Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

En uge med fokus på interreligiøs dialog

Søndag den 4. februar 2018 fortæller fire kvinder – Elisabeth Lidell, Bhikshuni Tenzin Drolkar, Sonja Ohlsson og Fatima Osborne – om deres spirituelle rejser. (Foto: Tro i Harmoni)

30/01-18 08:27

Kategori: Religion

Torsdag den 1. februar indledes FN’s World Interfaith Harmony Week i København med en dialogaften i Mødestedet på Vesterbro. Det er startskuddet til syv dage med mange forskellige arrangementer med fokus på dialog og oplysning, og hvor der bliver rig lejlighed til at få stillet sin nysgerrighed om, hvad kristne, jøder, muslimer, buddhister og mennesker fra andre trosretninger tror på. Arrangementerne finder sted fra 1. til 7. februar 2018.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

FN har indstiftet en uge om året – den første uge i februar – hvor man på verdensplan har fokus på harmoni mellem forskellige trosretninger. Ugen hedder FN World Interfaith Harmony Week og fejres af mennesker fra forskellige trosretninger over hele verden. Den blev holdt første gang i 2011.

 

Foreningen Tro i Harmoni, som siden 2012 har stået for fejringen af FN World Interfaith Harmony Week i København, står i år for følgende arrangementer:

 

1. februar 2018:

Dialogaften på Mødestedet i samarbejde med Dialog Forum. Aftenen indledes med spinsing. Indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen holder refleksion om Bibelens Noah, og oplæg ved Dialog Forum og smagsprøve på Noahs Budding. Læs mere

 

2. februar 2018:

Bridging Beliefs. Debataften i Ubuntu-huset arrangeret af Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR) samarbejde med MortenBo-Film. Først vises Morten Bos film ”På tværs af troen – Bridging Beliefs”, der bl.a. stiller spørgsmålet: Kan diversitet i troen være med til at skabe fred i verden? Efter filmen er der paneldebat. Læs mere

 

3. februar 2018:

Åbent hus i Imam Ali Moskéen. Aftenen byder på rundvisning i moskeens rum samt spændende boder. Der vil være mulighed for at købe bøger, prøve et tørklæde eller tale med en frivillig fra moskeen over en kop te. Læs mere

Singing Salaam Shalom (på engelsk). We will share songs in Hebrew and Arabic, from the Bible, Quran and Sufi traditions. We will sing Christian hymns and Sanskrit mantras. All religions are welcomed. Læs mere

 

4. februar 2018:

Et lille kloster midt i København. Åbent hus hos Jesu små søstre, der er en af de nyere ordner i den lange katolske klostertradition. Ikke så mange ved det, men også København huser et kloster for nonneordenen Jesu små søstre. Læs mere

Fire kvinder – fire spirituelle rejser. Fire kvinder fortæller om deres spirituelle rejser. De fire er: Fatima Osborne, der er muslim, Bhikshuni Tenzin Drolkar, der er buddhistisk nonne, Sonja Ohlsson, der har sit spirituelle ståsted hos Brahma Kumaris, og Elisabeth Lidell, der er kristen præst og underviser i kristen spiritualitet. Læs mere

 

6. februar 2018:

Hjertets sange – meditativ koncert. Meditativ koncert med spirituelle sange og instrumental musik fra buddhismen og kristendommen under medvirken af sanger Malene Bischel, cellist Marie Bolette Falk og mantrasanggruppen Nagarjunas Venner. Læs mere

 

7. februar 2018:

Jødisk liv i Danmark i går, i dag og fremover. Overrabbiner Jair Melchior fortæller om sit arbejde, og om hvordan det er at være jøde i dagens Danmark. Han vil også drage perspektiver til jødernes historie i Danmark samt komme ind på fremtidens udfordringer. Læs mere

Jødiske spiseregler og jødisk mad. Overrabbiner emeritus Bent Lexner indleder med at fortælle om de jødiske spiseregler. Herefter vil Thorbjørn S. Moy, executive chef på Tivoli Hotel fortælle historier om jødisk mad. Der vil være et par smagsprøver. Tilmelding senest den 1. februar på troiharmoni(at)gmail.com. Læs mere

Hvordan er det at være ung og tilhøre en religiøs minoritet i dagens Danmark? De nye Stemmer er en gruppe unge og dynamiske jøder og muslimer, der med viden, respekt og humor fortæller om deres personlige oplevelser og holdninger til at være ung religiøs, kulturel og etnisk minoritet. Læs mere

 

Andre arrangementer

3. februar 2018:

Freedom of conscience, thought and religion in our society. Event om religions- og trosfrihed med deltagelse af Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR), EMISCO, ENAR,Soteria International, Youth for Human Rights, United for Human Rights, Vejen til lykke, The Danish Baha'i Community og Scientology Volunteer Ministers. Læs mere

 

Læs mere

Tro i Harmoni – FN World Interfaith Harmony Week

World Interfaith Harmony Week


Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

København: To nonner fortæller om deres liv som nonner

24 maj 19:00 - 21:00

Tro i Harmoni holder møde i Phendeling, Nørregade 7B, 2.th., København K. Måske har du tænkt over,...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

26 maj 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: Fejring af FN's Internationale Familiedag

27 maj 14:00 - 17:00

FN's Internationale Familiedag fejres ved et arrangement i FY-byen, Marmorvej 51, 2100 København...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i maj 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 13.750 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller