Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Boganmeldelse

Analyse af de aktuelle vilkår for medborgerskab sætter bl.a. fokus på populismen

 

”Populismen synes i dag at være borgernes udemokratiske og nationalistiske svar på årtiers udemokratiske neoliberale politik.” Citatet – der er meget aktuelt i den aktuelle samfundsdebat – er fra professor Thomas P. Bojes bog ”Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse”, hvor han analyserer udviklingen og de aktuelle vilkår for civilsamfund og medborgerskab. Den handler også om samfundssind, multikulturalisme, sammenhængskraft og meget mere. Thomas P. Boje er professor i sociologi på Roskilde Universitet og en af Danmarks ledende forskere i civilsamfund og frivillighed. Lektor Marianne Olsen skriver i sin anmeldelse af bogen: ”Det er netop den udtalte vilje og indsigt, der gør bogen læseværdig: At man på den ene side kan læse, hvor forfatterens holdninger er, på den anden side forstår, at han holder sig fra at moralisere.”

 

Af Marianne Olsen
Artiklen er oprettet 02-01-2018 

 

Det handler om samfundssind

”Samfundssind og tolerance er især vigtig i relation til dialogen i den offentlige sfære blandt borgere, som ikke kender hinanden personligt. Det bliver i anden sammenhæng betegnet som ’en etik for fremmede’ (Dekker 2009: 223). Samfundssind mv. er på den ene side en forudsætning for en anerkendende dialog i samtaler mellem mennesker og i grupperelationer. Det er på den anden side også en forudsætning for et inkluderende politisk demokrati og for en åben demokratisk kultur, der inddrager borgerne i for dem centrale samfundsspørgsmål. Men samfundssind mv. betyder ikke blot venlighed, forståelse og kompromissøgen. Det betyder også, at man som samfundsdebattør skal være parat til at acceptere modstridende interesser og forskellige holdninger til centrale fælles anliggender. Samfundssind og tolerance understreger således betydningen af forskellighed, uenighed og modstand i interpersonelle relationer, såvel som i den samfundspolitiske dialog.”

I forlængelse af afsnittet ovenfor citerer professor Thomas P. Boje forfatteren Barber efter Dekker, som siger om samfundssindet, at det handler om ansvarlighed, hvorfor samfundssind kan vise sig som ulydighed, (Boje s. 14) og igen (s. 359) bliver fænomenet uddybet: ”Det at deltage i demonstrationer og forskellige former for ikke-konventionelle, men legale, politiske protester er selvsagt med til at styrke moralen blandt grupper i opposition til magthaverne. Det giver en fornemmelse af magt, solidaritet og engagement, men udfordrer på ingen måde de herskende politiske magtrelationer. Her er det nødvendigt med mere effektive former for modstand i form af f.eks. civil ulydighed og nægtelse af samarbejde (Piven i Information 17.02.2017).”

Som det ses af ovenstående citater, har vi at gøre med en bog, der er skrevet i et kompliceret sprog. Den er kompakt og vanskeligt tilgængelig. Mange fænomener, som jeg ikke kan nævne her alle sammen, bliver gennemgået og forklaret. Men den er så spækket med interessante overvejelser, at den er blevet læst med god appetit, omend langsomt og med pauser, der blev brugt til at reflektere over de tanker, som forfatterens grundige og mangeårige forskning har resulteret i. Og den når helt rundt om sit emne.

 

Hvad er civilsamfund?

Forfatteren definerer civilsamfundet som ”en central del af den sociale, politiske og kulturelle offentlighed,” det, han kalder ”borgernes kollektive handlinger” – de formelle og de uformelle, sådan som de kommer til udtryk i samfundet.

Civilsamfundets historie siden antikken bliver gennemgået på godt og ondt, for der er ikke blot tale om, hvad vi almindeligt anser for civiliserende fænomener. Samfundet viser sig nemlig i historiens løb at have mørke sider med både undertrykkelse og slavehold. I ”Modernitet og Holocaust” af Zygmunt Baumann påpeges en redegørelse for, ”hvordan civilisation og barbari er to sider af samme proces, hvilket vi dagligt bliver mindet om, når vi iagttager de mangeartede krige og konflikter, som absolut også har involveret de ’civiliserede’ vestlige demokratier.” (s. 71) Og vi bliver mindet om, at Holocaust var fuldt legalt, for det bestemmes af de folk, der har magten, hvad der er legalt og hvad der ikke er. Men det er i civilsamfundet ikke sikkert, at det er det samme, som at alle borgerne accepterer, hvad der foregår i en given territorialstat.

 

Hvad er medborgerskab og deltagelse?

”Medborgerskab i dets mest generelle udformning handler om at oplære individer i borgerlige dyder og demokratiske værdier.” (s. 157)

Medborgerskabet betegner borgerens tilværelse i samfundet og i de individuelle forbindelser med familie nære og fjernere venner. Boje skelner mellem den aktive og den aktivistiske borger: Den aktive borger er medmenneske på samfundets præmisser og medvirker til, at samfundet fungerer optimalt inden for de grænser, som er afstukket. Den aktivistiske borger kombinerer sit individuelle engagement med ”sociale og politiske handlinger, som antaster de eksisterende samfundsstrukturer. Gennem udøvelse af det aktivistiske medborgerskab medvirker borgeren aktivt til at sikre økonomisk lighed gennem omfordeling af ressourcer, anerkendelse af forskelle med baggrund i køn, etnicitet, alder og seksuel orientering samt til en mere ligelig repræsentation for alle samfundets sociale grupper i de demokratiske institutioner.”

 

Multikulturalisme

Samuel Huntington understreger sit berømte/berygtede synspunkt på fænomenet multikulturalisme således:

”I det moderne samfund kommer den største trussel mod nationernes sociale sikkerhed fra immigration.”

Det er opklarende, at Boje tager den udtalelse med, fordi den så at sige blev opfattet som en slags forkyndelse i 2004, og fandt tilslutning, ikke mindst hos nationalkonservative folk, da den kom frem. Boje reflekterer over den og kommenterer den: ”Denne forståelse af det senmoderne samfund udtrykker en manglende indsigt og refleksion i relation til, hvordan den globale virkelighed har udviklet sig gennem de seneste årtier. I dag er virkeligheden på det globale plan, om vi vil det eller ej, at forskellige kulturer mødes, og at der foregår en kontinuerlig vandring mellem lande og regioner. Ingen territorialstat vil i dag kunne undlade at forholde sig til et mangefold af etniske grupper og oprindelige folkeslag.

Det er her, multikulturalismen som teoretisk diskurs og praktisk politik bliver aktuel i relation til, hvad indholdet af medborgerskabet bør være.

Multikulturalisme betoner betydningen af kulturelle forskelle i forståelse af, hvad der er et retfærdigt samfund.” (s 186)

 

Sammenhængskraft

Frivillighed spiller en stor rolle i medborgerskab, den formelle og den uformelle frivillighed, og Boje viser, hvordan sammenhængskraften i høj grad også er afhængig af frivilligt arbejde, det være sig lønnet eller ulønnet. Ligesom samfundet er afhængigt af medborgernes frivillighed, er det afhængigt af både arbejde og gaver. Disse indsatser ydes af borgere fra alle samfundslag, og det bliver vist, hvordan også ikke-vestlige indvandrere er aktive. Mens det almindelige for etniske danskere er, at donationer går fra de ældre til de yngre, er bevægelsen den anden vej blandt de ikke-vestlige indvandrere. Det er en øjenåbner at måtte erkende, at medborgeren føler sig provokeret – eller kaldet – til at gøre noget i erkendelse af, at uligheden vokser i disse år, og at betydelige grupper af mennesker bliver marginaliseret. Jeg kender kun til, at stor ulighed er et stort onde, som bringer samfund i ubalance, og Bojes undersøgelser støtter denne formodning.

 

”Populismen synes i dag at være borgernes udemokratiske og nationalistiske svar på årtiers udemokratiske neoliberale politik. Det er således vigtigt at pointere, at populismen udspringer af den voksende mangel på demokratisk deltagelse af borgerne i udformning af velfærdspolitikken og i samfundets styring generelt, som vi har oplevet den i tiden siden slutningen af 1970’erne.”

Professor Thomas P. Boje i ”Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse”

 

Populismen

I fortsættelse heraf ser vi en splittelse i befolkningen, hvor populismen er voksende: ”Når jeg bruger ordet populisme, er det som betegnelse for en ideologi, som deler samfundet op i to homogene og antagonistiske [fjendtlige] grupper: ’folket’ og ’eliten’, hvor folket er de rene og retfærdige, mens eliten er de korrupte og samfundssnylterne. Der argumenteres for en politik, som udtrykker ’folkets’ vilje, og som udgrænser eliten fra magten (Mudde 2016; Müller 2016). Populismen synes i dag at være borgernes udemokratiske og nationalistiske svar på årtiers udemokratiske neoliberale politik. Det er således vigtigt at pointere, at populismen udspringer af den voksende mangel på demokratisk deltagelse af borgerne i udformning af velfærdspolitikken og i samfundets styring generelt, som vi har oplevet den i tiden siden slutningen af 1970’erne.” (s. 28)

     

Social kapital og videnskabelig hæderlighed

Når vi fordyber os i alle aspekterne af medborgerskab, dukker begrebet ”social kapital” op. Her er netværk en vigtig størrelse, ligesom det er afgørende, at disse netværks grundlag er styret af lyst adskilt fra markedsøkonomi, er selvorganiserende og hvis hjælpeaktiviteter foregår direkte mellem borgerne. Sådanne eksempler finder vi i andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen, højskolebevægelsen og i religiøse bevægelser. Det er de mere formelle netværk. Af de uformelle, aktive netværk er Venligboerne og Refugees Welcome to eksempler, som er helt uundværlige, både for nytilkommere og for landets anseelse. Derfor er det vigtigt, at de kommer til orde, både i de sociale og andre medier.

Men det er også vigtigt at erkende, at social kapital kan have negative sider. Det gælder både de formelle bevægelser og de uformelle, ligesom det er tydeligt for de sociale medier. Her citerer Boje Portes, der peger på de betydningsfulde grunde til at huske de negative sider: ”for det første [for]at undgå den fælde alene at betragte lokale netværk, social kontrol og kollektive sanktioner som noget ubetinget positivt. For det andet [for] at sikre, at analyserne forbliver kvalificerede sociologiske studier og ikke blot moraliserende udsagn.”

Det er netop den udtalte vilje og indsigt, der gør bogen læseværdig: At man på den ene side kan læse, hvor forfatterens holdninger er, på den anden side forstår, at han holder sig fra at moralisere. Det er den kvalitet, der fik denne anmelder til med glæde at læse og lære.

Derfor tør jeg også anbefale bogen til andre, der er samfundsinteresserede, både til dem der har sociologisk indsigt og til dem uden særlig forudgående viden.

Bogen har en omfattende litteraturhenvisning, der angiver forskningens kilder, og et godt navneregister.

Thomas P. Boje er professor i sociologi på Roskilde Universitet og en af Danmarks ledende forskere i civilsamfund og frivillighed.

 

Thomas P. Boje:

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Hans Reitzels Forlag, 2017

410 sider

Vejledende pris: 350,00 kroner

Link til forlag

Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

20 jan 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Aarhus: Nationalt stormøde for flygtningevenner

20 jan 12:30 - 17:00

Aarhus for Mangfoldighed arrangerer stormøde for flygtningevenner i Mindegade 10, 8000 Aarhus...Læs mere

København: Høring om afviste asylansøgeres børn

25 jan 14:00 - 17:00

Bedsteforældre for Asyl holder høring i Fællessalen på Christiansborg om afviste asylansøgeres børn...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der støtter udgivelsen af netavisen.

Støt via netbank eller MobilePay

Bidrag i januar 2018: 750 kroner
Bidrag i alt i 2018: 750 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller