Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Boganmeldelse

”Ofrene for terror er ikke bare de døde og kvæstede, (…) men også de værdier et frit samfund bygger på ... Religiøst motiveret terror vanhelliger religionen,” skriver Jonathan Sacks blandt andet i bogen ”Ikke i Guds navn”. (Foto: Kristeligt Dagblads Forlag)

”Ikke i Guds navn”: Om nødvendigheden af at adskille politik fra religion

 

Af Marianne Olsen

Artiklen er oprettet 02-08-2017 

 

Og nu er vi her i landet så heldige, at Jonathan Sacks’ bog er oversat til dansk! Selv har jeg det sådan, at når jeg forelsker mig i en tekst på et sprog, som jeg forstår, men som ikke er mit eget, bliver jeg glad, hvis jeg straks kan gå i gang med at oversætte den. Det er kun sket for mig i enkelte tilfælde, og jeg ville ikke have turdet binde an med den fremragende bog af Jonathan Sacks. Derfor gjorde jeg det, jeg anså for det næstbedste, nemlig at skrive om hans tanker og bearbejde teksten på den måde. Resultatet kom i seks blogs med kommentarer som satte tidens aktuelle fænomener i perspektiv her i netavisen.

Og så står jeg her med Peter Dürrfelds fremragende oversættelse, som Kristeligt Dagblads Forlag har udgivet – og jeg har slugt også den og nydt det gode dansk, som han har oversat den til. Nu kan jeg læse teksterne side om side, kigge efter i originalteksten, hvis der er noget jeg vil have klarhed over, og i øvrigt glæde mig over, at den er tilgængelig for alle danske læsere, også for vore nye borgere, som kommer med deres eget religiøse tilhørsforhold og oven i købet kan lære dansk, når de læser den.

For desværre må det indrømmes, at kendere af dansk religiøs kultur, der burde have udsyn til alle de Abrahamitiske religioner, jødedom, kristendom og islam, er fraværende blandt dem, der får ordet i medierne. Enten mødes man af den totale uvidenhed, som jeg for et par måneder siden mødte den i Folketinget, hvor politikere roste sig af ikke at vide noget om alt andet end deres egen kulturkristendom, f.eks. julepynt på Nørrebro, eller også bliver man præsenteret for religiøst had både hos nye danske borgere og mennesker, der har været danske i mange slægtled.

 

”Ikke leve i fortiden – men leve med den”

Jonathan Sachs har virkelig et ord at sige imod alle disse fordomme. Det vigtigste er efter min mening, at vi er nødt til at skille religion fra politik, og vi er nødt til hver især at skelne mellem viljen til magt og viljen til liv. Alt for ofte ødelægges religionerne af viljen til magt. Sacks viser ved sine citater fra de hellige tekster, at de – læst rigtigt – påviser, at de to veje er uforenelige, at vi må have modet til at slippe magten.

Jo, det er rigtigt, at der er udøvet uhyggelig megen vold i religionernes navn, men, siger Sacks, vi må ikke leve i fortiden, vi skal leve med den. Vi skal huske, men det skal være for at finde støtte til at blive klogere og kærligere.

 

Kapitlet om at vælge livet begynder med et citat af Dan Pagis:

I denne transport

Er jeg Eva

Med min søn Abel

Hvis du ser min ældste søn

Kain menneskets søn

Fortæl ham at jeg er

      Dan Pagis,

”skrevet med blyant i den forseglede vogn”

 

”Det kræver tankestyrke at vinde fred”

Sachs skriver: ”Krig vindes med våben, men det kræver tankestyrke at vinde fred. (…) Den sandhed der lyser gennem Første Mosebog er, at ethvert menneske er velsignet af Gud (…) At være barn af Abraham er at respektere Abrahams andre børn, selvom deres vej ikke er som vores, selvom vores pagt og deres forståelse af Gud adskiller sig fra vores.”

Og senere: ”(…) Men jødedommen, kristendommen og islam har alle lange traditioner for fortolkning, og man har gennem historien læst teksterne i en større sammenhæng og med fokus på sameksistens, respekt for forskelligheder og fredsbestræbelse. Det kan man også gøre i vor tid. Fundamentalisme – tekst uden kontekst og anvendelse uden fortolkning – er ikke nogen tro, men en vildfarelse.”

Og næsten til sidst:

”Ofrene for terror er ikke bare de døde og kvæstede, (…) men også de værdier et frit samfund bygger på:      Tillid, sikkerhed, borgernes frihed, tolerance, viljen til at åbne dørene for asylsøgere og offentlige pladser, hvor man kan føle sig sikker. Religiøst motiveret terror vanhelliger religionen.” ”(…) Der findes ingen vej, som fører fra terror til et frit samfund.”

Med denne bog opfordres læseren til at tage ansvaret på sig. Lære de andres Gudsfortolkning at kende, respektere og elske vore forskellige fortolkninger af den sårbare tilværelse og sige højt og tydeligt: IKKE I GUDS NAVN. Den holdning er og bliver den enkeltes ansvar. Nu har vi fået muligheden – igen!

 

Fortællinger om fjendtlige brødre

Jonathan Sacks viser i sin fremragende gennemgang af Første Mosebog, Genesis, hvordan menneskene ved deres adfærd gør Gud imod. Han skriver om det første brodermord, da Kain slår Abel ihjel.

Senere gennemgår han fortællingen om Abrahams to sønner, Isak og Ismael. Han viser, hvordan medfølelsen strømmer ud fra de sider, der beretter om Hagars fortvivlelse over måske at skulle miste sin søn i ørkenen – og hendes redning – begyndelsen til de to broderfolk, de to drenges efterkommere.

Så får vi endnu et fjendtligt broderpar, Esau og Jakob: Jakob snyder sig til sin far Isaks velsignelse, som Esau skulle have haft, og må flygte fra hans hævn. Men det er også Jakob, der slås med et ”nattevæsen”, måske Gud selv. Det resulterer i en hofteskade, men velsignelsen får han sammen med sit nye navn, Israel. Disse skildringer udmærker sig ved at fremhæve personerne som mennesker på godt og ondt. Det er fabelagtigt beskrevet, en vævning i sand glæde over alt, hvad der er i livet.

Jonathan Sacks fortæller om endnu nogle fjendtlige brødre, da han gennemgår slutningen af Genesis, historien om Josef og hans brødre. Det er i løbet af denne lange og raffineret forviklede historie om skyld og jalousi, anger og tilgivelse, at grunden bliver lagt til, at vi mennesker kan spejle os i muligheden for at forlige os med hinanden:

Fader Jakob elsker Josef mere end de andre ti sønner, for Josef er søn af Jakobs elskede Rakel. Men Josef udnytter også sin fars kærlighed, så brødrene bliver rasende på ham og vil slå ham ihjel. En dag bliver Josef sendt ud på marken til brødrene, og så længe de ikke kan se ham rigtigt, synes de, at han er en trussel for dem. ”For Josefs brødre var han snarere en trussel end en person (…) når man ikke kan se ansigtet, er han ikke en person, ” skriver Sacks. Josef bliver ikke slået ihjel, men kastet i en brønd, hvad kristne har udlagt som en forudgriben af Kristi dage i dødsriget inden opstandelsen.

Og det gyser i denne læser, for er det netop derfor, at vore folkevalgte spærrer sig selv inde på Borgen? Er de bange for at se deres flygtende medmenneskers ansigt?

 

… bogen er en appel til læseren om at forstå, at vi alle er brødre og søstre, der bør forsones; for der er kun én Gud og altså kun én menneskehed, så forskellige vi også er hver og en.

Marianne Olsen om ”Ikke i Guds navn”

 

Historien om Josef og hans brødre – med dens krasse realisme iblandet drømmetydning og eventyr – ender med, at han bliver den store mand i Egypten, som brødrene mange år senere søger tilflugt hos for ikke at sulte ihjel, da hungersnøden sætter ind. (Ikke mærkeligt, om nogen bliver grebet af aktualiteten i fortællingen). Brødrene kommer langvejs fra og kan ikke kende den bror, som de har behandlet så brutalt.

Nu kunne Josef have hævnet sig, men det er lige her, forsoningen sætter ind. Da brødrene finder ud af, hvem de har opsøgt for at bede om mad, venter de det værste.

Og så græder Josef! Han siger: ”Frygt ikke, jeg er vel ikke i Guds sted? I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte at vende det til det gode for at gøre, hvad nu er sket, og holde mange i live; frygt ikke, jeg vil sørge for jer og jeres børn!”

Det var fjendtlige brødre, der blev forsonet, og bogen er en appel til læseren om at forstå, at vi alle er brødre og søstre, der bør forsones; for der er kun én Gud og altså kun én menneskehed, så forskellige vi også er hver og en.

Er det virkelig bare en drøm, en god drøm, ganske vist? Vil vi give plads til hinanden. Kan vi klare at lade småligheden ligge – måske gemme den så langt væk, at vi ikke kan finde den igen?

 

Den sidste del af anmeldelsen er et redigeret uddrag af et blogindlæg, Marianne Olsen skrev om bogen i december 2016.

 

Marianne Olsen skrev i 2016 seks blogindlæg her på netavisen, hvor hun med udgangspunkt i den engelske udgave af Jonathan Sacks bog, ”Not in Gods Name”, kommenterede aktuelle begivenheder i Danmark. Læs de seks blogindlæg her:

• Globaliseringens kaos – Sameksistens.dk, 13-07-2016

• Vold og identitet – Sameksistens.dk, 29-07-2016

• Jonathan Sacks III: Fra teologi til patologi – Sameksistens.dk, 05-08-2016

• Og Gud græder – Sameksistens.dk, 12-08-2016

• Jonathan Sacks V: De fjendtlige brødre – Sameksistens.dk, 18-08-2016

Flugt, stald og krybbe – Sameksistens.dk, 21-12-2016

 

Læs mere

• Filosof og tidligere overrabbiner: Religion viser vejen til en verden uden terror – Politiken.dk, 28-05-2017 

Jonathan Sacks:

Ikke i Guds navn

Kristeligt Dagblads Forlag, 2017

315 sider

Vejledende pris: 299,95 kroner

Link til forlag

Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

16 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: Fakkeloptog for asylbørns fremtid

16 dec 15:00 - 17:00

Folkebevægelsen for asylbørns fremtid arrangerer fakkeloptog fra Israels Plads til...Læs mere

København: International Christmas Carols

19 dec 17:00 - 18:30

International Christmas Carol Service i Fredens Kirke, Ryesgade 68, 2100 København Ø. Der...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der støtter udgivelsen af netavisen.

Støt via netbank eller MobilePay

Bidrag i december 2017: 3.900 kroner
Bidrag i alt i 2017: 20.900 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller