Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Hæder til jødisk-muslimsk initiativ: De nye Stemmer får Finn Nørgaard Prisen

16/02-18 11:27

Kategori: Sameksistens, Muslimer, Jøder

De nye Stemmer er et projekt med 22 unge danske jøder og muslimer, som ønsker at bidrage til en større forståelse mellem de to etnisk/religiøse grupper og det omgivende samfund. Onsdag den 14. februar blev initiativet hædret med Finn Nørgaard Prisen og et arbejdslegat på 50.000 kroner til at tage ud på skoler og organisationer og oplyse og tale med unge om, hvad vi har af fordomme om hinanden.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

Prisen blev overrakt ved et arrangement på Christiansborg, som Finn Nørgaard Foreningen holdt på årsdagen for drabene af filminstruktør Finn Nørgaard i kulturhuset Krudttønden på Østerbro og af Dan Uzan uden for synagogen i Krystalgade i København.

”Vi er så glade og stolte over netop Finn Nørgaard Prisen,”, siger leder og stifter af De nye Stemmer, Eva Bøggild, til Jødisk Informationscenter.

”Vi vil gerne fortsætte med at nedbryde fordomme gennem dialog og håber, at de unge med dette rygstød måske kan få åbnet endnu flere døre rundt omkring på skoler, i organisationer og på offentlige møder,” tilføjer Eva Bøggild.
I begrundelsen for tildelingen af prisen hedder det:

"De nye Stemmer lader unge møde unge for at nedbryde fordomme. De nye stemmer bekæmper fremtidens racisme og troskonflikter ved at uddanne og oplyse unge om unge med en anden baggrund end deres egen. De unge stemmer bygger bro, skaber relationer og forståelse mellem kulturer og religioner, og deltagerne giver hver især sit positive bidrag til at modvirke polariseringen til glæde for fremtidens børn, unge og voksne."

 

Læs mere

De nye Stemmer modtager Finn Nørgaard Prisen 2018 – Jødisk Informationscenter, 14-02-2018

De nye Stemmer

Finn Nørgaard Foreningen


Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

24 jun 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

08 jul 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

22 jul 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i juni 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 19.500 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller