Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Boganmeldelse

På ulige fod med Christian Horst

 

Af Katrine Mortensen

Artiklen er oprettet 18-09-2017 

 

Kender du følelsen af at sætte dig i sofaen med forventningen om én bog-oplevelse for blot at opleve noget helt andet? Sådan var det for mig, da jeg læste Christian Horsts “På ulige fod – etniske minoritetsbørn som et skoleeksempel”. Det er ikke altid en dum fornemmelse, når man bevæger sig ind i fiktionens verden. Somme tider er det da også den følelse, der får mig til at læse videre. Men når man går ind på forskningens terræn, er det ikke altid en god ting.

 

”… – Etniske minoritetsbørn som et skoleeksempel”         

Med udgangspunkt i folkeskolens fagbøger og dialogen mellem den danske stat og Komitéen for Bekæmpelse af Racediskrimination forsøger Christian Horsts diskurs analytisk at finde ud af, hvordan elever af anden etnisk baggrund end dansk bliver omtalt. Mere specifikt ønsker Horst at, ”… afdække, hvordan etnisk kompleksitet, forstået som en italesættelse af samfundets empiriske flerkulturalitet, inddrages i organisering af uddannelse og undervisning i Danmark, med særligt fokus på ligestilling, ligebehandling og udvikling for alle børn i folkeskolen.” (s. 340)

 

Men hvor blev børnene af?

Da det danske multikulturelle samfund er et emne, jeg interesserer mig meget for, lod jeg mig fordybe i bogens indhold med største interesse og forventning om at blive klogere på minoritetsbørn i folkeskolerne. Folkeskolen er et vigtigt udgangspunkt, hvorfra Danmarks fremtidige borgere vil komme strømmende. Efter min mening, vil der være noget galt i folkeskolen, hvis man ikke kommer derfra med en grundlæggende viden, forståelse og oplevelse af flerkulturalitet i ligestillingens tjeneste.

Selvom bogen bød på mange spændende perspektiver, var måden bogen kom frem til dets perspektiv min største, og eneste, skuffelse. For fokus er på folkeskolens fagbøger og diskussioner mellem de politiske lag af det danske samfund og en menneskerettighedskomité. Derfor sad jeg tilbage med flere spørgsmål, end jeg egentlig fik besvaret: Hvor mange lærere kigger egentlig på fagbøgerne? Vi har med mennesker at gøre i folkeskolerne, ville en undervisning så ikke også i høj grad blive præget af, hvilken sammensætning af elever og eventuelle problematikker der opstår imellem dem? Derfor vil det vel også være farligt at påstå, at der kan dannes et fuldstændigt billede af Christian Horsts fokus i bogen uden at inddrage selve undervisningen, dets lærere og elever? Er der ikke forskel? Denne anelse blev da også besvaret i Christians Horsts interviews med nøglepersoner i forbindelse med arbejdet med menneskerettighederne i Danmark: “… Det, man kan sige, er, at jo længere du kommer op i niveauet af styringstekster, jo mere er det politiske niveau selvfølgelig ind over, og det er klart, at jo længere du kommer ned, jo mindre har der været en politisk styring af det.” (s. 336)

 

På ufuldstændig grund

Derfor bliver bogen i mine øjne ufuldstændig. Den formår ikke at give et fuldstændigt billede af, hvad den indledningsvis satte sig for at undersøge. Bogen skraber kun overfladen af emnets egentlige dybder og næste gang, der kommer en bog om emnet, håber jeg, det bliver med et større empirisk fokus på lagene længere nede og videnskabelige metoder, hvor man oplever forskeren med beskidte negle – så at sige. Men sådan er det vel med forskning. Der er altid mere, der skal gøres, og mere der skal undersøges.

I den forbindelse bliver jeg også nødt til at påpege, at bogen ikke er til de eventyrlige, fiktionslæsere. Den har et helt fantastisk, akademisk fyldigt sprog. Men det er ikke en bog, man hygger med foran pejsen en stormfuld vinter dag – eller det gør jeg ikke. Det er en bog til dig med den faglige interesse, dig der studerer eller dig der ved noget om feltet. Det er en bog, hvor man får størst muligt udbytte, hvis man har en grundlæggende viden om menneskerettigheder og folkeskolens grundelementer.

 

Et emne der sætter fut i diskussionerne

Når det så er sagt, har bogen givet stof til eftertanke. For selvom diskursanalyse “blot” er litteraturstudie ved skrivebordene, kan disse være med til at klargøre, hvilken opfattelse der florerer i vores samfund. Bogen har da derfor også skabt debat rundt om mit middagsbord, når jeg har bragt emnet på banen overfor mine lærer-venner og -veninder. For det gør sådan et emne, der berører noget så persondannende en institution i vores samfund som vores folkeskoler. For bogen er tankevækkende. Den viser, at der er problemer, når det kommer til at anerkende vores multikulturelle samfund på de øverste, politiske lag af vores samfundsstruktur.

 

Katrine Mortensen er cand.mag. i Mellemøststudier.

Christian Horst:

ulige fod – Etniske minoritetsbørn som skoleeksempel

Aarhus Universitetsforlag, 2017

436 sider

Vejledende pris: 399,95 kroner

Link til forlag

Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

16 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: International Christmas Carols

19 dec 17:00 - 18:30

International Christmas Carol Service i Fredens Kirke, Ryesgade 68, 2100 København Ø. Der...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

23 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i december 2017: 3.900 kroner
Bidrag i alt i 2017: 20.900 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller