Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Tre mænd af tyrkisk oprindelse får hver godt-gørelse på 5.000 kroner for afvisning på natklub

20/12-17 11:14

Kategori: Diskrimination

Tre mænd af etnisk tyrkisk oprindelse, der i januar 2017 blev afvist i døren til en natklub, er hver blevet tilkendt en godtgørelse på 5.000 kroner. Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort, idet nævnet konkluderer, at de tre mænd var udsat for direkte forskelsbehandling på grund af deres etniske oprindelse.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

Episoden fandt sted den 7. januar 2017, hvor de tre mænd af tyrkisk oprindelse blev afvist af dørmanden ved indgangen til en natklub. Afvisningen blev optaget med et videokamera, og den viser, at de tre mænd blev afvist med den begrundelse, at de ikke havde reserveret et bord. Det fremgår også af optagelsen, at tre gæster af etnisk dansk oprindelse forinden blev lukket ind på natklubben uden at oplyse om forudgående bordreservation. Det fremgår desuden, at dørmanden nægter, at der er lukket ”tre danskere” ind.

 

”Diskrimination i strid med danske værdier”

De tre mænd af tyrkisk oprindelse har ifølge Ligebehandlingsnævnets resumé af de tre sager oplyst, at de ikke generede vagten, ligesom de ikke virkede skræmmende eller til fare for natklubben. De agerede fuldstændig neutralt, og forsøgte på ingen måde at tilskynde til forskelsbehandling. Deres eneste formål var blot at blive lukket ind som alle andre.

”De tre mænds beklædning svarede til de tre danske venners beklædning, hvis ikke finere. De havde frakke, chinosbukser og støvler på. Det var kun deres hudfarve, der skilte dem ud. Det var derfor svært for dørmændene at argumentere sagligt.

Behandlingen var i strid med danske værdier og normer og i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Behandlingen påvirker klagers syn og perspektiv på nattelivet og hverdagen generelt. Han har aldrig tidligere været udsat for en sådan diskrimination,” hedder det videre i resuméet af sagerne, der blev afgjort den 4. oktober 2017.

Det oplyses ligeledes, at episoden blev optaget på video, fordi de tre mænd gentagne gange er blevet afvist fra diskoteker uden nogen rigtig begrundelse, og at de ikke føler sig velkomne i byen af frygt for, at de ikke passer ind.

 

Ingen svar fra natklubben

Ligebehandlingsnævnet oplyser, at den indklagede natklub – trods flere opfordringer – ikke har besvaret nævnets henvendelser.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagerne havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at deres etniske oprindelse var årsagen til, at de blev nægtet adgang til natklubben.

De tre mænd fik derfor medhold i deres klage, og de blev hver tilkendt en godtgørelse på 5.000 kroner.

 

Læs mere

Sag om adgangsbegrænsning (J.nr. 2017-6811-04785) – Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 04-10-2017, offentliggjort på Retsinformation

Sag om adgangsbegrænsning (J.nr. 2017-6811-04786) – Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 04-10-2017, offentliggjort på Retsinformation

Sag om adgangsbegrænsning (J.nr. 2017-6811-04787) – Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 04-10-2017, offentliggjort på Retsinformation

Pædagogmedhjælper blev kaldt ”terrorist” af sin leder: Får erstatning på 5.000 kroner – Sameksistens.dk, 13-09-2017


Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

20 jan 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Aarhus: Nationalt stormøde for flygtningevenner

20 jan 12:30 - 17:00

Aarhus for Mangfoldighed arrangerer stormøde for flygtningevenner i Mindegade 10, 8000 Aarhus...Læs mere

København: Høring om afviste asylansøgeres børn

25 jan 14:00 - 17:00

Bedsteforældre for Asyl holder høring i Fællessalen på Christiansborg om afviste asylansøgeres børn...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der støtter udgivelsen af netavisen.

Støt via netbank eller MobilePay

Bidrag i januar 2018: 750 kroner
Bidrag i alt i 2018: 750 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller