Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Klager over afgørelser i henhold til Dublin-forordningen er flyttet til Flygtningenævnet

Flygtningenævnet har fra årsskiftet overtaget funktionen med at afgøre klager over afgørelser i henhold til Dublin-forordningen.

13.01.2014 00:42

Kategori: Flygtninge og asylansøgere, Dublin-forordningen

Flygtningenævnet er blevet klageinstans for afgørelser i henhold til Dublin-forordningen og klager får opsættende virkning; definitionen af Dublin-forordningen ændres, og der indføres tidsfrister for frihedsberøvelse af asylansøgere, der skal sendes tilbage til et andet land i henhold til Dublin-forordningen. Det er de vigtigste ændringer, der er trådt i kraft fra årsskiftet i bestemmelserne omkring Dublin-forordningen.

 

Tekst & foto: Bent Dahl Jensen
Artiklen blev oprettet 13-01-2014


Før jul vedtog et stort flertal i Folketinget en ændring af udlændingeloven, som bl.a. betyder, at klager over afgørelser i Udlændingestyrelsen om overførsel af asylansøgere til et andet europæisk land i henhold til Dublin-forordningen skal flyttes fra Justitsministeriet til Flygtningenævnet. Ændringen trådte – sammen med andre ændringer af bestemmelserne omkring Dublin-forordningen – i kraft ved årsskiftet.

Ændringen er en følge af, at Europaparlamentet og Rådet i juni 2013 vedtog en ændring af Dublin-forordningen. Det er disse ændringer, der nu indføjes i udlændingeloven.

Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, der skal sikre, at en asylansøger får sin sag behandlet i et af landene – og kun i ét af landene. Som udgangspunkt skal en asylsag behandles i det land, hvor asylansøgeren først søger asyl. Der er dog undtagelser. (Se boks nedenfor.) Dublin-forordningen omfatter udover EU-landene også Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Dublin-forordningen er omfattet af Danmarks EU-forbehold på retsområdet, men Danmark har tiltrådt aftalen gennem en parallelaftale.


Dublin-definitionen udvides
Definitionen af, hvem der er omfattet af Dublin-forordningen, er blevet udvidet med ændringen af forordningen.

Dublin-forordningen omfatter nu ikke kun asylansøgere, som allerede har søgt asyl i et andet land, der er omfattet af forordningen, men også udlændinge, der opholder sig i Danmark uden opholdstilladelse og ikke søger om asyl i Danmark. Desuden omfatter den udlændinge, som enten har en asylansøgning under behandling i en anden medlemsstat, har trukket en asylansøgning i en anden medlemsstat tilbage eller har fået afslag på asyl i en anden medlemsstat.


Flygtningenævnet bliver klageinstans
Efter den nye Dublin-forordning skal der være mulighed for at indbringe afgørelser i henhold til forordningen for en domstol eller et domstolslignende organ. Hidtil er klagesager blevet afgjort af Justitsministeriet, men efter den nye lov har Flygtningenævnet overtaget den funktion.

Flygtningenævnet består af fem medlemmer. Udover formanden/næstformanden, som er dommere, er der fire medlemmer, som udpeges efter indstilling fra henholdsvis justitsministeren, Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp og udenrigsministeren.

Det fremgår af loven, at klager som hovedregel skal afgøres af Flygtningenævnets formand eller en næstformand alene på skriftligt grundlag. Formanden eller næstformanden kan dog i tilfælde, der er af ”væsentlig principiel betydning”, henvise en sag til skriftlig behandling i nævnet. Desuden kan der ”helt undtagelsesvis” være tilfælde, hvor en klage behandles mundtligt i nævnet.

I bemærkningerne til lovteksten står der således: ”Henvisning af sager til skriftlig behandling kan være relevant i sager, der rejser spørgsmål af væsentlig principiel betydning. Det kan navnlig være spørgsmål om forholdene i asylsystemet i den medlemsstat, hvortil udlændingen skal overføres, eller spørgsmål om fastlæggelsen af Flygtningenævnets praksis i forhold til en given bestemmelse i forordningen.

I sager, hvor der opstår væsentlige principielle spørgsmål, kan særlige forhold herudover helt undtagelsesvist gøre det påkrævet, at sagen behandles mundtligt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det skønnes nødvendigt for oplysningen af sagen, at udlændingen afgiver mundtlig forklaring for nævnet.”


Klager får opsættende virkning, og der indføres en tidsfrist
Efter den nye lov skal klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om overførsel af en udlænding til en anden medlemsstat indgives til Udlændingestyrelsen senest syv dage efter, at den pågældende udlænding har fået besked om, at der er truffet en sådan afgørelse. Tidligere har der ikke været en tidsfrist for klager over Dublin-afgørelser.

Klager over afgørelser i henhold til Dublin-forordningen får automatisk opsættende virkning. Det fremgår samtidig af lovbemærkningerne, at ”opsættende virkning ikke udelukker, at Rigspolitiet kan påbegynde planlægning af udsendelsen”.


Tidsbegrænsning for frihedsberøvelse af asylansøgere
Den nye lov betyder også, at der indføres regler for, hvor længe en asylansøger eller en udlænding uden opholdstilladelse må frihedsberøves med henblik på at blive overført til en anden medlemsstat. Hidtil har der ikke været regler for længden af en frihedsberøvelse på det grundlag.

Efter den nye lov må frihedsberøvelsen af en asylansøger ikke opretholdes, hvis Udlændingestyrelsen ikke inden en måned fra det tidspunkt, hvor vedkommende har søgt asyl, har anmodet en anden medlemsstat om overtagelse eller tilbagetagelse af asylansøgeren.

Der gælder den samme tidsfrist for en udlænding uden opholdstilladelse. Her regnes tidsfristen i forhold til det tidspunkt, hvor den pågældende udlændings tilstedeværelse i landet er kommet til udlændingemyndighedernes kendskab.

I de tilfælde, hvor en anden medlemsstat accepterer at tage en asylansøger eller udlænding uden opholdstilladelse tilbage, gælder følgende:

”Fra det tidspunkt, hvor en anden medlemsstat har accepteret overtagelse eller tilbagetagelse, eller hvor en klage ikke længere har opsættende virkning, må frihedsberøvelse ikke finde sted i et tidsrum, der overstiger seks uger.”

Det hedder videre i loven, at ”frihedsberøvelsen skal være af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes, så længe afvisningen eller overførslen er under forberedelse og gennemføres med omhu.”

Det fremgår også, at frihedsberøvelsen skal finde sted i særlige faciliteter. Hvis frihedsberøvelsen sker i almindelige fængsler, skal den frihedsberøvede holdes adskilt fra almindelige indsatte. Uledsagede mindreårige må ikke frihedsberøves i fængsler.

 

Dublin-forordningen
Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, der skal sikre, at en asylansøger får sin sag behandlet i et af landene. Aftalen betyder også, at en asylansøger kun har ret til at så sin sag behandlet i ét af landene. Som udgangspunkt skal en asylsag behandles i det land, hvor asylansøgeren først søger asyl. Der er dog undtagelser. For tiden overføres der f.eks. ikke asylansøgere til Grækenland, fordi det græske asylsystem ikke fungerer tilstrækkeligt godt. Ligeledes har uledsagede mindreårige flygtningebørn ret til at få deres sag behandlet i det land, hvor de opholder sig, selv om de tidligere har søgt asyl i et andet land. Definitionen af Dublin-forordningen er fra januar 2014 udvidet, så den nu også omfatter udlændinge uden opholdsgrundlag, selv om de ikke har søgt asyl i landet.
Dublin-forordningen omfatter udover EU-landene også Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Dublin-forordningen er omfattet af Danmarks EU-forbehold på retsområdet, men Danmark har tiltrådt aftalen gennem en parallelaftale.
• Læs mere

 

Læs mere

• Lovforslagets behandling i Folketinget (L7)

 

 


Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

19 aug 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: Festivalen JA TAK, TIL KAFFE

20 aug 13:00 - 16:00

Festivalen "JA TAK, TIL KAFFE - om engagement og medmenneskelighed" afsluttes med et...Læs mere

København: Fakkeloptog på Nørrebro

21 aug 20:15 - 22:00

Lokale foreninger på Nørrebro arrangerer fakkeloptog for sammenhold og tryghed på Nørrebro. Det...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i august 2017: 2.750 kroner
Bidrag i alt i 2017: 13.450 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.