Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

12 rumænere og en dansker dømt for menneskehandel og bedrageri

14/03-16 20:15

Kategori: Menneskehandel

12 rumænere og en dansker er fundet skyldige i menneskehandel og omfattende bedragerier og skattesvindel, oplyser Nordsjællands Politi om en retssag, der blev afsluttet ved retten i Lyngby i dag. De 13 personer blev idømt fængselsstraffe fra 3 år og op til 7 år og 11 måneders fængsel. Desuden blev rumænerne dømt til udvisning for bestandig. Sagen er udløber af en omfattende operation, kaldet ”Hvepsebo”, hvor politiet ved en koordineret aktion flere steder på Sjælland og Lolland-Falster den 25. februar 2015 anholdte i alt 23 personer. ”Hvepsebo”-sagen er opdelt i tre celler, og dommen i dag vedrører celle 1.

 

Af Bent Dahl Jensen
Artiklen blev oprettet 14-03-2016 

 

Yderligere over 100 personer blev antruffet i forbindelse med Ved anholdelsesaktionen den 25. februar 2015, oplyser Nordsjællands Politi. En del af disse personer anses for at være ofre i sagen.

Nordsjællands Politi oplyser, at de 12 rumænere og en dansker blev ”fundet skyldige i menneskehandel og omfattende bedragerier og skattesvindel ved på organiseret og systematisk vis at have lokket fattige rumænere til Danmark under urigtige løfter om arbejde og i stedet brugt deres identitet til at lave bedragerier overfor en lang række firmaer og virksomheder samt SKAT”.

 

Menneskehandel, bedrageri mv.
”Retten fandt det godtgjort, at flere rumænere er blevet rekrutteret i Rumænien af bagmændene og derefter transporteret til Danmark, hvor de blev indkvarteret i huse og lejligheder på Sjælland og i Jylland og ledsaget til myndigheder og banker for at få identitetspapirer og bankkonti mv. Herefter blev deres identitet brugt til en lang række strafbare forhold på internettet samtidig med, at rumænerne blev taget med i butikker med henblik på kreditkøb. Der er også sket domfældelse for groft bedrageri og databedrageri vedrørende disse forhold,” oplyser Nordsjællands Politi om dommen.

Alle tiltalte ankede eller udbad sig betænkningstid.

 

Tredje sag kører i Glostrup
”Hvepsebo”-sagen er opdelt i tre celler, og dommen i dag vedrører celle 1.

Retten i Glostrup behandler for tiden celle 2, hvor yderligere fem personer står tiltalt for menneskehandel og groft bedrageri og omfattende skattesvindel.

Ved Retten i Hillerød blev tre personer den 14. december 2015 dømt for menneskehandel og groft bedrageri i sagens celle 3.

 

Læs mere

Hårde domme for menneskehandel, groft bedrageri, databedrageri og skattesvindel – Nordsjællands Politi, 14-03-2016

Tre rumænere dømt for menneskehandel – Sameksistens.dk, 15-12-2015

20 personer varetægtsfængslet efter aktion mod menneskehandel – Sameksistens.dk, 19-03-2015

Menneskehandel

 

 

 

 


Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Valby: Møde for flygtningevenner

22 sep 11:00 - 18:00

Antiracister og flygtningevenner mødes i Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, Mølle...Læs mere

København: Fejring af FN's internationale fredsdag

23 sep 14:00 - 17:00

Universal Peace Federation (UPF) indbyder til fejring af FN's internationale fredsdag i...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

23 sep 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i september 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 36.750 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller