Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Smykke-auktion indbragte 2.400 kroner

Den norskfødte freelancejournalist Edle Astrup Hubay.

29/08-16 21:24

Kategori: Kultur, Flygtninge og asylansøgere

Smykke-auktionen, der har kørt her på netavisen og på Facebook i kølvandet på festivalen ”Med og uden smykker”, indbragte i alt 2.400 kroner. Pengene fra auktionen vil Venligboerne bruge til at holde en forfatterskole for børn, der er kommet til Danmark som flygtninge. Som en epilog til festivalen og smykke-auktionen har forfatteren og festivalarrangøren Michael Svennevig skrevet en artikel om den norskfødte freelancejournalist Edle Astrup Hubay, som under Anden Verdenskrig boede i Budapest. Hun beretter i selvbiografien ”Medaljen har to sider” (1980) om rædslerne, som familien oplevede. Hun fortæller også, hvordan de overlevede ved hjælp af deres smykker – eller en guldkæde, der blev solgt led for led og brugt som betaling for mad, for mens inflationen tog himmelflugt, beholdt guldet sin værdi.

 

Af Bent Dahl Jensen
Artiklen blev oprettet 29-08-2016

 

I forbindelse med festivalen ”Med og uden smykker”, der blev holdt i VerdensKulturCentret på Nørrebro i København i weekenden 12.-14. august, blev der doneret smykker til en auktion, som blev holdt til fordel for bevægelsen Venligboerne. Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen fra Venligboerne i København fortalte ved afslutningen, at bevægelsen vil bruge pengene til en forfatterskole for børn, der er kommet til Danmark som flygtninge:

”Noget af det smukkeste i verden er kunsten, og noget af det, der er sværest at tilegne sig, når man kommer som ny til Danmark, det er sproget. Og alligevel er det daglig en kilde til inspiration og undren for mig, hvor hurtigt mennesker tilegner sig det danske sprog, så vi har længe haft en drøm om at lave en forfatterskole for børn, der er kommet som børn til Danmark. Vi har planer om at gøre det i en weekend, hvor deres forældre også kan få lov til at komme med, men hvor det er børnene, der skal skrive deres egne historier eller andres historier, og vi har tænkt at alliere os med nogle gode danske forfattere og nogle, der kan børnenes oprindelige sprog,” fortalte Anne Lise Marstrand-Jørgensen om det projekt, som pengene fra smykke-auktionen vil gå til.

Smykke-auktionen sluttede i går, den 28. august, og indbragte 2.400 kroner til projektet.

 

Led for led blev guldkæden solgt og brugt som betaling for mad
Forfatteren og dramatikeren Michael Svennevig, der arrangerede festivalen ”Med og uden smykker”, stødte i forbindelse med planlægningen af festivalen på den norskfødte freelancejournalist Edle Astrup Hubays selvbiografi ”Medaljen har to sider” (1980). Hun boede under Anden Verdenskrig i Budapest, og hun beretter i selvbiografien om rædslerne, som familien oplevede. Hun fortæller også, hvordan de overlevede ved hjælp af en guldkæde, der blev solgt led for led og brugt som betaling for mad, for mens inflationen tog himmelflugt, beholdt guldet sin værdi.

Læs hele Michael Svennevigs artikel om Edle Astrup Hubay her.

 

Læs mere

”Med og uden smykker”: Om en guldkæde under krigen – Sameksistens.dk, 29-08-2016

Smykke-auktion til fordel for Venligboerne (se hvad der blev budt for smykkerne) – Sameksistens.dk, 19-08-2016

Med og uden smykker (hjemmeside)

Med og uden smykker (Facebook)

 


Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Valby: Møde for flygtningevenner

22 sep 11:00 - 18:00

Antiracister og flygtningevenner mødes i Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, Mølle...Læs mere

København: Fejring af FN's internationale fredsdag

23 sep 14:00 - 17:00

Universal Peace Federation (UPF) indbyder til fejring af FN's internationale fredsdag i...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

23 sep 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i september 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 36.750 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller