Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Asylansøgere & flygtninge

Ordforklaringer på asyl- og flygtningeområdet

Ordforklaringen er opstillet i alfabetisk orden og bygger på oplysninger fra blandt andet Udlændingestyrelsen, herunder hjemmesiden Ny i Danmark. Samtidig er der markeret henvisninger, som viser forløbet i sagsbehandlingen af en ansøgning om asyl.

Asylansøger

Asylansøgningsskema og interview

Asylmotiv - afhøring hos politiet

Asylprocedurer

Dublin-forordningen

Flygtningenævnet

Humanitært ophold

Kvoteflygtninge

Opholdstilladelse af ganske særlige grunde

Opholdstilladelse med flygtningestatus

• Repatriering

"Sur place"

Udlændingestyrelsen

Åbenbart grundløs-proceduren (ÅG) 

 

 

Asylansøger

Udenlandsk statsborger, der søger asyl i et andet land, fordi vedkommende frygter forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland.

En udlænding søger asyl i Danmark ved at henvende sig til politiet. Første led i sagsbehandlingen er, at asylansøgeren bliver afhørt af politiet. Afhøringen foretages normalt af Rigspolitiet i Center Sandholm.

 

Asylansøgningsskema og interview

Asylansøgeren skal udfylde et asylansøgningsskema på sit modersmål eller et andet sprog, som han/hun behersker. Hvis asylansøgeren er analfabet holder en medarbejder fra Udlændingestyrelsen en kort samtale med vedkommende, hvor han/hun kan forklare sit asylmotiv.

Udlændingestyrelsen foretager senere et interview af asylansøgeren, hvor der spørges mere detaljeret om flugten fra hjemlandet og årsagen til, at vedkommende frygter at vende tilbage.

Udlændingestyrelsen træffer herefter på baggrund af asylansøgningsskema og interviewet med asylansøgeren en afgørelse i sagen. De fleste sager afgøres efter normalproceduren, men der er i alt tre forskellige asylprocedurer

 

Asylmotiv – afhøring hos politiet

Når en udlænding har søgt asyl, bliver vedkommende kort tid efter afhørt af politiet. Afhøringen skal fastslå personens nationalitet og identitet, og der bliver taget fingeraftryk og foto af vedkommende. Asylansøgeren bliver også afhørt om, hvordan han/hun er kommet til Danmark (rejserute), og hvorfor vedkommende søger asyl (asylmotiv).

Fingeraftrykkene bruges til at tjekke, om udlændingen har søgt asyl i andre EU-lande eller i Norge, Island og Schweiz. Hvis det er tilfældet, vil asylansøgeren i henhold til Dublin-forordningen som udgangspunkt ikke få sin asylansøgning behandlet i Danmark, men blive sendt tilbage til det land, hvor han/hun allerede har søgt asyl. Der kan være undtagelser, hvis asylansøgeren alligevel får lov til at få asylansøgningen behandlet her i landet.

Hvis asylansøgeren ikke henvises til at få sin sag behandlet i et andet sikkert land, får vedkommende sin sag behandlet i Danmark. Næste led er, at asylansøgeren skal udfylde et asylansøgningsskema.

 

Asylprocedurer

Når asylansøgeren har været til interview i Udlændingestyrelsen (US), træffer styrelsen en afgørelse i sagen. Det sker i de fleste tilfælde efter normalproceduren, men nogle sager afgøres efter enten åbenbart grundløs-proceduren (ÅG) eller særligt hastende åbenbart grundløs-proceduren. 

Normalprocedure: Her træffer Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering af sagen en afgørelse. Her vurderes asylansøgerens oplysninger, herunder troværdigheden af oplysningerne, og de sammenholdes med baggrundsoplysningerne om landet og Flygtningenævnets praksis i lignende sager. Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på asyl, bliver sagen automatisk sendt videre til Flygtningenævnet, der er anden og øverste instans i behandlingen af asylsager.

Hvis Udlændingestyrelsen giver opholdstilladelse, bliver asylansøgeren placeret i en kommune og efter flytningen dertil begynder et integrationsforløb med danskundervisning mv. 

Åbenbart grundløs-proceduren (ÅG): ÅG-proceduren anvendes i sager, hvor det efter Udlændingestyrelsens opfattelse er helt klart, at asylansøgeren ikke kan få asyl. Disse sager sendes til Dansk Flygtningehjælp, der skal afgive en udtalelse i sagen. Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig, får asylansøgeren et afslag - og dette afslag kan ikke indbringes for Flygtningenævnet. Hvis Dansk Flygtningehjælp er uenig, vil Udlændingestyrelsen normalt give afslag i sagen, men dette afslag bliver så sendt videre til Flygtningenævnet.

Særligt hastende åbenbart grundløs-procedure: Denne procedure anvendes, hvis asylansøgeren kommer fra et land, hvor det efter Udlændingestyrelsens oplysninger er usandsynligt, at asylansøgeren vil risikere at blive forfulgt. Her skal asylansøgeren ikke udfylde et asylansøgningsskema, og vedkommende kommer meget hurtigt til et interview hos Udlændingestyrelsen. Dansk Flygtningehjælp skal, ligesom i den almindelige ÅG-procedure, afgive en udtalelse i sagen. Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig med Udlændingestyrelsen, giver Udlændingestyrelsen afslag. Det sker hurtigt, og det kan ikke indbringes for Flygtningenævnet.

Organisationen Refugees Welcome har lavet en folder, der beskriver asylproceduren. Den kan downloades her (dansk) - eller på engelsk her.

Dublin-forordningen

Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, der skal sikre, at en asylansøger får sin sag behandlet i et af landene. Aftalen betyder også, at en asylansøger kun har ret til at så sin sag behandlet i ét af landene. Som udgangspunkt skal en asylsag behandles i det land, hvor asylansøgeren først søger asyl. Der er dog undtagelser. For tiden overføres der f.eks. ikke asylansøgere til Grækenland, fordi det græske asylsystem ikke fungerer tilstrækkeligt godt. Ligeledes har uledsagede mindreårige flygtningebørn ret til at få deres sag behandlet i det land, hvor de opholder sig, selv om de tidligere har søgt asyl i et andet land. Definitionen af Dublin-forordningen er fra januar 2014 udvidet, så den nu også omfatter udlændinge uden opholdsgrundlag, selv om de ikke har søgt asyl i landet.

Dublin-forordningen omfatter udover EU-landene også Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Dublin-forordningen er omfattet af Danmarks EU-forbehold på retsområdet, men Danmark har tiltrådt aftalen gennem en parallelaftale.

• Læs mere

 

 

Flygtningenævnet

Flygtningenævnet er anden - og øverste - instans i behandlingen af asylsager. Hvis en asylansøger får afslag i Udlændingestyrelsen - eller Dansk Flygtningehjælp nedlægger veto i en sag efter ÅG-proceduren - bliver sagen sendt videre til behandling i Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet består af fem medlemmer. Det ledes af en dommer, der beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen. De øvrige fire nævnsmedlemmer beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Advokatrådet og udlændinge-, integrations- og boligministeren, udenrigsministeren og Dansk Flygtningehjælp.

Asylansøgere, der har fået afslag i Udlændingestyrelsen, får beskikket en advokat til at føre deres sag i Flygtningenævnet.

Hvis Flygtningenævnet giver opholdstilladelse, bliver asylansøgeren placeret i en kommune og efter flytningen dertil begynder et integrationsforløb med danskundervisning mv.

Hvis Flygtningenævnet giver afslag, fastsættes samtidig en frist for, hvornår asylansøgeren skal forlade Danmark. Afviste asylansøgere har dog mulighed for at søge humanitært ophold eller opholdstilladelse af særlige grunde.

Humanitært ophold

En asylansøger, der har fået afslag på asyl, har mulighed for at søge Justitsministeriet om humanitært ophold (Udlændingelovens § 9 b). Asylansøgere bliver automatisk spurgt, om de vil søge humanitær opholdstilladelse, når deres sag åbnes i Danmark. Hvis de søger i løbet af de første 14 dage, får det opsættende virkning på udrejsen. I 2010 og 2011 blev der givet midlertidigt humanitær opholdstilladelse til henholdsvis 111 og 121 personer.
Læs mere

 

Kvoteflygtninge

I en årrække har Danmark frem til 2015 modtaget et antal flygtninge, der i en periode forinden har opholdt sig i flygtningelejre i andre lande. Det sker efter aftale med FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Disse flygtninge kaldes kvoteflygtninge eller FN-flygtninge.

I flere år havde Danmark en praksis med at tage imod en årlig kvote på 500 FN-flygtninge. Det blev ændret ved en lovændring i 2005, hvor Danmark forpligtede sig til over tre år at tage imod 1.500 FN-flygtninge.

Frem til 2015 har Danmark i gennemsnit modtaget omkring 500 kvoteflygtninge om året, men i 2016 besluttede regeringen med støtte fra et flertal i Folketinget at suspendere ordningen.

I 2016 gav Danmark tilladelse til 85 kvoteflygtninge, inden kvoteordningen blev suspenderet.

Opholdstilladelse af ganske særlige grunde

Asylansøgere, der har fået afslag på asyl, har mulighed for at søge om opholdstilladelse af ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed (Udlændingelovens § 9 c).

Efter paragraffens stk. 2 kan der gives opholdstilladelse til afviste asylansøgere, der ikke har kunnet udsendes i mindst 18 måneder. Desuden er det et krav, at de skal have medvirket til udsendelsen i sammenhængende 18 måneder, og at en udsendelse for tiden må anses for udsigtsløs.  

Efter paragraffens stk. 3 kan der gives opholdstilladelse til uledsagede mindreårige asylansøgere, hvis der er "særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling" - og til afviste uledsagede mindreårige asylansøgere, hvis der er grund til at antage, at de "vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet".

Der blev i 2010 og 2011 givet opholdstilladelse af ganske særlige grunde til henholdsvis 52 (heraf 1 pga. forhindret udsendelse) og 71 personer.

Opholdstilladelse med flygtningestatus

Udlændingeloven opererer med to betegnelser for udlændinge, der får asyl i Danmark - nemlig B- og K-status. Tidligere var der også F-status. Herudover blev der i februar vedtaget en midlertidig beskyttelsesstatus for asylansøgere fra lande med borgerkrigslignende tilstande.

K-status: Betegnelse for en udlænding, der får opholdstilladelse som anerkendt flygtning i henhold til FN’s Flygtningekonvention (Udlændingelovens § 7, stk. 1). Derfor bruges også betegnelsen konventionsflygtninge.

Ifølge Flygtningekonventionen kan en person anerkendes som flygtning, hvis vedkommende ”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse; eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig udenfor det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt ikke ønsker - at vende tilbage dertil.”

B-status: Betegnelse for en udlænding, der får opholdstilladelse som flygtning i henhold til den beskyttelses-bestemmelse, der findes i udlændingelovens § 7, stk. 2. Ifølge den bestemmelse kan en udlænding få opholdstilladelse, ”hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.” Bestemmelsen kom med i den udlændingelov, der trådte i kraft den 1. juli 2002, og den er en opstramning af den tidligere de facto-bestemmelse (F-status).

F-status: Betegnelse for en udlænding, der har fået opholdstilladelse som flygtning i henhold til den tidligere de facto-bestemmelse, der blev indført i udlændingeloven i 1983. Ifølge den bestemmelse kunne en udlænding få opholdstilladelse, ”hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland.” Bestemmelsen, der fandtes i udlændingelovens § 7, stk. 2, blev afskaffet med den ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. juli 2002, hvor den blev erstattet af en ny og mindre rummelig beskyttelses-bestemmelse (B-status).

Midlertidig beskyttelsesstatus: I februar 2015 blev der ved en ændring af udlændingeloven indført en midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge, der søger om asyl i Danmark. Lovændringen, der trådte i kraft den 20. februar 2015, gælder for asylansøgninger indgivet fra den 14. november 2014, hvor lovforslaget blev fremsat. Den midlertidige beskyttelsesstatus vil blive tildelt asylansøgere, der ikke er konkret og individuelt forfulgt, jf. Flygtningekonventionen, men som har behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. 

Repatriering

Hvis flygtninge, der har opholdstilladelse i Danmark, ønsker at vende hjem, fordi situationen i hjemlandet har ændret sig, kan de få støtte til deres hjemvenden via repatrieringsloven. Hos Dansk Flygtningehjælp kan man få yderligere vejledning om mulighederne for repatriering.
Læs mere 

 

”Sur place”

Begrebet ”sur place” refererer til, at en udlænding søger asyl, fordi han/hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter forfølgelse på grund af begivenheder, der er sket, efter at vedkommende forlod sit hjemland. Det kan f.eks. være, at den pågældende har deltaget i demonstrationer mod hjemlandets styre, er konverteret til en anden religion eller gjort andre ting, der kan medføre forfølgelse, umenneskelig eller nedværdigende behandling ved en tilbagevenden til hjemlandet.

Der kan også opstå en ”sur place”-situation, hvis forholdene i hjemlandet ændrer sig, efter at man har forladt landet – f.eks. at andre kræfter overtager magten.

 

Udlændingestyrelsen

Udlændingestyrelsen (US) under Justitsministeriet er første instans i behandlingen af asylansøgninger. Ii en periode under VK-regeringen blev navnet ændret til Udlændingeservice.

Udlændingestyrelsen står for interview af asylansøgere og afgør herefter sagen. Hvis asylansøgeren får afslag på asyl, sendes sagen videre til Flygtningenævnet, der er anden og øverste instans i asylsystemet.

 

Åbenbart grundløs-proceduren (ÅG)

Procedure der anvendes i sager, hvor det efter Udlændingestyrelsens opfattelse er helt klart, at asylansøgeren ikke kan få asyl. Disse sager sendes til Dansk Flygtningehjælp, der skal afgive en udtalelse i sagen. Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig, får asylansøgeren et afslag - og dette afslag kan ikke indbringes for Flygtningenævnet. Hvis Dansk Flygtningehjælp er uenig, vil Udlændingestyrelsen normalt give afslag i sagen, men sagen bliver herefter sendt videre til behandling i Flygtningenævnet.
Læs mere om asylprocedurer

 

 

Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

19 aug 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: Festivalen JA TAK, TIL KAFFE

20 aug 13:00 - 16:00

Festivalen "JA TAK, TIL KAFFE - om engagement og medmenneskelighed" afsluttes med et...Læs mere

København: Fakkeloptog på Nørrebro

21 aug 20:15 - 22:00

Lokale foreninger på Nørrebro arrangerer fakkeloptog for sammenhold og tryghed på Nørrebro. Det...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i august 2017: 2.750 kroner
Bidrag i alt i 2017: 13.450 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.