Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Kald mig bare sigøjner eller splittergal!

Det ungarske romaorkester Romano Suno optrådte i begyndelsen af november sammen med De Splittergale ved en sigøjnerfestival i Højbjerg ved Aarhus. På harmonika ses Jacob Hogrebe fra De Splittergale.

14/11-13 08:00

Kategori: Kultur, Romaer

To grupper, der ofte mødes med fordomme og frygt, har slået sig sammen og spiller på livet løs – både for sjov og alvor. Det er det danske orkester De Splittergale og det ungarnske sigøjnerorkester Romano Suno.

 

Tekst & foto: Malene Fenger-Grøndahl
Artiklen blev oprettet 14-11-2013 


”Sigøjner eller roma. Jeg er ligeglad, hvad du kalder os.” Tibor Lakatos trækker på skuldrene. Han er en mand af ret få ord; han spiller mere, end han taler. Som leder af orkestret Romano Suno fra Ungarn er han i Danmark for at besøge sin nære samarbejdspartner gennem mange år, Jacob Hogrebe. Sammen har de to skabt et unikt samarbejde mellem Tibors orkester, der spiller traditionel sigøjnermusik og danser, og Jacobs orkester, De Splittergale, der optræder med en blanding af gårdsange, cirkusmusik, sigøjnersange, evergreens og gakkede gøglernumre. Det særlige ved De Splittergale, og som er baggrunden for navnet, er, at de fleste af gruppens medlemmer har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. I stedet for at skjule ”galskaben”, bruger de aktivt deres skævheder og spiller på de fordomme, som psykisk sårbare mennesker ofte mødes med. 


Fordomme og flamenco
Netop fordommene som modspiller – og medspiller – har de til fælles med medlemmerne af Romano Suno. De har alle roma-baggrund, eller er sigøjnere, som de selv plejer at sige, og dermed tilhører de en af de mest stigmatiserede og fordømte minoritetsgrupper i Europa. Samtidig nyder de også godt af, at folk både i Ungarn og andre lande er klar over, at romaerne har en ofte stærk musikalsk tradition og har bidraget til Europas musikalske mangfoldighed med bl.a. dele af Balkan-folkemusikken, den såkaldte jazz manouche, der er opstået i Frankrig, og flamenco-genren i Andalusien. 


Gadebørnenes drøm
Tibor Lakatos har dog ikke – som mange andre romaer – fået musikken ind med modermælken. Faktisk var han fuldvoksen, da han første gang stødte på den traditionelle ungarske sigøjnermusik og -dans på en workshop arrangeret af en roma-organisation i hans hjemland.

- Det var i 1982, og jeg var 36 år. Jeg blev så begejstret for både musikken og dansen, at jeg besluttede, at det ville jeg lære, og jeg ville også lære det videre til min familie og mine slægtninge, fortæller Tibor Lakatos.

Beslutningen blev til virkelighed, og i løbet af kort tid havde Tibor Lakatos etableret gruppen Romano Suno, ”Sigøjnernes drøm”. Drømmen gik i opfyldelse, for Tibor og resten af truppen lever ganske godt af at optræde med deres shows, der både indeholder musik og dans, og hvor der indgår både vandkrukker, skeer, kontrabas og guitarer. Medlemmerne af truppen er dels medlemmer af Tibors egen familie, bl.a. hans søn og sønnesøn, dels tidligere gadebørn fra det nordøstlige Ungarn.

Forståelse uden ord
Når Romano Suno optræder sammen med De Splittergale, bliver der tilført gøgl, sketches, danske folkeviser og instrumenter som savblad, vaskebræt og tommestok. Som regel falder der også et par skarpe satiriske kommentarer til den politiske udvikling af – og et par småsjofle kommentarer og nogle bidske bemærkninger om samfundets syn på psykisk sårbare. Samtidig opstår der en helt særlig stemning mellem medlemmerne af Romano Suno og De Splittergale, som baserer sig på musikalsk fællesskab og på et efterhånden langvarigt kendskab til hinanden – og en ordløs forståelse for hinandens ofte lidt udsatte position i hvert sit samfund.

- For os er det vigtigt, at vi er ligeværdige, når vi spiller og optræder sammen. Det er en måde at forsøge i det små at ændre på den marginaliserede position, som sigøjnerne befinder sig i, forklarer orkesterleder for De Splittergale, Jacob Hogrebe. 

Samarbejdet er et statement
Orkestrets historie går tilbage til 1990, da Jacob Hogrebe sammen med sin musikalske makker Ole Jensen startede et folkedans- og sammenspilshold på Gallo Skolen i Aarhus. Efter at have øvet en måneds tid var det lille orkester klar til at optræde i caféen på psykiatrisk hospital. Her fødtes navnet, De Splittergale, og siden har gruppen optrådt et utal af steder både i ind- og udland. I dag holder De Splittergale til på kultur- og kontaktsted Kragelund i Højbjerg uden for Aarhus, og her afholdt de en stor sigøjnerfestival søndag den 2. november, hvor også Romano Suno medvirkede.

 Jacob Hogrebe og Tibor Lakatos mødes første gang for omkring 15 år siden, og siden har de samarbejdet om at skabe kulturelle aktiviteter i både Ungarn og Danmark.

- Alene det, at vi optræder sammen og udvikler vores forestilling sammen, er et statement, og vi kan mærke, at det gør indtryk både i Ungarn og Danmark, fortæller Jacob Hogrebe.

Skinheads og demonstrationer
Tibor Lakatos er enig.

- I Vesteuropa bliver romaerne forfulgt mange steder, og det sker også i Ungarn. Der er skinheads, der sætter ild på romaernes huse. Men ikke der, hvor vi bor. Vi er heldige. Vi har det fint med vores naboer, siger han og tilføjer, at han heldigvis ser tegn på, at der rundt omkring både i Ungarn og Vesteuropa er mennesker, der kæmper for romaernes rettigheder og integration.

- Da vi var i Tyskland til en stor festival for et år siden, var der antiracist-demonstrationer, og vi hørte fra lokale romaer, at de har gode forhold. I Ungarn er der også flere og flere romaer, der går på universitetet, siger han.

Hans søn Tibor Enrico supplerer:
- Jeg bor i London og arbejder som DJ og radiovært, og der ved alle, at jeg er roma, men de behandler mig ikke anderledes af den grund. De kender min musik og ved, hvad jeg kan, og så hjælper det nok også, at jeg ikke er så mørk i huden, siger han.

Familien frem for alt
Både Tibor og hans søn efterlyser, at der undervises i romaernes kultur i grundskoler rundt omkring i Europa, så europæerne får bedre indblik i, hvem romaerne er. Men når de selv skal definere, hvad romaernes særlige kultur består i, bliver de næsten tavse.

- Roma – det er bare, hvad vi er. Vi har et meget stærkt sammenhold i familien, og jeg føler mig ensom, når jeg ikke er blandt mine egne. Børnene i vores landsby går som regel kun i skole til 9. klasse, for derefter skal de til en anden by for at læse videre, og vi vil ikke skilles fra vores familie, siger han og hiver fat i sin sønnesøn. De skal gøre klar til at gå på scenen sammen med De Splittergale. Med deres ”sammenkogte ret” af et show, som foregår på en blanding af dansk, ungarsk og en smule romani. Det sidste er der dog ingen af deltagerne, der for alvor forstår, men nogle af sangene synger de alligevel på romaernes sprog.

- Den gruppe romaer, vi tilhører, taler ikke romani. Så vi forstår faktisk ikke helt, hvad vi synger, siger Tibor Lakatos med et skævt smil.

Læs mere

De Splittergale

Splittergal Sigøjnerfestival

 


Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

26 aug 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i august 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 31.000 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller