Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Facebook fjerner muslimsk kampagnevideo

Berlingske.dk skrev den 11. oktober om CEDAR’s kampagne #Slukforhadet. Et stykke nede i artiklen var der et link til videoen. Her kan man nu se et sort felt med og teksten ”Video ikke tilgængelig …”. (Foto: PrintSreen fra Berlingske.dk)

26.10.2017 18:42

Kategori: Sameksistens, Kommunalvalg, Muslimer

Facebook fjernede for nogle dage siden et opslag med videoen #Slukforhadet, der var opslået af foreningen Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR). Videoen indgår i en større kampagne, der opfordrer især muslimer til at stemme ved kommunalvalget den 21. november. Det sker på baggrund af, at stemmeprocenten ved de seneste kommunalvalg har ligget betydeligt lavere blandt etniske minoriteter i Danmark end blandt etniske danskere. Samtidig sætter kampagnen fokus på, hvad der kan være baggrunden for at så få indvandrere og efterkommere har stemt ved de foregående kommunalvalg. CEDAR finder det ”bemærkelsesværdigt”, at Facebook har fjernet en video med klip af udtalelser af ledende danske politikere. Foreningen har pt. ikke fået svar fra Facebook på, hvorfor det er sket.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

Videoen #SlukForHadet tager udgangspunkt i den politiske debat i Danmark, hvor der er fremsat flere hadefulde udtalelser i forhold til islam og muslimer. Videoen bringer klip af nogle af disse udtalelser, og den opfordrer til at stemme på politikere, som ”ikke misbruger og nedgør islam”.

Videoen kan ses på CEDAR’s hjemmeside og på YouTube. Den blev også lagt op på CEDAR’s Facebook-side, men her blev den fjernet lørdag den 21. oktober.

”Facebook har blokeret en kampagnefilm med danske politikere, der udtaler sig nedladende om islam og muslimer. Filmen, som på mindre end to uger nåede ud til næsten 500.000 og blev set af 200.000, blev uden forklaring fjernet af Facebook i weekenden,” oplyste CEDAR i en pressemeddelelse.

 

CEDAR efterlyser forklaring fra Facebook

Steffen Schjøttz, der er talsperson for CEDAR, oplyser til Sameksistens.dk, foreningen har skrevet til Facebook for at få en forklaring på, hvorfor videoen er fjernet, men indtil videre har de ikke hørt yderligere.

”Da Facebook fjernede filmen i lørdags, stod der blot – i feltet hvor videoen før havde været – at filmen var i mod Facebooks "community guidelines". Pt. er både meddelelsen og filmen helt væk. Den første dag var adgangen til dele af vores side også spærret,” siger Steffen Schjøttz.

Hvad siger I til, at Facebook har fjernet videoen?

”Vi ved jo endnu ikke, hvorfor filmen er blevet fjernet, men da det er en film, der udelukkende indeholder udtalelser fra danske politikere, mener vi, at det er bemærkelsesværdigt, at Facebook fjerner den.

Det er mere end almindeligt tankevækkende, hvis en video med citater fra ledende danske politikere kan blive slettet for at overtræde Facebooks regler for, hvad man må offentliggøre på Facebook. Hvis Facebook fx mener, at filmen indeholder for grove eller hadfyldte udtalelser og derfor har censureret den, så er det et soleklart eksempel på, hvor diskursen i det politiske liv i Danmark er nået til og endnu en grund til at hovedbudskabet i CEDAR’s kampagne #Slukforhadet – som skal få muslimer og minoriteter til at stemme på besindige, ansvarlige og inkluderende politikere – er så vigtig at få bredt ud til flest muligt.

Samtidig er det en skræmmende oplevelse at se, hvordan CEDAR’s græsrodsarbejde – som det danske demokrati jo netop er så kendt for – med lanceringen af kampagnen #Slukforhadet er blevet offer for den højredrejning og forråelse, som præger danske politikeres retorik, når de taler om muslimer i Danmark,” siger Steffen Schjøttz.

 

Også ”sort skærm” i link på Berlingske

Kampagnen #Slukforhadet, der blev lanceret af Gorilla Media og CEDAR for to uger siden, er blandt andet blevet omtalt i Berlingske og Politiken.

I artiklen på Berlingske.dk fra den 11. oktober var der et stykke nede i artiklen et felt med et link til videoen. Her kan man nu også se et sort felt med og teksten ”Video ikke tilgængelig …”. Hvis man klikker på ”Læs mere”-knappen, kommer man ind på en Facebook-side, hvor der tilbydes hjælp til at afspille videoer.

 

Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR)
CEDAR kortlægger og fører datadrevet oplysning om forhold, der vedrører muslimer i Danmark inden for medier, politik og andre samfundsrelevante områder. Vi arbejder ligeledes for at fremme ligheden i det danske samfund, da vi tror på, at kernen i hvordan det skal gøres, findes i at give en styrket stemme til befolkningen, empowerment, som så vil modarbejde islamofobien, således at vi i sidste ende kan få mere empati over for hinanden. Empatien opnås mest effektivt igennem den menneskelige kontakt, og her er civilsamfundets engagement altafgørende.
• Mere info findes på CEDAR’s hjemmeside.

 

Læs mere

#SlukForHadet

Kampagne vil engagere muslimer i kommunalvalget – Sameksistens.dk, 06-10-2017

Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR)

Gorilla Media


Nyhedsbrev

Kalender

København: Konference om trosfrihed og åndsfrihed

24 nov 10:30 - 15:00

Folkekirkens mellemkirkelige Råd holder konference på Christiansborg om trosfrihed og...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

25 nov 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: TændEtLys for en voldsudsat kvinde - Shine a light

25 nov 15:00 - 16:45

Arrangementet begynder på Rådhuspladsen og slutter ved Søpavillonen. Arrangørerne skriver: Vold...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i november 2017: 1.950 kroner
Bidrag i alt i 2017: 17.000 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller