Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Hadforbrydelser

04/04-17 09:24

Øget pres på religions- og ytringsfriheden

Religionsfriheden og ytringsfriheden er under stigende pres i Danmark, konkluderer Institut for Menneskerettigheder i sin status over udviklingen på menneskerettighedsområdet i 2016-2017. Instituttet henviser til, at et flertal af Folketingets partier i 2016 vedtog fem nye love, der specifikt er rettet mod ”religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier”. Instituttet anbefaler også, at regeringen udarbejder en national handlingsplan til bekæmpelse af hadforbrydelser.Læs mere

06/03-17 05:39

Demonstrationer i flere byer den 18. marts mod racisme og diskrimination

Tirsdag den 21. marts er FN’s internationale dag mod racisme. I den anledning arrangeres der allerede lørdag den 18. marts 2017 demonstrationer i København, Odense og Aarhus.Læs mere

23/02-17 19:03

Nordjyde tiltales for afbrænding af Koranen

Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi rejser tiltale mod en 42-årig mand fra Nordjylland, der i december 2015 offentliggjorde en video på Facebook, hvor han afbrænder Koranen. Manden tiltales for overtrædelse af blasfemiparagraffen.Læs mere

20/02-17 09:55

Rapport om DR og TV 2 på Facebook: Hver syvende kommentar på Facebook er hadefuld

15 % af kommentarerne på DR's og TV2's Facebook-sider kan betegnes som hadefulde. Det svarer til hver syvende kommentar. Det viser en undersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder har foretaget af knap 3.000 kommentarer fra DR Nyheders og TV Nyhedernes Facebook-sider. De hadefulde ytringer forekommer hyppigst i nyhedsopslag om religion og tro, flygtninge, ligestilling, politik og integration.Læs mere

25/11-16 17:26

17-årig pige dømt for at billige terrorangreb

En nu 17-årig pige er ved Københavns Byret idømt en straf på fire måneders betinget fængsel, fordi hun i et opslag på Facebook i februar 2015 hyldede Omar el-Hussein, som havde dræbt to personer ved to terrorangreb i København. Det skriver Politiken.dk.Læs mere

22/11-16 19:01

Voldelige overgreb mod muslimer i USA steg sidste år til det højeste niveau siden 2001

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, offentliggjorde for en uge siden en statistik, der viste, at antallet af hadforbrydelser mod muslimer i USA er steget med 67 % fra 2014 til 2015. Samtidig viser det sig, at antallet af voldelige overgreb mod muslimer i 2015 steg til det højeste niveau siden 2001. Det fremgår af en analyse, som den amerikanske tænketank Pew Research Center har foretaget på baggrund af FBI-statistikken.Læs mere

15/11-16 21:41

Hadforbrydelser mod muslimer i USA steg med 67 procent fra 2014 til 2015

Antallet af hadforbrydelser mod muslimer i USA er steget med 67 % på et år – fra 154 i 2014 til 257 i 2015. Det fremgår af en ny statistik fra det amerikanske forbundspoliti, FBI. I samme periode er antallet af hadforbrydelser mod amerikanske jøder steget fra 609 til 664, hvilket svarer til en stigning på 9 %. Samtidig har jøder og muslimer i USA – efter præsidentvalget – dannet et nyt fælles råd, der skal hjælpe med at sikre religionsfrihed og de forfatningsmæssige rettigheder for alle amerikanske borgere.Læs mere

14/11-16 11:41

Imam tiltalt for racistiske udtalelser mod jøder

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har rejst tiltale mod en imam efter racismeparagraffen, fordi han i en tale, han holdt i en moské i Odense i september 2014, fremsatte forhånende og nedværdigende udtalelser over for jøder.Læs mere

14/11-16 11:36

Støttepartier vil have justitsministeren til at droppe forslag om indgreb over for racisme

Justitsminister Søren Pind (V) bør helt droppe sine planer om at optrappe jagten på folk, der bryder straffelovens paragraf 266b, også kendt som racismeparagraffen. Sådan lyder det fra støttepartierne Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, skriver Politiken.dk. Forslaget indgår som et punkt i regeringens anti-radikaliseringsplan.Læs mere

08/11-16 12:00

Avis: Donald Trump har gjort yderligtgående anti-muslimske holdninger mainstream i USA

Mens den tidligere republikanske præsident George W. Bush og de seneste republikanske præsidentkandidater, John McCain og Mitt Romney, alle har afvist anti-islamisk retorik som værende uamerikansk, så har den republikanske kandidat ved dagens præsidentvalg i USA, Donald Trump, gjort ikke blot anti-muslimsk retorik, men også forslag, der er direkte vendt mod muslimer, til en del af sin kampagne for at blive USA’s næste præsident. The Washington Post skrev i en artikel for et par dage siden, at yderligtgående anti-muslimske konspirationsteorier er blevet gjort mainstream i USA – via Donald Trump.Læs mere

02/11-16 12:39

20 procent af hadforbrydelserne i 2015 var rettet mod muslimer

I 2015 registrerede politiet 198 hadforbrydelser i Danmark. 41 af dem var religiøst motiverede overtrædelser, der var rettet mod muslimer. Det fremgår af Rigspolitiet rapport om hadforbrydelser i 2015. Det svarer til, at 20 % af ofrene for hadforbrydelser sidste år var muslimer. Muslimer udgør omkring 5 % af den danske befolkning, så muslimer har statistisk set fire gange større risiko for at blive udsat for en hadforbrydelse end gennemsnittet af befolkningen.Læs mere

02/11-16 11:54

Debat om diskursen om muslimer og andre minoriteter i Danmark

”Ordenes magt”. Det er overskriften for et arrangement onsdag eftermiddag den 2. november, hvor der sættes fokus på den danske diskurs om flygtninge og mennesker med ”ikke-vestlig baggrund”, især muslimer. Debatmødet, der arrangeres af SOS mod Racisme og flere andre foreninger, holdes i VerdensKulturCentret på Nørrebro i København.Læs mere

11/10-16 15:55

Fire mænd frifundet for medvirken til terrorisme – sagen ankes ikke til Landsretten

Det var terrorisme, da den nu afdøde Omar El-Hussein om eftermiddagen den 14. februar 2015 skød og dræbte filmmanden Finn Nørgaard ved kulturhuset Krudttønder på Østerbro og om natten til den 15. februar 2015 skød og dræbte Dan Uzan uden for den jødiske synagoge i Krystalgade i København. Det slår Københavns Byret fast i sagen mod fire mænd, der var tiltalt for medvirken i forbindelse med terrorhandlingerne ved synagogen. De blev alle fire frifundet for medvirken til terrorisme, med blev fundet skyldige i andre forhold. Statsadvokat Lise-Lotte Nilas oplyste tirsdag den 11 oktober, at hun vil anke sagen til Østre Landsret. (Opdateret 11/10)Læs mere

16/08-16 14:38

Muslimer i USA efter mord på imam: Situationen ser ud til at blive meget værre for os

Frygten breder sig blandt muslimer i USA, efter at en imam og hans assistent lørdag blev myrdet tæt ved en moské i bydelen Queens i New York City. Politiet har anholdt en formodet gerningsmand, men der er endnu ikke oplyst noget om vedkommendes eventuelle motiv. Alligevel har mordene øget utrygheden både i bydelen Queens og mere generelt blandt muslimer. Imam Khalid Latif, der er leder af Det Islamiske Center ved New York University, skriver i en kommentar på tv-stationen CNN’s hjemmeise, at de fleste mennesker, han har talt med, har to reaktioner: ”Det kunne have været en af os” og ”Tingene ser ud til at blive meget værre”.Læs mere

15/08-16 14:44

Få politiske reaktioner efter groft hærværk mod muslimsk efterskole

Det har været småt med kommentarer fra politisk hold, efter at en muslimsk efterskole ved Fuglebjerg på Sydsjælland natten til torsdag var udsat for groft hærværk. På Twitter efterlyste SF’s Özlem Cekic kommentarer, hvor partiledere tog afstand fra hærværket mod Mina Hindholm Efterskole. Det gav en vis respons, men de har ikke givet megen genlyd i nyhedsmedierne.Læs mere

1

2

3

>>

Nyhedsbrev

Kalender

Sandholm: Demonstration ved Center Sandholm

25 jun 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Center Sandholm, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød. •...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

01 jul 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

08 jul 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i juni 2017: 750 kroner
Bidrag i alt i 2017: 3.950 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

 

Netavisen Sameksistens.dk er tilmeldt Pressenævnet og medlem af Prauda, foreningen af uafhængige internetmedier.