Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Hadforbrydelser sætter rekord: Flere overfald mod muslimer i USA sidste år end i 2001

30/11-17 11:56

Kategori: Hadforbrydelser, USA

I 2016 blev der registreret 127 religiøst motiverede overfald mod muslimer i USA. Det er det højeste antal siden årtusindskiftet – og flere end i 2001, hvor der blev registreret 93 overfald mod muslimer. Det fremgår af en analyse, som den amerikanske tænketank Pew Research Center har foretaget på baggrund af en ny statistik fra det amerikanske forbundspoliti, FBI. Statistikken over hate crimes i USA viste, at det samlede antal hadforbrydelser mod amerikanske muslimer steg med 20 % fra 2015 til 2016.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

I 2016 blev der indberettet 127 voldelige overgreb mod muslimer i USA, hvor forbrydelsen var motiveret af anti-muslimske fordomme. Det er en bemærkelsesværdig stigning i forhold til det foregående år, skriver tænketanken Pew Research Center. I 2015 registrerede FBI 91 religiøst motiverede overfald mod muslimer, hvilket var to færre end i 2001, hvor der skete en markant stigning i antallet af hadforbrydelser mod amerikanske muslimer efter terrorangrebene, som militante Al Qaeda-islamister foretog mod World Trade Center og andre mål i USA.

 

Muslimer diskrimineres

Pew Research Center foretog tidligere i 2017 en undersøgelse, som viste, at 75 #% af de adspurgte amerikanske muslimer mener, at der forekommer megen diskrimination af muslimer i USA. Samtidig svarede 92 #% af dem, at de er stolte over at være amerikanere.

Undersøgelsen viste også, at amerikanske muslimer generelt er utilfredse med den seneste tids udvikling i USA. Således svarede 64 #% af de adspurgte muslimer, at de er utilfredse med den retning, der kendetegner det amerikanske samfund i 2017 – sammenlignet med en utilfredshed på 38 #% blandt muslimerne i 2011, hvor Barack Obama var præsident.

I 2017 svarer 74 #% af muslimerne, at præsidenten (Donald Trump) er uvenlig over for muslimer, mens kun 5 #% svarede det samme i 2011.

Halvdelen af muslimerne siger i 2017, at det inden for det seneste år er blevet vanskeligere at være muslim i USA, mens 44 #% mener, at der ikke er stor forskel.

 

En procent af befolkningen er muslimer

Der lever ifølge Pew Research Center omkring 3,3 millioner muslimer i USA, hvilket svarer til en procent af landets befolkning. Til sammenligning udgør jøder 1,8 #% af den amerikanske befolkning, mens hinduer udgør 0,7 #% af befolkningen i USA.

 

Læs mere

Assaults against Muslims in U.S. surpass 2001 level – Pew Research Center, 15-11-2017

USA: Flere hadforbrydelser mod muslimer – Sameksistens.dk, 14-11-2017

Tre ud af fire amerikanske muslimer: Megen diskrimination af muslimer i USA – Sameksistens.dk, 07-08-2017

Voldelige overgreb mod muslimer i USA steg sidste år til det højeste niveau siden 2001 – Sameksistens.dk, 22-11-2016

• Hadforbrydelser i USA i 2016 – FBI, 13-11-2017


Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

16 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: International Christmas Carols

19 dec 17:00 - 18:30

International Christmas Carol Service i Fredens Kirke, Ryesgade 68, 2100 København Ø. Der...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

23 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i november 2017: 1.950 kroner
Bidrag i alt i 2017: 17.000 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller