Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Antallet af nye asylansøgere ligger fortsat lavt – og en stigende andel af asylansøgerne får afslag

22.09.2017 15:20

Kategori: Flygtninge og asylansøgere

Gennem 2017 er der i gennemsnit kommet knap 300 nye asylansøgere til Danmark om måneden. Niveauet er det samme i august, hvor 306 udlændinge søgte asyl her i landet. Det fremgår af den seneste udlændingestatistik fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. I de første to tredjedele af året er der kommet 2.254 asylansøgere til Danmark. Det er mere end en halvering i forhold til samme periode sidste år, hvor 5.012 udlændinge søgt asyl i Danmark. Samtidig får flere asylansøgere afslag på asyl. Det betyder, at langt færre flygtninge får opholdstilladelse – og at kommunerne får henvist færre nye flygtninge.

 

Af Bent Dahl Jensen

 

Et stigende antal asylansøgere får afslag, når deres sag behandles i Udlændingestyrelsen, der er første instans i asylbehandlingen. Anerkendelsesprocenten er faldet fra 72 % i 2016 til 34 % ved udgangen af august 2017. Det er yderligere et fald i forhold til første kvartal i 2017, hvor anerkendelsesprocenten lå på 38 % for sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen.

De asylansøgere, der får afslag, får efterfølgende deres sag behandlet i Flygtningenævnet, som er øverste instans i asylbehandlingen. I 2015-2016 stadfæstede Flygtningenævnet omkring 80 % af de afslag, der var givet i Udlændingestyrelsen, mens der blev givet opholdstilladelse til hver femte asylansøger. Der foreligger ikke tal for 2017.

 

Fortsat flest asylansøgere fra Syrien

Hver fjerde nye asylansøger kommer fra Syrien, hvor den blodige konflikt nu er inde i sit syvende år.

Der kommer næstflest asylansøgere fra Marokko. Hver tiende asylansøger i år er marokkaner, og over halvdelen af de marokkanske asylansøgere er uledsagede mindreårige flygtningebørn.

De mindreårige uledsagede marokkanere udgør næsten 40 % af de i alt 369 uledsagede flygtningebørn, der har søgt asyl i Danmark i år frem til udgangen af august.

  

Kommunerne modtager færre flygtninge i år end forventet

Nedgangen i antallet af asylansøgere betyder, at færre flygtninge får opholdstilladelse i Danmark. Og denne udvikling forstærkes af, at anerkendelsesprocenten i asylsager samtidig er væsentlig lavere i år end i de foregående år. Den er i de første to tredjedele af året faldet til 34 %, hvilket er mere end en halvering i forhold til 2016, hvor anerkendelsesprocenten i Udlændingestyrelsen var 72 %.

Det betyder, at kommunerne modtager færre flygtninge end forventet tidligere på året. Udlændingestyrelsen skønner nu, at kommunerne i alt skal modtage omkring 2.200 flygtninge i år. Det er næsten en halvering i forhold til det tidligere skøn, der lå på 4.000 flygtninge.

 

Læs mere

Hent søjlediagram over antallet af asylansøgere 2014-2017

• Et stigende antal asylansøgere får afslag på asyl. Der kommer få nye asylansøgere – Sameksistens.dk, 20-04-2017

De seneste tal på udlændingeområdet (statistik fra Udlændingestyrelsen)

• Udlændingestyrelsen nedjusterer kommunekvoterne for 2017 – Udlændingestyrelsen, 21-09-2017

• 6.266 mennesker søgte asyl i Danmark i 2016 – Sameksistens.dk, 22-03-2017

• Stigningen i antallet af asylansøgere fortsatte i 2015 (baggrund om asylansøgere i Danmark) – Sameksistens.dk, 22-04-2016

• Færre kvoteflygtninge: Danmark lever ikke op til målsætningen i loven fra 2005 – Sameksistens.dk, 12-09-2016

• Flygtninge og asylansøgere

• Tal & statistik 


Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

21 okt 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Sandholm: Demonstration ved Center Sandholm

22 okt 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Center Sandholm, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød. •...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

28 okt 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i oktober 2017: 750 kroner
Bidrag i alt i 2017: 15.050 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller