Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Mellemøstlige kristne i Europa satser på de unge

Irakiske kristne medvirkede i 2013 ved et arrangement i Københavns Domkirke, hvor de sang og fortalte om deres aktiviteter i Danmark. (Foto: Bent Dahl Jensen)

26.08.2015 08:29

Kategori: Kristne, Sameksistens, Religionsfrihed

Kristne menigheder med rødder i Mellemøstens gamle kirkesamfund arbejder aktivt på at engagere sig i det danske, svenske og britiske samfund uden at miste deres identitet. De satser især på aktiviteter for de unge.

 

Af Malene Fenger-Grøndahl
Artiklen blev oprettet 26-08-2015 


”Hvis ungdommen ikke har en følelse af tilhørsforhold til kirken, så overlever kirken ikke. Og ungdommen vil ikke overleve spirituelt i denne verden, hvis ikke de har en meget stærk kirke at høre til.” Sådan sagde en midaldrende koptisk kvinde i Skotland, da hun blev interviewet af en forsker om sin identitet og praksis som koptisk kristen i Storbritannien. Udtalelsen er karakteristisk for i hvert fald en stor del af de kristne med rødder i mellemøstlige kirkesamfund, som er kommet til Danmark, Sverige og Storbritannien enten som flygtninge eller indvandrere.

Mange har opholdt sig i deres nye hjemland i flere årtier, og deres børn vokser op i et sekulariseret samfund, hvor deres eget kirkesamfund kun udgør en lille minoritet. Men netop bevidstheden om at være i mindretal er med til at styrke mange af de kristne i deres identitet og motivere dem for at være aktive i en menighed. Det fremgår af et EU-finansieret forskningsprojekt om kristne fra Mellemøsten og deres identitetsdannelse og organisering i Europa.

Forældre og præster i aktion for de unge
”Der er en bekymring for, om de unge vil holde fast i sproget og kulturen og troen. Både forældre og præster og diakoner er bevidste om, at de unge ikke bliver fastholdt i kirken, medmindre de gør en indsats. Så det gør mange menigheder ved fx at holde gudstjenester både på de gamle liturgiske sprog og på engelsk, svensk eller dansk,” siger Sara Lei Sparre, postdoc. ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet.

Hun har sammen med leder af den danske del af projektet og lektor ved samme institut, Lise Paulsen Galal, stået for den danske del af det toårige forskningsprojekt. Projektet, der er udført af i alt fem forskere i de tre nævnte lande, er netop blevet afsluttet, og nogle af resultaterne er blevet publiceret i en flersproget bog. I Danmark blev bogen lanceret i København og Aarhus, de to byer hvor forskerne har interviewet medlemmer af koptiske, assyriske og kaldæiske menigheder, hvis medlemmer har rødder i Egypten og Irak.

Selv om der er forskel på forholdene i de tre lande og på de forskellige mellemøstlige kirkesamfund, er det et gennemgående træk, at de lægger stor vægt på aktiviteter og mission for de unge. Den Koptiske Ortodokse Kirke i Storbritannien holder fx ungdomsmøder og arrangerer konferencer, er vært for sportsturneringer og film- og kunstkonkurrencer, hvor der er koptiske unge både fra Egypten, Europa, Nordamerika og Australien. Flere menigheder har egne ungdomsafdelinger, som arrangerer lejre, sprog- og korundervisning.

Foran Folkekirken
I Danmark er den koptiske gruppe ret lille og bl.a. derfor er aktiviteterne mere begrænsede. Men generelt er de mellemøstlige kristne meget optaget af at give troen videre til næste generation, fremgår det af rapporten. Og det billede kan Birthe Munck-Fairwood bekræfte. Hun er leder af Tværkulturelt Center, et netværks- og ressourcecenter, der arbejder på at bygge bro mellem Folkekirken og nydanskere, og hendes generelle indtryk er, at det for de mellemøstlige kristne i Danmark er en grundpille i deres identitet at tilhøre nogle af verdens ældste kirkesamfund.

”Flere menigheder gør et stort arbejde for at engagere de unge, og hvad det angår, er de på sin vis foran Folkekirken. De unge har en stærk identitet som kristne og føler, at de har noget at bidrage med til et sekulariseret dansk samfund. De skammer sig ikke over at være kristne, men er tværtimod stolte af deres kulturelle og religiøse arv,” siger hun.

Kaldæisk succes i Søborg
Som et konkret eksempel nævner Birthe Munck-Fairwood den kaldæiske menighed i Søborg, der har stor succes med at samle de unge til sprogundervisning, religiøse og sociale aktiviteter.

”De unge styrker hinanden både i et aktivt liv i det danske samfund og i at bevare og udvikle en identitet, som også rummer deres tilknytning til Mellemøsten og til den kaldæiske kirke. Nogle af de unge har fortalt mig, at de især sætter pris på at være sammen med andre unge, som også tager troen alvorligt, for det oplever de sjældent blandt danske unge,” siger hun.

Hun tilføjer, at en del af de unge har været igennem en fase i deres liv, hvor de stillede spørgsmål til forældrenes tro og praksis, men derefter fandt en personlig tro og en egen identitet. ”De gør troen til deres egen og baner vej for en ny måde at være både danske og irakisk-kaldæiske kristne på,” siger hun.

Forfølgelse former identiteten
Af rapporten fremgår det, at ikke kun udfordringen fra et sekulariseret vestligt samfund er med til at styrke de mellemøstlige kristnes identitet. Også de seneste 10-15 års begivenheder i Mellemøsten har stor indflydelse på identitetsdannelsen. Det gælder ikke mindst den eskalerende forfølgelse af kristne, som er en konsekvens af bl.a. Islamisk Stats fremmarch det seneste år.

”Det er tydeligt, at de unges identitet formes og præges af begivenheder i Mellemøsten. Unge, som ikke selv har oplevet forholdene i Irak, bliver engageret i denne her sag og bygger en fortælling op, som både handler om en stolt kristen arv og om forfølgelse og flugt. Sidste sommer satte begivenhederne omkring Islamisk Stats fremmarch i Irak en udvikling i gang, også blandt de unge kristne med rødder i Mellemøsten. De deltog i demonstrationer, og en del tilsluttede sig initiativer under A Demand For Action,” siger Sara Lei Sparre.

A Demand For Action er et globalt initiativ, der blev etableret efter Islamisk Stats invasion af Mosul i juni 2014, og som kæmper for at etablere et sikkert FN-beskyttet område for alle kristne i det nordlige Irak. Ud over Facebook-kampagner og demonstrationer har assyriske kristne i Danmark også skrevet til flere ministre og deltaget i høringer i Folketinget om forfølgelse af kristne.

Sultestrejke for sikre zoner
Også i Storbritannien og Sverige er der stigende mobilisering blandt især assyriske og irakiske kristne, fremgår det af rapporten. I Sverige har fem medlemmer af Riksdagen assyrisk baggrund og arbejder bl.a. på at opnå officiel anerkendelse af folkemordet på assyrere i Tyrkiet i 1915. I august sidste år deltog assyriske og kaldæiske kristne i Stockholm i en sultestrejke med krav om handling mod IS og oprettelse af sikre zoner for kristne i Nineveh.

Birthe Munck-Fairwood genkender rapportens billede af en stigende politisk organisering blandt kristne med rødder i Mellemøsten.

”De kristne fra efterhånden etableret sig med menigheder og andre organisationer og har lært samfundet så godt at kende, at de kan finde kanaler, de kan benytte til politisk arbejde. Det er sådan set helt naturligt, men er noget, der ikke har været så meget fokus på sammenlignet med muslimske grupperingers politiske arbejde,” siger hun.

Myte om muslimer
Både Birthe Munck-Fairwood og Sara Lei Sparre vurderer, at der blandt de mellemøstlige kristne i Danmark er en stigende anti-muslimsk stemning og frygt for, at islamisk ekstremisme skal sprede sig fra Mellemøsten – og at denne frygt i visse dele af de kristne miljøer giver sig udslag i ret unuancerede holdninger.

”Jeg har oplevet eksempler på kristne med baggrund i Mellemøsten, som har en meget aggressiv anti-muslimsk holdning, ligesom der blandt nogle er stor frygt for, at deres børn fx skal gifte sig med en muslim,” siger Sara Lei Sparre.

Hun nævner, at nogle unge med irakiske rødder har så lidt kendskab til historien bag deres forældres flugt fra Irak, at de drager forsimplede konklusioner.

”Ofte er forældrene flygtet fra Irak på grund af generel undertrykkelse og ikke, fordi de var forfulgte som kristne. Men når de unge nu hører de frygtelige nyheder om forfølgelse af kristne i Irak, skabes der en fælles myte om, at muslimerne altid har forfulgt de kristne,” siger hun.

Danskere skal søge viden
Birthe Munck-Fairwood tilføjer, at det er vigtigt at lytte til de kristne migranter og anerkende den tradition, kultur og familiehistorie, de har med sig.

”Det er meget komplekse forhold i Mellemøsten, der ligger bag forfølgelsen af kristne. Netop derfor er det vigtigt, at vi som danskere søger større viden om de kristne, der er kommet til Europa. Alt for mange af de mellemøstlige kristne oplever stadig, at folk opfatter dem som muslimer, alene fordi de har baggrund i et arabisk land. Det forstærker deres følelse af at være ofre for muslimsk dominans,” siger hun.

 

Mellemøstlige kristne i Europa

Defining and Identifying Middle Eastern Christian Communities in Europe er et toårigt EU-støttet forskningsprojekt om mellemøstlige kristne i Danmark, Sverige og Storbritannien. Det afsluttes 1. september 2015.
Projektets resultater præsentes bl.a. i bogen ”Mellemøstlige kristne i Europa – historier, kulturer og grupper”.
Projekt og bog beskæftiger sig med koptisk ortodokse, assyriske/syriakiske ortodokse samt kaldæiske katolske kristne i Danmark, Sverige og Storbritannien.

Forskningen viser, at de mellemøstlige kristne:
• generelt er ressourcestærke og godt integreret
• ønsker at bidrage til de europæiske samfund med en stærk kristen identitet og spiritualitet
• gør en stor indsats for at fastholde de unge i tro og kultur
• arbejder på at skabe opmærksomhed om forfølgelse af kristne i Mellemøsten
Læs mere om projektet på: http://arts.st-andrews.ac.uk/dimecce/ 

 

Læs mere

Irakiske flygtninge

  


Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

19 aug 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: Festivalen JA TAK, TIL KAFFE

20 aug 13:00 - 16:00

Festivalen "JA TAK, TIL KAFFE - om engagement og medmenneskelighed" afsluttes med et...Læs mere

København: Fakkeloptog på Nørrebro

21 aug 20:15 - 22:00

Lokale foreninger på Nørrebro arrangerer fakkeloptog for sammenhold og tryghed på Nørrebro. Det...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i august 2017: 2.750 kroner
Bidrag i alt i 2017: 13.450 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.