Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Endnu en religiøs forkynder får indrejseforbud

12/12-17 21:19

Kategori: Religionsfrihed, Ytringsfrihed

En saudi-arabisk prædikant blev tirsdag føjet til sanktionslisten over religiøse forkyndere, der har forbud mod at rejse til Danmark i to år, så der nu er 11 navne på listen. Sanktionslisten indeholder nu en kristen og ti muslimske prædikanter.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

Den nationale sanktionsliste er et af de lovindgreb, der blev vedtaget af et flertal i Folketinget i slutningen af 2016. Lovindgrebene er ”rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser”.

Sanktionslisten indeholder navne, nationaliteter mv. på udenlandske religiøse forkyndere, der er udelukket fra at indrejse i Danmark af hensyn til den offentlige orden. Indrejseforbuddet gælder for to år, og der er mulighed for at forlænge indrejseforbuddet, når perioden udløber, hvis vedkommende fortsat opfylder kriterierne for at kunne nægtes indrejse. (Se nærmere i boks nedenfor.)

 

Tredje udvidelse af sanktionslisten

Den første sanktionsliste blev offentliggjort den 2. maj 2017 – med navnene på fem muslimske og en kristen prædikant. Den er siden blevet udvidet med to muslimske prædikanter den 15. juni og yderligere to muslimske prædikanter den 23. august 2017.

Det 11. navn på listen er den saudi-arabiske prædikant Abdullah bin Radi Almoaede Alshammary. Det fremgår dog ikke af pressemeddelelsen fra Udlændingestyrelsen, der udarbejder listen, på hvilken måde han ”vil udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark”.

Navnene på alle 11 prædikanter på den nationale sanktionsliste kan ses her.

 

Hvem kan optages på den nationale sanktionsliste?
• En udlænding kan blive optaget på den nationale sanktionsliste, hvis udlændingen i sit virke som religiøs forkynder har udvist en adfærd, der giver grund til at tro, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark. Der skal derudover være en vis sandsynlighed for, at udlændingen vil indrejse i Danmark.
• Listen bliver løbende ajourført, og der er mulighed for at forlænge et indrejseforbud.
• Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, eller som er omfattet af EU-reglerne, kan ikke optages på listen.  
Kilde: Ny i Danmark

 

Læs mere

National sanktionsliste udvidet (nyhed) – Udlændingestyrelsen, 12-12-2017

En australsk og en tyrkisk forkynder føjet til listen over prædikanter, der har indrejseforbud – Sameksistens.dk, 23-08-2017

Den nationale sanktionsliste – Religiøse forkyndere med indrejseforbud (liste) – Ny i Danmark, 12-12-2017

• Nyheder om religionsfrihed


Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Valby: Møde for flygtningevenner

22 sep 11:00 - 18:00

Antiracister og flygtningevenner mødes i Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, Mølle...Læs mere

København: Fejring af FN's internationale fredsdag

23 sep 14:00 - 17:00

Universal Peace Federation (UPF) indbyder til fejring af FN's internationale fredsdag i...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

23 sep 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i september 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 36.750 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller