Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Radikaliserings-begrebet under lup: Er man radikal, hvis man vælger at have en religiøs overbevisning?

15.06.2017 21:18

Kategori: Radikalisering

Medierne har i høj grad været med til både direkte og indirekte at skabe en tilknytning mellem islam, muslimer og radikalisering. I Danmark antages der at være ca. 263.800 personer, som bekender sig til islam, hvoraf 135 personer siden 2012 af PET formodes at være rejst til Syrien. Når en så lille andel formodes at være en reel trussel blandt de, der bekender sig til islam, er spørgsmålet, om forbindelsen mellem radikalisering og islam i medierne er blevet for unuanceret? Specialet “Radicalisation: Just Another Buzz-Word or a Useful Analytical Tool. An examination of the concept of radicalisation and its expediency” har haft radikaliserings-begrebet under luppen og spurgt, hvad radikalisering egentlig betyder. Det belyser specialets forfatter, cand.mag. Katrine Mortensen, i denne artikel.

 

Af Katrine Mortensen

 

Den 16. maj 2017 blev “Kundby-pigen” kendt skyldig i at ville forberede og udføre terrorangreb på to skoler. Man skal have befundet sig på en øde ø, uden adgang til internet eller nyheder, for at have undgået at hørt bare lidt om sagen. I mediedækningen af hendes sag er der en underliggende tone af, at hun uden tvivl er radikaliseret. Men hvordan skal det egentlig forstås, at en person har en ”radikal adfærd”’? Hvordan bliver et begreb som radikalisering egentlig brugt? Hvilken betydning har det for, hvordan radikalisering forstås i det danske samfund?

 

Dengang radikal betød ”rod”

Historisk set var det først omkring terrorangrebet mod tvillingetårnene i USA den 11. september 2001, at ”radikalisering” for alvor begyndte at relatere til terrorisme.

Oprindeligt blev begrebet ”radikal” (fra latin: ”rod”) brugt som reference til de essentielle forhold, der sikrede planter og dyrs overlevelse. I slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede brugte man begrebet til at beskrive politiske partier, der modsatte sig et samfunds traditionelle politiske strømninger.

Først efter 2001 begyndte man i forskerkredse at bruge begrebet som en del af forklaringen på, hvad der skete før terrorangrebene. Det var ikke detaljerne om radikaliseringsprocessen, der blev diskuteret. I stedet bekæmpede man i kampen mod terrorisme hårdt mod hårdt. Det ændrede sig først, da det blev klart, at nogle af nøglepersonerne for terrorangreb udført i Europa, faktisk er opvokset inden for europæiske lande. Herefter blev årsagen til, at en person kunne finde på at bruge terror, i højere grad centralt i debatten.

I dag bliver radikaliseringsbegrebet brugt som aldrig før. I 2015 blev begrebet brugt på en eller anden måde i i alt 12.941 artikler. Begrebet er groet fast i diskussionen om terrorisme og dens forebyggelse.

 

Forvirringen er komplet

Til trods for det overvældende brug af radikaliserings-begrebet, er dets betydning ikke så lige til, som man skulle tro. I de fleste tilfælde bruges begrebet, som om alle tillægger det den samme betydning.

Problemet er, at når man tillægger et relativistisk begreb en universel betydning, vil der opstå forvirring. Hvad vi i Danmark anser for at være radikalt, er ikke nødvendigvis radikalt i en anden del af verdenen.

For eksempel anses religion i Danmark som en privatsag, og det kan derfor synes radikalt, når andre gør brug af religion i det offentlige rum. Dette er dog ikke tilfældet i nogle mellemøstlige lande, hvor religion er grundlaget for en samfundsstruktur. Derfor kan det have stor betydning, om man er klar over den forskel, der er mellem det, der menes at være radikalt overfor det, der forestilles at udgøre et givent samfunds norm.

 

”At være radikal” i medie-billedet

Radikaliserings-begrebet blev i specialet analyseret i forhold til dets brug i regeringen, blandt udvalgte de-radikaliserings programmer og medierne. Regeringen og de-radikaliserings programmerne VINK og SSP-Aarhus forsøger at arbejde med begrebet ud fra brede definitioner.

Men når man kigger nærmere på mediernes brug af begrebet, begynder et uklart billede at opstå. Begrebet radikalisering, og det at være radikal, bliver i de fleste tilfælde brugt uden en klar definition. Uklarheden forårsager, at nuancerne omkring det at være radikal og det at gennemgå en radikaliseringsproces går tabt.

Der er stor forskel på, om man gør skade på uskyldige mennesker på baggrund af ens radikaliserings-proces versus det at have en radikal anden måde at forstå verdenen på. Dette er en af grundende til, at hele den danske muslimske minoritet ofte bliver udpeget og fremhævet i medierne som radikale og farlige – uden at de er det.

Problemet i mediebilledet er, at der ofte indirekte eller direkte bliver sat forbindelse mellem radikalisering og islam og muslimer. Når begreber bliver brugt i en kontekst, hvor nuancerne er skåret fra, vil minoriteter blive marginaliseret og udpeget af unødvendige årsager. Hele minoritetsgrupper vil blive skåret over en kam og blive kaldt radikale, fordi de fx tilslutter sig en anden religiøs overbevisning end, hvad den danske norm dikterer.

Religiøs opførsel kan være en faktor. Men der opstår store problemer, når en forbindelse mellem en radikaliserings-proces og en ændring i ens religiøse opførsel skabes så ligefremt. At være midt i en radikaliserings-proces er ikke så ligetil, som den oftest bliver fremstillet i mediebilledet. I så fald er der mange, der vil kunne blive anset for radikaliseret ud over de danske muslimer. Derfor kan det skabe forvirring, når et begreb som radikalisering udpeger en udvikling, der både omhandler forandringer i ens verdensbillede og ens handlingsmønstre. Der er mange flere, der har en radikal anden tankegang, men der er meget få, der agerer på den. Hvis man ikke uddyber begrebet, risikerer man en unødvendig fremhævelse af individer, der ikke nødvendigvis udgør en trussel for samfundet.

 

At være radikal behøver ikke være en trussel

Når man ser på mediernes oftest snævre og negative brug af radikaliserings-begrebet, bliver det klart, at der derved kan opstå store problemer forårsaget af uklarhed. Hvis man blot antager, det at være radikaliseret som at modsætte sig, hvad majoriteten af den danske befolkning mener, er det ikke blot religiøsitet, der kommer til at udgøre et problem. Så skal man pludselig også til at tage sig i agt for minoriteten, der er imod homoseksuelle vielser, veganerne der bl.a. ikke spiser kød og mælkeprodukter, eller dem der til fester siger nej til alkohol. Men bare fordi en minoritet sætter sig imod den gængse holdning i et samfund, er det ikke ens betydende med, at disse tyr til vold og terror for at få sit verdensbillede igennem.

Det er værd at huske, at nogle holdninger, der i dag er en del af vores overordnede samfundsnorm, engang var båret af en minoritet, der satte sig imod majoriteten. Generelt er det værd at huske de nuancer, der kan være i de begreber og betegnelser, vi somme tider tillægger andre. Med unuancerede begreber kan man hurtigt komme til at marginalisere dele af den danske befolkning. Somme tider er tingene ikke så sort og hvidt, som de fremstilles.

 

Denne artikel bygger på specialet: ”Radicalisation: Just Another Buzz-Word or a Useful Analytical Tool. An examination of the concept of radicalisation and its expediency”, skrevet af Katrine Mortensen, der er cand.mag. i Mellemøststudier ved SDU.


Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

19 aug 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: Festivalen JA TAK, TIL KAFFE

20 aug 13:00 - 16:00

Festivalen "JA TAK, TIL KAFFE - om engagement og medmenneskelighed" afsluttes med et...Læs mere

København: Fakkeloptog på Nørrebro

21 aug 20:15 - 22:00

Lokale foreninger på Nørrebro arrangerer fakkeloptog for sammenhold og tryghed på Nørrebro. Det...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i august 2017: 2.750 kroner
Bidrag i alt i 2017: 13.450 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.