Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

DGI-byen: Prisbelønnet fotoudstilling om romaer

Et af Tamás Schilds billeder fra fotoudstillingen "To Be Beautiful Gypsy".

13.11.2017 19:27

Kategori: Romaer, Sameksistens

Den prisbelønnede fotoudstilling "To Be Beautiful Gypsy" vises for tiden i DGI-byens foyer i København. Udstillingen viser en intim og kunstnerisk fotoserie af tre generationer romaer fra et afsidesliggende romasamfund i det sydlige Ungarn. I forbindelse med udstillingen holdes et debatoplæg med Gina Ionescu og Daniel Vedel den 19. november med titlen: "Romaerne i gadebilledet", og den 26. november holder journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl foredrag om romaernes historie og aktuelle situation i Europa.

 

Af Bent Dahl Jensen

Artiklen er senest opdateret 14-11-2017

 

Gennem 10 år har den prisbelønnede fotograf Tamás Schild fulgt specielt to familier og deres liv og forandringer. I fotoserien følger man udfordringerne og ændringerne af en større familie med fire unge roma-søstre – fra de dropper ud af skolen, prøver at overleve uden arbejde, til de bliver mødre i en ung alder. Alligevel klarer disse mennesker sig ved at holde tæt sammen som en familie.

Fotoserien indeholder i alt 65 billeder, som aldrig tidligere har været offentliggjort. Den er ikke ment som en dokumentarisk serie om romaerne, men er mere et karakter-studie, en søgning efter menneskers måde at overleve på. Som fotograf tager Tamás Schild ikke udgangspunkt i om de fotograferede var romaer, men snarere, at det er mennesker, der fortsætter med at være sig selv, skriver arrangørerne.

”Noget, der binder os alle sammen”

"Mit håb var at se lidt af – og vise – den fælles oplevelse af sårbarhed, længsel, svigt, tab og tilhørsforhold. Udstillingen handler om accept og om, at der er langt flere ligheder end forskelle mellem os alle. Faktisk prøver jeg at vise noget, der binder os alle sammen, nemlig at vi er sårbare, har håb og at vi elsker nogen,” siger Tamás Schild.

Tamás Schild har vundet adskillige priser gennem sit fotografiske virke og netop denne fotoserie, der vises for første gang i København, har vundet særskilte priser.

Debatarrangement og foredrag om romaer

I forbindelse med åbningen af udstillingen den 9. november var fire af de portrætterede piger i Danmark. De har gennem flere år optrådt under navnet "The Shukar Sisters" med sang og musik ved lokale fester i Ungarn, og besøget i København var deres første optræden uden for deres distrikt. De blev akkompagneret af deres far, der har været musiker i over 20 år.

I forbindelse med udstillingen bliver der holdt et debatarrangement den 19. november med Gina Ionescu og Daniel Vedel med overskriften: "Romaerne i gadebilledet".

Søndagen efter – den 26. november – holder journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl foredrag – under overskriften ”Sigøjnere – frihedens folk?” – om romaernes historie og aktuelle situation i Europa.

Fotoudstillingen vises resten af året og kan ses i DGI-byens foyer, Tietgensgade 65, 1704 København V.


Nyhedsbrev

Kalender

København: Konference om trosfrihed og åndsfrihed

24 nov 10:30 - 15:00

Folkekirkens mellemkirkelige Råd holder konference på Christiansborg om trosfrihed og...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

25 nov 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: TændEtLys for en voldsudsat kvinde - Shine a light

25 nov 15:00 - 16:45

Arrangementet begynder på Rådhuspladsen og slutter ved Søpavillonen. Arrangørerne skriver: Vold...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i november 2017: 1.950 kroner
Bidrag i alt i 2017: 17.000 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller