Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Tyrkiets præsident Erdogan reciterede islamisk bøn i Hagia Sofia

Grækenland har tidligere kritiseret Tyrkiet for at tillade religiøs brug af Hagia Sofia, som i 1935 blev omdannet til museum.

14/04-18 21:07

Kategori: Religion, Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, reciterede påskelørdag, den 31. marts, en islamisk bøn i forbindelse med åbningen af en kunstfestival i Hagia Sofia i Istanbul, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP). Det er tredje gang, der i de seneste år er blevet reciteret fra Koranen i Hagia Sofia. Grækenland har tidligere protesteret over, at Tyrkiet har tilladt denne religiøse brug af Hagia Sofia, som i 1935 blev omdannet til museum.

 

Tekst & foto: Bent Dahl Jensen

 

Hagia Sofia blev bygget i 532-537 og var hovedkirken i det daværende Byzantinske Rige. Den blev omdannet til moské i 1453, efter at osmannerne erobrede Konstantinopel (nu Istanbul). De fire minareter blev tilføjet, efter at bygningen blev omdannet til moské. I 1935 blev Hagia Sofia omdannet til museum af grundlæggeren af det moderne, sekulære Tyrkiet, Kemal Atatürk. Siden 1985 har Hagia Sofia – hvis græske navn betyder ”Den Hellige Visdom” – været på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

 

Åbning af kunstfestival

Ved åbningen af en kunstfestival den 31. marts 2018 i Hagia Sofia opfordrede præsident Recep Tayyip Erdogan gæsterne til at slutte sig til ham ved i stilhed at recitere det første vers i Koranen. Erdogan dedikerede bønnen til "alles sjæle, der efterlod os dette værk som arv, især Istanbuls erobrere", skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

AP tilføjer, at tusindvis af muslimer gennem årene har bedt uden for Hagia Sophia som udtryk for, at bygningen igen bliver et sted for tilbedelse.

 

Koran-recitation i 2015

I foråret 2015 blev der i forbindelse med åbningen af ​​en ny udstilling i Hagia Sofia af kalligrafiske værker med titlen "Kærlighed til Profeten" givet tilladelse til, at der blev reciteret fra Koranen. Det var første gang i mere end 80 år, at der blev reciteret vers fra Koranen i Hagia Sofia, som siden omdannelsen til museum i 1935 ikke har været anvendt som moské eller kirke.

Året efter gav det tyrkiske ministerium for religiøse anliggender tilladelse til, at en muezzin under ramadanen kunne kalde til bøn fra Hagia Sofia, og at der kunne reciteres fra Koranen i den historiske bygning.

 

Græsk protest

Tilladelsen til at kalde til bøn fra Hagia Sofia i 2016 skabte kontroverser i regionen over brugen af den historiske bygning, og den græske regering sendte en formel klage til Tyrkiet.

Den ortodokse patriark Bartholomæus opfordrede dengang til en gensidig respekt mellem de to religioner. ”Vi respekterer islams største fest. Vi respekterer deres (muslimernes, red.) tro, men vi beder om, at de også respektere vores tro og vore forfædres tilbedelsessteder," sagde patriarken i den anledning.

 

Læs mere

Turkish president recites Muslim prayer at the Hagia Sophia – Associated Press, 31-03-2018

Kritik af, at der under ramadanen blev kaldt til bøn fra Hagia Sofia i Istanbul – Sameksistens.dk, 19-07-2016

Koranen reciteret i Hagia Sofia i Istanbul for første gang i mere end 80 år – Sameksistens.dk, 13-04-2015


Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

22 jul 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

12 aug 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

26 aug 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i juli 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 25.250 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller