Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Udstillingen 100% FREMMED? indleder tur til 20 byer: Første stop er Roskilde

Fotoet her fra Roskilde er det første af de nye portrætter i udstillingen 100% FREMMED? (Foto: Maja Nydal Eriksen)

29/03-18 15:04

Kategori: Sameksistens, Flygtninge og asylansøgere, Kultur

Fredag den 6. april åbner udstillingen 100% FREMMED? i Roskilde. Det er første stop på en turné, som i løbet af de næste to år, fører udstillingen rundt til 20 danske byer. 100% FREMMED? er en udstilling, der sætter fokus på den mangfoldighed af personligheder og historier, som gemmer sig bag begrebet flygtning. Udstillingen blev første gang vist på Københavns Rådhus i foråret 2017, og er derefter blevet vist flere steder i hovedstadsområdet. Frem til den 4. april kan udstillingen ses på Kvægtorvet i København.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

Udstillingen 100% FREMMED? indeholder 100 personlige fortællinger af 100 borgere, der er kommet til Danmark som flygtninge siden 1956. Deltagerne er udvalgt statistisk til at repræsentere de i alt 161.000 mennesker fra 29 forskellige lande, som har fået asyl i Danmark de seneste 60 år.

Udstillingen sætter fokus på den mangfoldighed af personligheder og historier, der gemmer sig bag begrebet flygtning. Her hives 100 flygtninge ud af statistikkerne. Her er de ikke tal. Her bliver de til individer, de får ansigt og identitet, og vi hører en bid af deres personlige historier.

De 100 portrætfotos i udstillingen er taget med Tivoli som baggrund – et sted, der forbinder alverdens kulturer med det danske. Læs mere om den første udstilling i København her.

 

Et nyt kapitel til Danmarkshistorien

”100% FREMMED? skriver et nyt kapitel til Danmarkshistorien ved at indsamle og udstille personlige fortællinger af og om danske borgere med flygtningebaggrund – fortællinger om at være menneske i Danmark i dag,” skriver arrangørerne af udstillingen. Bag udstillingen står Metropolis sammen med kurator/fotograf Maja Nydal Eriksen.

Udstillingen er hidtil blevet set af flere end 100.000 mennesker.

 

200 nye portrætter føjes til

Under turnéen rundt i landet føjes nye portrætter til 100% FREMMED?. Udstillingen udvides for hver by med 10 portrætter af lokale borgere med flygtningebaggrund. Således opdateres fremstillingen af Danmark med en nuanceret og mangfoldig fortælling. Alle 300 portrætter samles løbende på hjemmesiden 100% FREMMED?.

Udstillingen ledsages på sin turné rundt i landet af en gruppe af de portrætterede borgere. De står for fortælle-, debat- og undervisningsarrangementer, der er med til at tilføje andre perspektiver og historier til flygtninge- og danskhedsdebatten.

Danmarksturnéen gennemføres med økonomisk støtte af Nordea-fonden.

 

Læs mere

100% Fremmed? på Kvægtorvet i København – 17. marts-4. april 2018

100% Fremmed? i Roskilde – 6. april-6. maj 2018

100% Fremmed? 100 flygtninge får ansigt og identitet i udstilling på Københavns Rådhus – Sameksistens.dk, 23-04-2017


Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

22 jul 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

12 aug 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

26 aug 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i juli 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 25.250 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller