Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Islamisering af Vesten? – eller islamofobi?

07.09.2017 18:50

Kategori: Sameksistens, Muslimer, Hadforbrydelser, Islamofobi

I anledning af den europæiske dag mod islamofobi inviterer Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR) til debat om islamiseringsbegrebet. Det sker torsdag den 21. september kl. 20-22 i VerdensKulturCentret på Nørrebro i København. Netavisen Sameksistens.dk er medarrangør af eventen.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

”Den populistiske bølge i den vestlige politik har efterladt mange mennesker bange for den intolerance og vold, som den kan inspirere til. Argumenterne i den islamofobiske retorik er ofte relateret til mistillid med henvisninger til en igangværende islamisering af Vesten.

Selvom der nogle gange opstår problemer i mødet mellem muslimer og omgivende samfund, føler de fleste muslimer, at nogle få handlinger bliver til incitament til had mod dem alle,” hedder det i oplægget til eventen.

 

Hver femte hadforbrydelse begås mod muslimer

Muslimer bliver stigmatiseret og diskrimineret i mange vestlige samfund, også i Danmark. Det resulterer nogle gange i hadforbrydelser, som går ud over mennesker og skader på ejendom. Rigspolitiets statistik viser, at ud af 274 registrerede hadforbrydelser i 2016 var 56 rettet mod muslimer. Det svarer til 20 % af de registrerede hadforbrydelser.

 

Islamofobi i en dansk og europæisk kontekst

Det er baggrunden for, at Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR) i anledning af den europæiske dag mod islamofobi og fremmedhad inviterer til en aften med fokus på islamiseringsbegrebet i en islamofobisk kontekst.

Programmet for aftenen er ikke endeligt fastlagt endnu. Det står dog allerede, at menneskerettighedsaktivisten Yasser Laouti fra Paris deltager. Han vil sammenligne Danmark med Frankrig.

Veysel Filiz, der er tidligere diplomat, vil være med os fra Bruxelles for at fortælle os om det europæiske perspektiv.

Mødet arrangeres af CEDAR i samarbejde med European Muslim Initiative for Social Cohesion (EMISCO), SOS mod Racisme, VerdensKulturCentret, Radio HumWatan, netavisen Sameksistens.dk, Gorilla Media, Radio WAIH, POV og Outreach.

Mødet foregår på dansk og engelsk, og det finder sted i VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, 2200 København N, torsdag den 21. september 2017 kl. 20-22.

 

Læs mere

Islamisering af Vesten? (Facebook)

Hver anden hadforbrydelse i 2016 havde et racistisk motiv – Sameksistens.dk, 10-08-2017

Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR)


Nyhedsbrev

Kalender

København: Regnbuekonference med migrantmenigheder på Sjælland

26 sep 17:00 - 20:30

Det Mellemkirkelige Stiftsudvalg i København holder i samarbejde med Tværkulturelt Center...Læs mere

København: Nørrebro og NV inviterer til debat forud for kommunalvalget

27 sep 16:00 - 18:00

Medborgerne holder møde i Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N med...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

30 sep 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i september 2017: 750 kroner
Bidrag i alt i 2017: 14.300 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.