Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Nyheder

08/03-11 13:46

Søren Pind afløser Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fyrede tirsdag den 8. marts 2011 Birthe Rønn Hornbech (V) som både integrations- og kirkeminister. Det sker på baggrund af, at 36 statsløse mennesker fejlagtigt har fået afslag på dansk statsborgerskab, fremgår det af en pressemeddelelse fra Statsministeriet. Søren Pind bliver ny integrationsminister. Læs mere

18/02-11 18:39

Mellem 400 og 500 unge statsløse tilbydes dansk statsborgerskab

Information afslørede i en række artikler i januar, at mindst 22 unge statsløse ulovligt har fået afslag på dansk statsborgerskab frem til begyndelsen af 2010. Samtidig viser notater og skrivelser fra Integrationsministeriet i 2007 og 2009, at ministeriet fuldt ud var klar over, at man var forpligtet til af give statsborgerret til personer, der er født på landets territorium, og som ellers ville blive statsløse. Den 15. februar viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at 460 unge statsløse har ret til dansk statsborgerskab – og samme dag tegnede der sig et politisk flertal for at give de unge statsløse statsborgerskab, hvis de ønsker det. Tre dage senere – den 18. februar – oplyste Politiken, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech vil tilbyde de mellem 400 og 500 unge statsløse dansk statsborgerskab. Læs mere

17/02-11 13:59

Amnesty International bag flere underskrifts-aktioner mod overgreb i Danmark og udlandet

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har taget initiativ til en underskriftskampagne, hvor organisationen opfordrer mennesker til at skrive til formanden for Folketingets Integrationsudvalg, Karen Jespersen, vedr. frihedsberøvelsen af sårbare udlændinge. Organisationen har også iværksat kampagner, hvor man kan protestere mod overgreb mod fredelige demonstranter i Bahrain og slutte op om kravet om beskyttelse af en ledende skikkelse i reformbevægelsen i Yemen. Læs mere

16/02-11 14:10

Flertal: Børn ud af asylcentre

Børn skal ikke vokse op i et asylcenter. Syv af 10 danskere vil give børnefamilier ret til at bo ude i samfundet, mens deres sag bliver behandlet, viser en meningsmåling fra Rambøll/Analyse Danmark. Det skriver Jyllands-Posten den 16. februar 2011. Læs mere

11/02-11 14:28

Satellit-tv giver egyptiske kristne en stemme i en urolig tid

Satellit-kanalen SAT-7, der sender udsendelser til Nordafrika og Mellemøsten, har flere gange under de seneste ugers demonstrationer i Egypten bragt interviews med kirkeledere - og i nogle tilfælde har svaret på spørgsmål fra seerne i direkte telefonprogrammer. På den måde har SAT-7 givet egyptiske kristne en stemme midt i en spændt og urolig tid. Flere kirkeledere har støttet kravet om forandringer i Egypten. De har videre opfordret til at bede for landet og til at afstå fra vold. Læs mere

10/02-11 12:58

Psykisk syge asylansøgere, torturofre og handlede kvinder fængsles på ubestemt tid

Amnesty Internationals medlemsblad AMNESTY har gennem fire måneder undersøgt forholdene i institutionen Ellebæk, der er et lukket fængsel, hvor der blandt andet sidder afviste asylansøgere, som skal tvangsudsendes. AMNESTY afslører en række sager, hvor retten i Hillerød på politiets foranledning frihedsberøver sårbare grupper blandt asylansøgerne, som aldrig burde sidde i fængsel. Læs mere

27/01-11 16:40

Asylansøgere bliver ikke sendt til Grækenland, men får behandlet deres sager i Danmark

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har besluttet, at de sager, hvor en asylansøger har afventet tilbagesendelse til Grækenland i forhold til Dublin-forordningen, skal behandles i Danmark. Det sker efter, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammer i fredags gav en afghansk asylansøger medhold i, at det var i strid med flere artikler i Menneskerettighedskonventionen, at Belgien i juni 2009 sendte ham tilbage til Grækenland i henhold til Dublin-forordningen. Læs mere

23/01-11 16:28

Asylansøger får medhold i klage over tilbagesendelse til Grækenland

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammer har i en principiel dom givet en afghansk asylansøger medhold i, at det var i strid med Menneskerettighedskonventionen, at Belgien i juni 2009 sendte ham tilbage til Grækenland i henhold til Dublin-forordningen. Dommen kan få betydning for flere hundrede asylansøgere i Danmark, som har fået deres tilbagesendelse til Grækenland midlertidig stoppet. Læs mere

22/01-11 19:48

Ni dømt for handel med rumænske kvinder til prostitution

Ni personer – seks mænd og tre kvinder – blev den 22. december 2010 i Københavns Byret dømt for handel med rumænske kvinder til prostitution i Danmark. Læs mere

20/01-11 17:23

Langvarig starthjælp fastholder flygtninge i fattigdom og hindrer integrationen

Både børn og voksne lider afsavn i mange familier på langvarig starthjælp, som også modvirker familiernes integration i det danske samfund. Det fremgår af en undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Undersøgelsen viser også, at flygtningene ikke mangler arbejdsvilje og ofte har svært ved at acceptere rollen som starthjælpsmodtagere og arbejdsløse. Læs mere

Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

24 jun 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

08 jul 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

22 jul 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i juni 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 19.500 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller