelse på Twitter. Mogens Camre havde den 24. juli 2014 på sin daværende Twitter-profil skrevet: ”Om jødernes situation i Europa: muslimerne fortsætter hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen”.

Camre blev dømt efter racismeparagraffen, idet to dommere fandt, at udtalelsen efter sit indhold var egnet til at virke forhånende og nedværdigende over for en gruppe af personer på grund af deres religion. Udtalelsen var fremsat på Twitter, et medie som sikrer en umiddelbar udbredelse til en større gruppe.

Straffen blev fastsat til 10 dagbøder på hver 800 kroner. En dommer stemte for at frifinde Camre, som straks ankede dommen til landsretten.

 

Forbud mod udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring

Med virkning fra januar 2017 blev der indført en ny begrænsning af ytringsfriheden for religiøse forkyndere. Her blev straffelovens § 136 udvidet med en bestemmelse (stk. 3), der kriminaliserer ”udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring”. Bestemmelsen betyder, at det er strafbart som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. Straffen er bøde eller fængsel i op til tre år.

Udvidelsen af straffeloven med denne bestemmelse blev vedtaget af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti, mens Enhedslisten og Alternativet stemte imod.

 

Udenlandske religiøse forkyndere kan udelukkes fra indrejse

Med virkning fra januar 2017 blev der indført endnu en begrænsning af ytringsfriheden for religiøse forkyndere. Det skete, da udlændingeloven blev udvidet med en bestemmelse (§ 29 c) om, at en udenlandsk religiøs forkynder kan nægtes indrejse i Danmark i to år, hvis vedkommende ”udbreder en religion eller tro og hensynet til den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.” Målet med bestemmelsen er ”at forhindre indrejse af navngivne udenlandske forkyndere, som formidler ekstreme værdier og holdninger i strid med grundlæggende demokratiske værdier". De pågældende forkyndere bliver efter en konkret vurdering optaget på en liste, der kaldes ”national sanktionsliste”. Indrejseforbuddet for personer på listen kan – efter en ny vurdering – forlænges med 2 år ad gangen.

Bestemmelsen gælder kun for religiøse forkyndere, men ikke politikere eller meningsdannere, der ”formidler ekstreme værdier og holdninger i strid med grundlæggende demokratiske værdier".

Bestemmelsen gælder ikke for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne eller har opholdstilladelse i Danmark.

Udvidelsen af udlændingeloven med denne bestemmelse blev vedtaget af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, mens Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF stemte imod.

 

Forbud mod børnepornografi
Straffeloven af 1866 forbød offentliggørelse af utugtige skrifter og billeder, og forbuddet blev i de følgende årtier flere gange udvidet med nye tilføjelser. Frem til 1967 forbød straffeloven at udgive pornografi. Forbuddet blev delvist ophævet i 1967, hvor Folketinget gjorde det tilladt at offentliggøre pornografiske tekster. To år senere ophævede Folketinget også forbuddet mod billedpornografi.

Frigivelsen af pornografien medførte, at der også kom børnepornografi på markedet – altså pornografiske billeder, der viste strafbare seksuelle krænkelser af og forbrydelser mod børn. Det førte til, at der i 1980 blev indført et forbud mod at fremstille og sælge børnepornografi. I 1994 blev forbuddet udvidet til også at omfatte besiddelse af børnepornografi, ligesom der i årenes løb er sket andre stramninger af forbuddet mod børnepornografi. Blandt andet er strafferammen hævet flere gange.

 

Blasfemiparagraffen ophævet i 2017

I den danske straffelov har der i flere årtier været et forbud mod blasfemi (§ 140). Paragraffen var en begrænsning af ytringsfriheden, men i praksis har bestemmelsen ikke ført til særlige indskrænkninger af ytringsfriheden. Fra 1930 og frem til sommeren 2017 er der fire gange blevet rejst tiltale for overtrædelse af blasfemi-paragraffen – nemlig i 1938, 1946, 1971 og i 2017. Sagen fra 2017, hvor en mand var tiltalt for at offentliggøre en video på Facebook, hvor han afbrænder et eksemplar af Koranen, blev frafaldet, inden den blev behandlet ved retten. Det skyldes, at et flertal i Folketinget den 2. juni vedtog et lovforslag, der ophævede blasfemibestemmelsen.

Lovforslaget om at ophæve blasfemibestemmelsen var fremsat af Enhedslisten, og det fik tilslutning af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti. Socialdemokratiet stemte hverken for eller imod lovforslaget.

 

Grundloven - § 77 
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. 

 

Læs mere

Paragraffer i straffeloven og udlændingeloven, der begrænser ytringsfriheden

Regeringen stemmer for Enhedslistens lovforslag om at afskaffe blasfemiparagraffen – Sameksistens.dk, 02-06-2017

Statsadvokat aflyser blasfemi-sag mod mand, der var tiltalt for afbrænding af Koranen – Sameksistens.dk, 02-06-2017

Terrordømt frakendes dansk statsborgerskab – den dømte går til menneskerettighedsdomstol – Sameksistens.dk, 08-06-2016

• Frakendelse af statsborgerskab og udvisning (resumé) – Højesteret, 08-06-2016

• Frakendelse af statsborgerskab og udvisning (hele dommen) – Højesteret, 08-06-2016

Terrordom: Dansk-marokkaner idømmes fire års fængsel og fratages dansk statsborgerskab – Sameksistens.dk, 01-07-2015

Dom i nævningesag om fremme af terrorvirksomhed – Østre Landsret, 01-07-2015

Østre Landsret dømmer 55-årig dansk-marokkaner skyldig i terror-anklager – Sameksistens.dk, 23-06-2015

Skyldkendelsen i sag om fremme af terrorvirksomhed – Østre Landsret, 22-06-2015

• 4 års fængsel for fremme af terrorvirksomhed, men ikke fortabelse af dansk statsborgerskab – Retten på Frederiksberg, 04-12-2014

Nu må Pias synspunkter kaldes racistiske – Information.dk, 18-06-2003

Injurie – Pia Kjærsgaard mod Karen Sunds – Wikipedia.dk

Sonnergaard frifundet – Politiken.dk, 30-03-2001

Glistrup i fængsel igen – BT.dk, 11-03-2003

• Straffelovrådets udtalelse om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi (Betænkning 1548, København 2014) – Justitsministeriet, 26-02-2015

Blasfemi-paragraffen står ikke i vejen for religionskritik – Sameksistens.dk, 03-03-2015

• Ytringsfrihed – DenStoreDanske.dk

 

 

Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

16 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: International Christmas Carols

19 dec 17:00 - 18:30

International Christmas Carol Service i Fredens Kirke, Ryesgade 68, 2100 København Ø. Der...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

23 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i december 2017: 3.900 kroner
Bidrag i alt i 2017: 20.900 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller