Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Lokalvalg i Tunesien: Jøde stiller op for islamisk parti

03/05-18 10:38

Kategori: Tunesien

En af de kandidater, der har fået ekstra opmærksomhed forud for lokalvalgene i Tunesien søndag den 6. maj 2018, er Simon Slama. Det skyldes, at han er jøde og stiller op for det islamiske parti Ennahda, skriver nyhedsbureauet AFP.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

Det er første gang, der holdes lokalvalg i Tunesien, efter at den tidligere diktator, Zine El Abidine Ben Ali, blev tvunget fra magten i januar 2011 ved opblomstringen af ”det arabiske forår”.

Ennahda-partiet har spillet en væsentlig rolle i den fredelige demokratiseringsproces, der begyndte efter diktatorens fald. Blandt andet i forbindelse med udarbejdelsen af landets nye forfatning, der blev vedtaget med et stort flertal i det tunesiske parlament i januar 2014. Partiet har også deltaget i flere regeringer i de seneste år.

 

Modstand fra familien

Den 54-årige Simon Slama stiller op i kystbyen Monastir. Han fortæller til nyhedsbureauet AFP, at hans familie i begyndelsen var imod hans kandidatur.

"Min bror var vred, og min kone talte ikke til mig i flere dage," siger Simon Slama til AFP – og tilføjede, at han ”formåede at overbevise dem”.

Han mener, at hans kandidatur er med til at ændre opfattelsen af jøder i det tunesiske samfund, og at det mindsker "frygten for jødiske tunesiske borgere".

Der lever i dag ifølge forskellige kilder mellem 1.200 og 2.000 jøder i Tunesien, mens der før landets uafhængighed i 1956 boede flere hundredetusinde jøder i landet. Tunesien har i dag en befolkning på godt 11 millioner mennesker, hvoraf omkring 99 % er muslimer.

 

Læs mere

Tunesian Islamist party endorses Jewish candidate – AFP, 29-04-2018

Tunesien: Ny lov giver muslimske kvinder ret til at gifte sig med ikke-muslimske mænd – Sameksistens.dk, 15-09-2017

Tunesien: Ny forfatning med religionsfrihed og kvinderettigheder – Sameksistens.dk, 28-03-2015

Landefakta om Tunesien


Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Brønshøj: Mangfoldighedsfestival: Ghettogether mod racisme

27 okt 11:00 - 16:00

En række foreninger holder mangfoldighedsfestival i EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

28 okt 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

København: Konference om flygtningepolitik

29 okt 17:00 - 19:30

Netværk for Velfærd og Demokrati holder konference i HK-København, Svend Aukens Plads, 2300...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i oktober 2018: 6.550 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 43.300 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller