Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Multietnisk inspirationskonference om den gode integration

Ph.d. Sara Afshari holder bl.a. oplæg om integration af farsi-talende i folkekirken.

05/03-18 19:04

Kategori: Sameksistens, Kristne, Integration

Hvorfor vælger mange iranere i dag kristendommen? Det er et af de spørgsmål, der besvares, når Tværkulturelt Center holder multietnisk konference i København den 16.-17. marts 2018. Der er også oplæg om spiritualitet og etik i religionsmødet, og fire herboende flygtninge fortæller deres personlige historier om integration og tro i et nyt land.

 

Tekst & foto: Bent Dahl Jensen

 

Konferencens to hovedtalere er ph.d. Sara Afshani, der har skrevet ph.d. om iranske kristne og for tiden arbejder med menighedsudvikling blandt farsi-talende i Danmark, og Richard Sudworth, der er anglikansk præst i et multietnisk sogn i Birmingham i England.

 

Tro møder tro

Sara Afshanis første foredrag handler om, hvorfor mange iranere i dag vælger kristendommen. Senere holder hun foredrag om integration af farsi-talende i folkekirken, og hun præsenterer også resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt iranere. Desuden holder hun et oplæg om gæstfrihed i Vesten og Mellemøsten.

Richard Sudworth holder foredrag om at se Kristus i den anden, hvor han giver teologiske perspektiver på kristnes møde med muslimer. Han giver også oplæg om ”medierne og shorthand stories om muslimer og islam. Lørdag holder han foredrag om spiritualitet og etik i religionsmødet og om, hvordan religionsmødet vil påvirke kirken.

 

Fortællinger om integration og tro

Indimellem fortæller herboende flygtninge deres personlige beretninger om integration og tro i et nyt land. Her bliver der lejlighed til at møde mennesker, der oprindeligt kommer fra Eritrea, Uganda, Iran og Irak.

 

Biskop prædiker ved åbningsgudstjeneste

Den multietniske inspirationskonference indledes fredag middag med gudstjeneste i Fredens Kirke, hvor Steen Skovsgaard, tidligere biskop i Lolland-Falster Stift, prædiker.

Efter gudstjenesten fortsætter konferencen i Fredens Kirke, Ryesgade 68, 2100 København Ø. Det koster 400 kroner at deltage i hele konferencen, der slutter lørdag kl. 17.

 

Læs mere

Hent program (indeholder oplysninger om tilmelding)

• Tværkulturelt Center


Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

24 jun 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

08 jul 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

22 jul 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i juni 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 19.500 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller