Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Boganmeldelse

En slave fortæller om folkemordet på ezidierne

 

”Slave i Islamisk Stat” er en værdifuld, velskrevet og veldokumenteret bog, der er skrevet af journalisten og forfatteren Deniz Serinci. Ghaliya Ravos personlige beretninger om tiden før, under og efter hendes og søsterens fangenskab hos skiftende IS-krigere, veksler skiftevis med afsnit, hvor den personlige historie, sættes ind i en større sammenhæng – både historisk og i forhold til den aktuelle situation i de seneste år. På den måde bliver der sat konkrete ansigter på historien om folkemordet på ezidierne.

 

Af Bent Dahl Jensen
Artiklen er oprettet 13-12-2017 

 

Det er en velskrevet og godt fortalt historie, journalist og forfatter Deniz Serinci fortæller om ezidi-kvinden Ghaliya Ravo i ”Slave i Islamisk Stat”. Hun er en af dem, der har overlevet de seneste års folkemord på ezidierne i det nordlige Irak.

I bogen fortæller hun om de 285 dage, hvor hun og søsteren Markaz blev holdt som fanger og sexslaver hos forskellige IS-krigere.

Det er en dramatisk historie – og den er spændende som en krimi. Heldigvis ved man som læser, at hun slipper ud af fangenskabet på et tidspunkt. Men man har ingen anelse om, hvilke grufulde og nedrige overgreb hun, søsteren og andre fanger udsættes for inden befrielsen.

For bogen indeholder alt andet end opdigtede dramaer fra fiktionens verden. Bogens dramaer er hentet direkte ud af en barsk og brutal virkelighed, der i de seneste år er foregået lige for øjnene af os – hvis ellers vi har haft blikket rettet mod den meget ekstreme udgave af militante islamisme, som ISIL har stået i spidsen for i Syrien og Irak.

 

Ezidierne har været udsat for mange folkedrab i tidens løb

Folkemordet på ezidierne i Irak er en forbrydelse mod menneskeheden. Intet mindre.

Ezidierne (også kaldet yezidier eller yazidier) er et religiøst mindretal, hvis historie går tilbage til omkring 1120-1130, hvor vismanden Sheikh Adi ibn Musafir (1075-1162) kommer til Lalish i den irakiske del af Kurdistan. ”Her vinder hans uortodokse tilgang til islamisk mystik, sufisme, udbredelse blandt lokalbefolkningen. Efter hans død bliver hans lære blandet med soldyrkelse til nutidens ezidisme.” (s 193)

Op gennem historien har ezidierne ifølge flere kilder i bogen været udsat for mere end 70 folkedrab og massakrer – både under Osmannerriget og irakiske styrer. Saddam Husseins diktatur indledte i 1987 Anfal-kampagnen mod kurderne i Irak. Mindst 36 ezidi-familier blev levende begravet under kampagnen, hvor i alt 182.000 kurdere forsvandt. (s 196)

I sommeren 2014 indledte den militante islamiske bevægelse ISIL (Islamisk Stat i Irak og Levanten, også kaldet ISIS – og senere blot IS) en offensiv i det nordlige Irak, hvor de blandt andet indtager millionbyen Mosul og den 3. august erobrer Sinjar og andre byer i det kurdiske Nordirak. Det er det, der bliver indledningen til et nyt folkemord på ezidierne.

Efter angrebet den 3. august flygtede næsten 200.000 mennesker, de fleste ezidier, til de sikre kurdiske områder i Irak. Og siden august 2014 har omkring 360.000 ezidier været flygtninge. Mange af dem lever i lejre for internt fordrevne. Mange tusinde ezidier er blevet dræbt, de fleste mænd, og omkring 6.400 ezidier blev taget til fange af IS, over halvdelen af dem var kvinder og piger. Godt halvdelen af ezidi-fangerne er på fri fod igen, men omkring 3.200 ezidier, heraf 1.700 kvinder, blev stadig holdt i fangenskab ved bogens afslutning. (s 181-182)

 

Personlig beretning sat ind i en historisk sammenhæng

Bag alle disse tal gemmer der sig lige så mange menneskeskæbner – ”gemmer sig”, fordi langt de fleste af dem er ikke i en bredere offentlighed. Men Ghaliya har ved at fortælle sin historie til Deniz Serinci givet os danskere mulighed for at komme tæt på et menneskes traumatiske oplevelser gennem næsten 10 måneders fangenskab hos forskellige IS-krigere.

Det er Ghaliyas og hendes families historie, Deniz Serinci fortæller. Hendes personlige beretninger om tiden før, under og efter fangenskabet, veksler skiftevis med afsnit, hvor den personlige historie, sættes ind i en større sammenhæng – både historisk og i forhold til den aktuelle situation i de seneste år. På den måde bliver der sat konkrete ansigter på historien om folkemordet på ezidierne.

 

285 dages ydmygende fangenskab

Ghaliya Ravo er den ældste af fem søskende. Da hun var ni, fik faderen konstateret kræft og døde fem måneder senere. Moderen fandt – på sin brors opfordring – en ny mand, som kunne forsørge hende – og forlod børnene ni måneder senere. Ghaliya har ikke set sin mor siden dengang for 22 år siden. Farmoren kom derefter og boede hos børnene, indtil hun døde fire år senere. Derefter påtog hun sig ansvaret for søsteren Markaz og brødrene Majdal, Sabri og Ziyad.

De fem søskende var blandt de 40.000-50.000 ezidier, som efter IS’ erobringer i det nordlige Irak i begyndelsen af august søgte tilflugt på Sinjar-bjerget. Det er her, Ghaliya, søsteren og to af brødrene bliver taget til fange af IS-krigere – og efter kort tid bliver søstrene adskilt fra deres brødre, mens den tredje bror, Majdal, fortsat opholder sig på Sinjar-bjerget.

Som fanger bliver Ghaliya og Markaz – ligesom andre kvindelige ezidifanger – slået, voldtaget og nedværdiget på det groveste. De bliver tvunget til at overvære brutale henrettelser af andre fanger, der får halsen skåret over af grinende, sortklædte IS-krigere. Søstrene bliver solgt som sex-slaver til IS-krigere, og flere gange bliver de solgt videre til en ny IS-mand med kone og børn.

Efter 285 dages ydmygende fangenskab bliver søstrene befriet – og de kommer fem måneder senere til en flygtningelejr i Tyskland, hvor der bor flere andre ezidi-flygtninge.

Når man har læst om hele det barbari, Ghaliya har været udsat for, så er det stærkt at læse, hvordan hun oplever en dårlig samvittighed over, at hun i forbindelse med befrielsen fra fangenskabet låner en drengs mobiltelefon – og godt ved, at han aldrig vil få den tilbage: ”Under burkaen krammer hun colaen og Ahmads telefon. Dårlig samvittighed skyller ind over hende. Det er ikke hendes telefon, men hun har brug for den. Hun håber ikke, at Ahmad kommer i problemer for at have mistet telefonen, … Men hun har stadig stjålet telefonen, og den dårlige samvittighed forlader hende ikke.” (s 171)

Det afsnit vidner om en integritet, som står i meget skarp kontrast til den mangel på moral og respekt for menneskeliv, som kommer til udtryk i IS-krigernes brutale gøren og laden.

 

10 samtaler med hovedpersonen

Det er i den tyske flygtningelejr, Deniz Serinci har mødt og talt med Ghaliya og flere andre ezidier, der har været i IS-fangenskab.

I ti samtaler har hun fortalt om tiden før, under og efter tilfangetagelsen. Nogle oplevelser har været så grufulde, at hun har haft svært ved at fortælle detaljeret om det, hun har været udsat for. Det har været for svært. Men hun har ønsket, at historien skulle offentliggøres, så omverdenen kan få indblik i den brutale undertrykkelse, som ezidierne og andre religiøse mindretal blev udsat for i de områder, som ISIL kontrollerede, indtil de blev fordrevet fra de fleste af områderne.

På den måde giver bogen et veldokumenteret vidnesbyrd om en verden, hvor menneskerettighederne blevet krænket på det groveste. ISIL opererer med en tolkning af islam, der er så ekstrem, at mange muslimske organisationer rundt om i verden har taget afstand fra bevægelsen og kraftigt fordømt dens terrorhandlinger. I september 2014 arrangerede danske muslimer en demonstration, hvor de blandt andet brugte sloganet: ”Vi siger NEJ til (u)islamisk stat!”

 

Velskrevet og veldokumenteret bog

Bogen om Ghaliya Ravo historie – og i videre forstand om folkemordet på ezidierne – er både velskrevet og veldokumenteret.

Deniz Serinci har flere gange rejst i Mellemøsten, herunder også de områder, hvor handlingen foregår, og han bygger på en lang række kilder, som er nævnt i en fyldig liste bag i bogen. Kildematerialet omfatter også en dansk oversættelse af et IS-dokument om behandling af slaver samt en tidslinje med de vigtigste begivenheder i ezidiernes historie.

 

IS’ islamtolkning eri modstrid med andre islam-tolkninger

Deniz Serinci nævner flere steder, at IS’ tolkning af islam er i modstrid med mange muslimske lærdes tolkninger af islam. Det er godt, at han gør opmærksom på dette forhold, for der findes mange forskellige tolkninger af islam – ligesom det er tilfældet med andre religioner.

Jeg havde dog gerne set, at nogle af disse oplysninger var bragt tidligere i bogen, end det er tilfældet. For ikke mindst i en dansk sammenhæng, hvor hovedparten af befolkningen ikke ved ret meget om islam eller har et forkert billede af islam, havde det været ønskeligt, at disse nuancerende bemærkninger var blevet nævnt allerede først gang, der blev skrevet om IS’ ekstreme tolkninger af islam. Det havde også været ønskeligt, at der blandt bilagene i bogen var blevet plads til en dansk oversættelse af et eller to af de dokumenter, hvor store muslimske organisationer og muslimske lærde tager afstand fra IS. Det kunne være en overvejelse værd – hvis bogen skal trykkes i et nyt oplag – at lave en sådan tilføjelse.

Disse betragtninger ændrer dog ikke ved helhedsindtrykket – nemlig at Deniz Serinci med bogen har leveret en værdifuld, velskrevet og veldokumenteret beretning om folkemordet på ezidierne.

 

Apropos Ghaliyas og Markaz’ tre brødre: Hvad skete der med dem? Majdal fik de kontakt med i forbindelse med befrielsen fra deres fangenskab. I september 2015 hørte de fra ezidi-netværket, at Sabri var i live og boede i Irak, men de ikke har hørt noget siden. Og Ziyad er i oktober 2017 blevet erklæret død.

 

Deniz Serinci:
Slave i Islamisk Stat. Ghaliyas historie
Gyldendel, 2017
227 sider
Vejledende pris: 249,95 kroner
• Link til forlag

Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

København: To nonner fortæller om deres liv som nonner

24 maj 19:00 - 21:00

Tro i Harmoni holder møde i Phendeling, Nørregade 7B, 2.th., København K. Måske har du tænkt over,...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

26 maj 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: Fejring af FN's Internationale Familiedag

27 maj 14:00 - 17:00

FN's Internationale Familiedag fejres ved et arrangement i FY-byen, Marmorvej 51, 2100 København...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i maj 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 13.750 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller