Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

”Kursisterne fra Sydbank og Syrien skal behandles ens”

”Vi insisterer på, at alle skal bidrage til fællesskabet,” siger Simon Astrup, der er viceforstander på Højskolen på Kalø. (Foto: Højskolen på Kalø)

07.12.2015 15:40

Kategori: Flygtninge og asylansøgere, Sameksistens

Højskolen på Kalø skiller sig ud fra flertallet af danske højskoler ved at have flest flygtninge blandt kursisterne. Men højskoleværdierne er de klassiske danske, forklarer viceforstander Simon Astrup, som insisterer på, at misforståelser gerne må være en del af hverdagen.


Af Malene Fenger-Grøndahl
Artiklen blev oprettet 07-12-2015


”Når kursisterne kommer her, er de mennesker, som skal indgå i højskolens fællesskab. Vi nægter at kategorisere folk som flygtninge eller traumatiserede eller forskere eller alt muligt andet. Uanset om de kommer fra Sydbank i Tyskland og har som mål at lære dansk for at kunne servicere det danske mindretal, eller direkte fra krigen i Syrien, bliver de behandlet ens.”

Simon Astrup har siden juni i år været viceforstander på Højskolen på Kalø, og han har helt fra begyndelsen været bevidst om, hvilke værdier højskolen bygger på, og hvordan han vil omsætte dem i praksis. Det gør han så – i samarbejde med forstander Søren Iversen, der har været på højskolen i omkring 30 år, og en stab af medarbejdere med fag som antropologi, tysk og historie i bagagen.

"Vi holder højskoleværdierne i hævd på flere måder. Vi underviser i sprog og kultur, vi synger, spiller musik og introducerer eleverne til det danske samfund på mange måder. Vi holder morgensamlinger, og vi insisterer på, at alle skal bidrage til fællesskabet. Nogle taler bedre dansk end andre; nogle har lange uddannelser med sig, og andre kommer næsten direkte fra krig eller asylcenter. Men alle kan bidrage med noget, og vi frabeder os altid at få papirer om de enkelte kursisters baggrund, selv om sagsbehandlerne, der henviser flygtninge hertil, ofte meget gerne vil give os en masse baggrundsviden om den enkelte flygtning,” forklarer Simon Astrup.

Plejehjemsbesøg og politisk debat
Højskolen på Kalø har dette efterår lidt over 70 elever på et kursus i dansk sprog og kultur. De fleste er flygtninge med baggrund i Eritrea eller Syrien, men der er også kursister fra Filippinerne, Australien, Tyskland, Iran og Nepal. Kursister med flygtningebaggrund henvises fra en række kommuner, som højskolen har aftaler med, og højskoleopholdet indgår i deres integrationsforløb. Formålet er, at kursisterne får intensiv undervisning i dansk og samtidig får indsigt i dansk kultur og samfundsliv, og den forpligtelse tager højskolen alvorligt, siger Simon Astrup.

"Vi underviser i sprog, men kobler sprogundervisningen med praktiske fag som social- og sundhedsfag, have- og køkkenarbejde, og så tager vi på ture ud i lokalsamfundet og inviterer repræsentanter for lokalsamfundet hertil for at give kursisterne et nuanceret billede af det danske samfund,” siger viceforstanderen. Det kan fx bestå i besøg på det lokale plejehjem eller et møde med borgmesteren, hvor kursisterne kan spørge ind til lokalbefolkningens syn på flygtninge.

”Vi gør os umage med at uddybe deres viden om demokratiet og friheden og fx også forklare dem om baggrunden for den politiske debat om flygtninge. Vi gør dem en bjørnetjeneste, hvis de ikke har hørt om Dansk Folkeparti, før de forlader højskolen,” siger Simon Astrup.

Frisættelse fra flygtningerollen
Hverdagen er struktureret med stor frihed til kursisterne for at give dem størst muligt ansvar for deres hverdag og dannelsesproces.

”Vi modtager alle som mennesker og højskoleelever, og dem, der har flygtningebaggrund, vil vi gerne frisætte fra deres rolle som flygtning. For nogle er det svært, fordi de har vænnet sig til en rolle, hvor en sagsbehandler skal ordne stort set alt for dem. De kommer fx til mig og siger, at jeg skal ringe til kommunen eller Udlændingestyrelsen, men så er mit svar, at jeg gerne vil hjælpe dem, men de skal selv ringe, for det er deres liv og deres fremtid, det handler om.”

Højskolen har kun få regler; bl.a. er det forbudt at ryge hash og udøve vold. Kursisterne beslutter selv i deres bo-grupper, hvornår der skal være stille om aftenen, hvordan rengøringen skal organiseres osv.

Traumer og netværk
Simon Astrup tilføjer, at en del af flygtningene naturligvis har meget barske oplevelser med sig, og i nogle tilfælde fylder det meget.

”De har traumer, og de kan komme op, når der er ro omkring dem her. Så selv om vi har en aftale med kommunerne om, at de ikke skal henvise flygtninge hertil, som fx er selvmordstruede eller til fare for andre, så sker der, at nogle af kursisterne får det rigtig skidt, mens de er her. Men i mange tilfælde kan de godt blive her alligevel. Vores udgangspunkt er, at det er bedre for dem at være her, hvor de kan få en struktureret hverdag og et netværk, end at sidde på et værelse og kukkelure og så gå til psykolog en gang om måneden. Men det er klart, at en sag om familiesammenføring, der trækker i langdrag, godt kan fylde så meget, at det er svært for dem at koncentrere sig om fællessang,” siger Simon Astrup.

Hans filosofi er, at det gælder om at vise rummelighed og være tålmodig, for så udvikler de fleste kursister med tiden både engagement og ansvarlighed.

”Vi havde en kursist fra Syrien, som havde det meget skidt. Han var sur og vrissen og havde slet ikke lyst til at være her. Der gik et halvt år, så tøede han op. Han var svømmelærer i Syrien, og nu er han begyndt at gå til vandpolo i Ebeltoft, og han kommer til timerne og er bare blomstret op som menneske.”

Kontroversiel fra begyndelsen
Simon Astrup tilføjer, at den slags oplevelser netop kommer af, at højskolens elevgruppe ikke primært består af forholdsvis privilegerede danskere, men bl.a. af asylmodtagere (som højskolen kalder kursister med flygtningebaggrund).

Eller som forstander Søren Iversen udtrykker det: ”Vi ser det som en vigtig opgave at hjælpe nyligt ankomne asylmodtagere med at finde fodfæste i Danmark og danskere med at lære at forstå udenlandske elevers kulturelle baggrund og værdier. Kulturmødet som dannelsesproces er det vigtige. Og med den profil mener vi, at vi placerer os centralt i den danske højskoletradition, der også tilbage i 1800-tallets sidste to tredjedele så det som sin opgave at bidrage til at danne og uddanne de mindre uddannede og udsatte grupper i det danske samfund og dermed give dem tro på sig selv og mod på at tage ansvar for egen, andres og landets vel og vel.”


Misforståelser uddyber forståelsen
Højskolens bo-enheder er opført som huse rundt om et lille gadekær, og Simon Astrup opfatter det som en global landsby, hvor kursisterne uanset baggrund kan eksperimentere med lokaldemokrati og internationale kulturmøder.

”Selvfølgelig opstår der konflikter og misforståelser. Vi insisterer på at undervise på dansk og kun på dansk fra første dag, også selv om kursisterne i begyndelsen er meget frustrerede over det. Vi vil hellere have, at der opstår nogle misforståelser, for dem kan vi bruge til at tale om kultur og uddybe sprogforståelsen. Misforståelser skal nærmest være en del af hverdagen, og vi har tid til at afdække dem og tale om dem, til forskel fra hverdagen på mange sprogskoler,” siger Simon Astrup.

Hverdagen lever på mange måder op til de idealer og værdier, som højskolens personale har defineret. Men på ét punkt vil Simon Astrup og den øvrige ledelse gerne nærme virkeligheden mere til idealet: ”Vi vil gerne have flere elever med dansk baggrund, som kan være med til at skabe et reelt internationalt kulturmøde og også repræsentere dansk kultur. Lige nu er der så stor overvægt af flygtninge fra bestemte lande, at det kan være svært at undgå, at de grupperer sig efter nationalitet. Det hæmmer sprogindlæringen, og det kan også medføre, at fx de få kursister fra Tyskland eller Australien føler sig lidt udenfor,” siger han.

Han tilføjer, at der dog også opstår fællesskaber mellem fx de flygtninge, der bevidst ønsker at skabe sig et netværk med andre, der ikke har flygtningebaggrund, og så de kursister, der fx kommer fra en filial af Sydbank i Tyskland.

Antropologilinje på vej
For at skabe bedre forudsætninger for kulturmøde opretter højskolen fra januar 2016 en antropologi-linje, hvor kursisterne får undervisning i antropologi og samtidig i praksis kan prøve kulturmødets discipliner af i højskolehverdagen.

”Jeg tror, at de danske kursister vil få en meget stærk oplevelse med sig hjem. For mange af vores kursister med flygtningebaggrund er meget dedikerede til højskolens værdier. En fyr formulerede det sådan her for mig: ’Jeg har mistet det hele, og nu er jeg her og har fået noget nyt. Det var ikke det her, jeg ønskede mig. Men sådan blev det. Så nu vil jeg passe på det, jeg har, og være med til at gøre højskolen til et godt sted’. Det er da danske højskoleværdier, når de er bedst,” siger Simon Astrup.

 

Dette er den anden af fire artikler om Højskolen på Kalø.

 

Læs mere

Højskolehverdag: Smørrebrød, sosu-dansk og bomber over Syrien – Sameksistens.dk, 04-12-2015

 

 


Nyhedsbrev

Kalender

København: Konference om trosfrihed og åndsfrihed

24 nov 10:30 - 15:00

Folkekirkens mellemkirkelige Råd holder konference på Christiansborg om trosfrihed og...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

25 nov 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: TændEtLys for en voldsudsat kvinde - Shine a light

25 nov 15:00 - 16:45

Arrangementet begynder på Rådhuspladsen og slutter ved Søpavillonen. Arrangørerne skriver: Vold...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i november 2017: 1.950 kroner
Bidrag i alt i 2017: 17.000 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller