Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Yderligere to prædikanter får indrejseforbud

15.06.2017 22:20

Kategori: Religionsfrihed, Ytringsfrihed

Listen over religiøse forkyndere, der har forbud mod at rejse til Danmark i de næste to år, blev torsdag den 15. juni udvidet med to navne, så den nu indeholder navnene på otte prædikanter: En kristen og syv muslimske.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

Listen – den nationale sanktionsliste – udarbejdes som en del af de lovindgreb, der blev vedtaget af et flertal i Folketinget i slutningen af 2016. Lovindgrebene er ”rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser”.

Et af disse indgreb er, at der skal udarbejdes en offentlig, national sanktionsliste, som indeholder navne, nationaliteter mv. på udenlandske religiøse forkyndere, der er udelukket fra at indrejse i Danmark af hensyn til den offentlige orden. (Se nærmere i boks nedenfor.)

 

Indrejseforbud til yderligere to forkyndere
De to nye forkyndere, der er kommet på den nationale sanktionsliste, er den muslimske prædikant Muhammad Raza fra Pakistan og den amerikansk-fødte Khalid Yasin, der nu bor i Manchester i England. Han konverterede i 1965, da han var omkring 19 år, fra kristendommen til islam. De har indrejseforbud i Danmark fra den 15. juni 2017 og to år frem.

De øvrige seks religiøse forkyndere, der har indrejseforbud – fem muslimer og en kristen – er fra henholdsvis Saudi Arabien, USA, Canada og Syrien.

Navnene på de otte prædikanter, der nu står på den nationale sanktionsliste, kan ses her. Listen bliver løbende ajourført, og der er mulighed for at forlænge et indrejseforbud.

 

Hvem kan optages på den nationale sanktionsliste?
En udlænding kan blive optaget på den nationale sanktionsliste, hvis udlændingen i sit virke som religiøs forkynder har udvist en adfærd, der giver grund til at tro, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark. Der skal derudover være en vis sandsynlighed for, at udlændingen vil indrejse i Danmark.
Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, eller som er omfattet af EU-reglerne, kan ikke optages på listen.  
Kilde: Ny i Danmark

 

Læs mere

National sanktionsliste udvidet (nyhed) – Udlændingestyrelsen, 15-06-2017

Indrejseforbud til fem muslimske og en kristen prædikant – Sameksistens.dk, 02-05-2017

Den nationale sanktionsliste – Religiøse forkyndere med indrejseforbud (liste) – Ny i Danmark, 15-06-2017


Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

21 okt 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Sandholm: Demonstration ved Center Sandholm

22 okt 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Center Sandholm, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød. •...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

28 okt 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i oktober 2017: 750 kroner
Bidrag i alt i 2017: 15.050 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller