Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Korshærspræst: Kirkens Korshær er ”et af de mest etnisk mangfoldige steder i Aarhus”

Jubilæumsbogens forside er illustreret af Peter Birk, der er en af Danmarks førende street art-kunstnere. Illustrationen er en ”skitse” til et stort gavlmaleri, som han har udført i gården ind til Kirkens Korshærs varmestue m.m. på Nørre Alle i Aarhus. Gavlmaleriet blev afsløret den 16. april i forbindelse med jubilæumsfejringen.

18/04-18 10:21

Kategori: Sameksistens, Kultur

Siden 1970’erne har Kirkens Korshær i Aarhus i stigende grad mødt migranter af forskellig slags blandt brugerne af Korshærens tilbud i ”Smilets By” – både i genbrugsbutikker, samtaletjeneste, varmestue, herberg og nu også fixerum. Korshærspræst Morten Aagaard mener, at Korshæren er ”et af de mest etnisk mangfoldige steder i Aarhus”. Udtalelsen falder i en ny bog, ”1918-2018: Kirkens Korshær i Smilets By”, der er udgivet i anledning af Korshærens 100-års jubilæum. Jubilæet blev fejret i den forløbne weekend.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

Mangfoldigheden blandt brugerne stiller krav til medarbejdernes kulturelle viden og kompetencer, og Korshæren forudser, at man med tiden skal ansætte flere medarbejdere, der taler fx farsi, arabisk, tyrkisk og somali. Blandt varmestuens brugere og beboerne på herberget Tre Ege er der nemlig en stigende andel med indvandrer- og flygtningebaggrund – både nytilkomne, fx polakker og rumænere samt romaer fra forskellige lande, og mennesker, som har boet i Danmark i en årrække og i nogle tilfælde er født her af forældre, som er flygtet eller indvandret hertil, fremgår det videre af jubilæumsbogen, der er skrevet af journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl.

Mangfoldighed i herberget

I bogen fortælles om Korshærens mange aktiviteter op gennem historien. Heriblandt herberget i Malmøgade, som åbnede i 1956, og i 2000 blev flyttet til Tre Ege i Brabrand, der har 36 forsorgspladser.

Statistikken for herberget viser, at der i 2016 boede i alt 136 personer i kortere eller længere tid i herberget. Langt de fleste var mænd, og generelt er kvinderne også kortere tid på herberget end mændene.

”De seneste år har andelen af danskfødte beboere svinget fra lidt over halvdelen til 2/3 af beboerne, mens andelen af beboere med grønlandsk baggrund har ligget på omkring 7 %. Hertil kommer omkring 30-40 %, som har udenlandsk baggrund, og af disse har en ret stor del somalisk oprindelse. Også blandt natherbergets brugere er der mange somaliere. Selv om de fleste beboere kommer fra Aarhus Kommune, er op til 40 % af natherbergets brugere kommet fra andre kommuner, og over 35 % af forsorgspladserne har været optaget af beboere fra andre kommuner.”

”Selv om brugergruppen er broget både aldersmæssigt og etnisk, er de generelt, som en af beboerne udtrykte det på beboermødet, ”gode til at passe på hinanden”. Det vurderer Tove Dalager, afdelingsleder på Tre Ege. Hun er uddannet diakon og socialpædagog og blev i 1992 ansat på herberget i Malmøgade. Siden er der sket mange ting både i samfundet og i Korshæren, men kernen i Korshærens arbejde er uændret, og hun oplever, at den grundlæggende værdi i Korshæren om alle menneskers ligeværd – trods udfordringer – sætter sig igennem blandt beboerne på Tre Ege.”

”Der kan sidde danske midaldrende mænd, der stemmer på Dansk Folkeparti, og have det absolut hyggeligt med en somalier over aftenkaffen. Når de kender hinanden som mennesker, forsvinder deres fordomme og forbehold. Så selv om man godt kunne tro, at der ville opstå racistiske episoder blandt mennesker, der er så trængte, oplever vi det stort set ikke,” fortæller hun.

Jette Sølvhøj, der er uddannet socialpædagog og har været forstander på Tre Ege siden januar 2012, tilføjer, at der ved den korte andagt, som holdes hver morgen fra 9.30-9.50 med tekstlæsning, sang og fadervor, af og til er beboere med muslimsk baggrund, der lytter med. ”De kan bedre forstå, at man tror på noget, end at man slet ikke tror. Så for dem er det ikke noget unaturligt.”

”Det er altså ikke den etniske og religiøse forskellighed, der skaber problemer i hverdagen. Snarere er det, at mange af beboerne har det så dårligt, at de ikke for alvor er i stand til at indgå i et fællesskab. Det kan betyde, at de enten opholder sig meget på værelset og nærmest isolerer sig, eller at de råber, er usoignerede eller på anden måde kan genere de andre beboere på fællesarealerne,” hedder det i jubilæumsbogens kapitel om herberget.

 

Varmestue for grønlændere

Kirkens Korshær i 2014 åbnede varmestuen Nappiffik for grønlændere. Den skal være et trygt åndehul for de dårligst stillede grønlændere i Aarhus. Hverken ressourcestærke grønlændere, ældre ensomme danskere eller østeuropæiske hjemløse må dominere stedet, forklarer varmestuens leder, Hans Holm, der selv har boet over 20 år i Grønland.

”Stedet er først og fremmest for grønlændere i Aarhus, som har problemer med misbrug og hjemløshed, og derudover folk, som de har relationer til. Det er jo vigtigt at støtte dem i at udbygge og bevare deres netværk. Mere ressourcestærke grønlændere og andre, både danskere, østeuropæere, afrikanere osv., må også godt komme her, blot vi holder balancen, så vores kernebrugere oplever, at det primært er deres sted,” siger Hans Holm.

”De mest udsatte grønlændere er dem, der har et misbrug og typisk har været i det i mange år. Men der kommer også yngre grønlændere i huset, som ikke har været i Danmark så længe, og som egentlig har alle nødvendige ressourcer for at klare sig godt – uddannelse, en god intelligens og et sted at bo.

Ensomhed, hjemve og manglende kendskab til det danske samfund kan gøre, at de unge søger fællesskab med de ældre grønlændere, som kommer her, og så risikerer de en slem deroute. Det forsøger vi at gøre dem opmærksom på og motivere dem til at søge fællesskab andre steder,” siger han og henviser til begrebet ”det kærlige puf”, som Kirkens Korshær i Aarhus arbejder med.

”Sådan som Kirkens Korshær altid gør, møder vi alle mennesker i øjenhøjde, også når de ligger ned. Men når vi har fået det møde i stand, forsøger vi også at give den enkelte et puf i retning af et liv med mere indhold og mening. For de unge grønlændere, som har mange ressourcer, kan det handler om at vejlede dem om praktiske ting omkring bolig og uddannelse, men også om at gå lidt til dem og opfordre dem til at tænke sig om, så de ikke ender i samme misbrug som de ældre, der kommer her,” siger Hans Holm.

Han tilføjer, at mange grønlændere ikke kender deres rettigheder og heller ikke ved møder på kommunen insisterer på at få de ydelser og den hjælp, de har krav på. Desuden taler og forstår mange af dem ikke så godt dansk, som de kan give indtryk af.

”De falder mellem to stole, fordi de har behov for integration i både sprog, kultur, tempo og samfundsforhold. Men de har ikke ret til samme integrationsforløb som andre, der kommer fra fremmede kulturer, fordi de jo er danske statsborgere. Desuden er mange grønlændere meget høflige og siger ja til de få ord, de forstår af en sætning. Når det så går op for dem, hvad de har sagt ja til, kommer frustrationerne, og vi fanger noget af det her og kan hjælpe dem med at få redet trådene ud,” siger Hans Holm i jubilæumsbogen.

Borgmesteren: ”Uden Kirkens Korshær
ville Aarhus være en dårligere by”

Bogen handler om fortiden, men allermest om nutiden og fremtiden i Smilets By – for de udsatte og for alle andre.

”Der er ikke andre steder i Aarhus for sådan én som mig.” ”Jeg er mere tryg her end i min familie.” ”Her bliver jeg altid mødt med et smil.”

Sådan forklarer tre af brugerne af Kirkens Korshær, hvad Korshæren betyder for dem. For dem – og for mange andre af de udsatte i Aarhus – er Korshæren et sted, hvor de får nærvær, varme og respekt. Uanset hvem de er, og hvilken bagage de har med. Sådan har det været i 100 år. Og sådan bliver det sikkert ved med at være. For som borgmester Jacob Bundsgaard siger: ”Uden Kirkens Korshær ville Aarhus være en dårligere by.”

 

1918-2018: Kirkens Korshær i Smilets By
Af Malene Fenger-Grøndahl
223 sider
Pris: 100 kr. + forsendelsesomkostninger. Bogen kan bestilles hos Kirkens Korshær Aarhus, kampagne- og eventkoordinator Henriette Aarslev Clausen, e-mail: h.clausen(at)kirkenskorshaer.dk
Forsideillustration: Peter Birk, Galleri Grisk

 


Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

København: To nonner fortæller om deres liv som nonner

24 maj 19:00 - 21:00

Tro i Harmoni holder møde i Phendeling, Nørregade 7B, 2.th., København K. Måske har du tænkt over,...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

26 maj 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: Fejring af FN's Internationale Familiedag

27 maj 14:00 - 17:00

FN's Internationale Familiedag fejres ved et arrangement i FY-byen, Marmorvej 51, 2100 København...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i maj 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 13.750 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller