Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Boganmeldelse

1001 nats eventyr forvandlet til blodigt mareridt

 

Michael Svennevigs og Sam Nik fælles udgivelse ”Persiske ørne” er en mareridtsagtig, men også smuk og sanselig rejse ind i et barns verden af vold, traumer, politiske omvæltninger – og erotik og kærlighed. En rystende bog, der giver en eftersmag af blod på tungen og stærke billeder på nethinden.

Af Malene Fenger-Grøndahl
Artiklen blev oprettet 08-08-2014 

”Min livshistorie er dedikeret til den brændte generation. Både til dem der blev opslugt og fortæret af revolutionen og gav deres liv i troen på at det skulle blive bedre for dem der fulgte efter, og til de alt for få der overlevede. Men også til dem, der flygtede og som stadig lever i eksil rundt omkring i verden.” Sådan lyder den iranske flygtning Sam Niks dedikation i bogen ”Persiske ørne”, som er blevet til i et samarbejde mellem ham og forfatter og dramatiker Michael Svennevig. 


Revolution set fra barnets perspektiv
Sam Nik er et pseudonym, og når man læser bogen, forstår man, at den er skrevet under pseudonym for hovedpersonens vedkommende. Bogen er en sanselig, detaljeret og billedrig beskrivelse af de tumultariske år op til og lige efter den islamiske revolution i Iran i 1979, sådan som den blev oplevet af hovedpersonen. Begivenhederne ses fra et barns og en ung mands perspektiv, og det kunne foranledige en til at tro, at der ville være tale om et uskyldigt, naivt vidnesbyrd fra et barn, der blev beskyttet mod de barske begivenheder af de voksne. En slags moderne 1001 nats eventyr, hvor de duftende havers dufte og lyden af Koran-recitation ville overdøve de voksnes barske verden af brutal undertrykkelse, politiske intriger og alverdens svig og bedrag i kampen for overlevelse. 

Vold og erotik i Teheran
Men sådan er Sam Nik og Michael Svennevigs roman baseret på virkelige hændelser ikke. Det er en beretning, som forvandler 1001 nats eventyr til et blodigt og voldeligt mareridt, dog ikke uden stærke glimt af sanselig erotik, spirende forelskelse og smukke erfaringer af eksperimenterende og legesyg sex midt i en heksekedel af undertrykkelse og vold. Sam bliver født i en forholdsvis velhavende familie i Irans hovedstad Teheran, hvor samlivet mellem forældrene er problematisk. Moren er elskelig og naiv og stammer fra en forholdsvis konservativ og religiøs familie, hvor det at følge traditionerne og de herskende religiøse normer er en vigtig værdi. Sams far derimod har baggrund i en mere sekulær familie, og han har måttet kæmpe for at få en uddannelse og et indflydelsesrigt job. 

’Den forkerte søn’
Farens baggrund og hans ærgerrighed og ambitioner ikke kun på egne, men også på sønnens vegne, samt konflikterne mellem moren og faren sætter sit – traumatiske – præg på Sams liv. Faren, der selv har været udsat for vold og overgreb som barn, har store ambitioner med Sams skolegang, og når Sam ikke lever op til hans forventninger, tæsker han ham med en brutalitet, der beskrives i detaljer og gør ondt langt ind i sjælen på læseren. Den psykiske smerte, der følger med den fysiske, bliver for Sam ikke mindre af, at faren har gjort klart, at Sam skulle have været en anden – han er ikke ’den rigtige søn’, for han er en form for erstatning for den storebror, der døde efter at være født en måned for tidligt: ”Typisk for Iran kunne elektriciteten svigte, og så gik der et par timer før den vendte tilbage. Sygeplejersken, der havde ansvaret for min storebror, var der ikke. Så han døde af iltmangel i kuvøse. Far var rasende og mor blev deprimeret. To år efter fik de mig, der så blev den ældste.” Så kort og så kompakt smertefuldt beskrives den baggrund, som Sam kommer til verden på. Den korte passage rummer også den dobbelte kulisse, der kommer til at præge Sams liv: det iranske samfund med dets ustabilitet og de mange svigt, som dets borgere bliver udsat for, og familien, som med sine traumer og konflikter slet ikke er det trygge udgangspunkt, der kunne skærme Sam mod det omkringliggende samfunds uretfærdighed og vilkårlighed. 

Vold og duftende haver
Utallige er de gange, Sam udsættes for vold, svigt og overgreb. Utallige er de gange, han selv griber til vold mod andre for at overleve. Den nagende tanke melder sig snart under læsningen: Vil Sam udvikle sig til en følelseskold, voldelig overlever, der af nødvendighed lærer sig selv ikke at mærke sin egen eller andres smerte? Men sådan går det ikke – i hvert fald kun i glimt. For det er, som om Irans, Persiens duftende haver alligevel formår at holde hans sanser åbne. Det er i en plantage, han får sine første forsigtige erotiske erfaringer med en jævnaldrende pige, og det er i andre kvinders selvskabte duftende haver af sensuel energi, at han siden beruser sig og finder et frirum fra den voldelige hverdag. 

Sam udvikler sig til en oprørsk og trodsig dreng, der – på farens opfordring eller snarere ordre – lærer at slå fra sig og tæske sig igennem skolegårdens og kvarterets barske drengeverden – men som også siden vender denne trods mod faren og stædigt bruger sin energi på andre arenaer end skolens karakterræs. Han dyrker sport, slås og lærer kampsport. Han forelsker sig og bevæger sig – efter lang tids tøven og generthed – ind i de voksnes verden, hvor både uskyldige forelskelser og legesyge seksuelle forhold kan eksistere side om side.

Flirt med kommunismen
Sam er tydeligvis også fascineret af de politiske kampes rå og intrigante verden. Han flirter med kommunismen og leger med en identitet som politisk revolutionær. Men det er, som om han instinktivt fornemmer de løgne, der gemmer sig i de forskellige ideologiers påstande om den absolutte sandhed – hvad enten det gælder religiøse eller sekulære. Hans deltagelse i demonstrationer og aktioner mod det islamiske styre, som med Khomeini i spidsen kupper den folkelige opstand mod shahen og indfører et mere og mere undertrykkende, rigoristisk og antimoderne styre, er snarere drevet af eventyrlyst, tilfældigheder og overlevelseskamp end af overbevisning.

Poetisk og brutalt sprog
Sproget i bogen er poetisk, men samtidig brutalt præcist i sine beskrivelser af volden – både den, Sam udsættes for af sin far og andre, og den, han selv udøver. Beskrivelsen af barndommen og ungdommen har en fortættet stemning over sig, og på forunderlig vis formår Michael Svennevig at fastholde en sprogtone og et perspektiv, som er det sårede barns og den – til dels kyniske – unges. Jeg oplevede under læsningen, at en stemme talte til mig fra bogens sider – en stemme, som var troværdig og intens. Det er ikke svært at forestille sig, at der må ligge et enormt redigeringsarbejde bag, og der er elementer i romanen, som er så stilistisk elegant komponeret, at man fornemmer, at det er her, forfatteren kommer indover. Men alt i alt er der, synes jeg, en flot balancegang, som lader historien fremstå autentisk som en roman skabt i fællesskab og tæt samarbejde mellem en mand, hvis liv har været mere mareridt end eventyr, og en forfatter, der vover sig ind der, hvor det gør ondt, men samtidig insisterer på at se og beskrive de glimt af lys og lyst og livsmod, der også findes. Det er det, der gør bogen værd at læse – og til at holde ud og holde af.

Fortsættelse følger?
Bogen slutter på sin vis lidt brat i forhold til den indledende dedikation, som taler om en livshistorie. Af Michael Svennevigs introduktion og af efterordet af Linda Nordin (som vi ikke får præsenteret nærmere, men som formodentlig er en behandler, Sam Nik har mødt i sit eksil i Danmark) mere end fornemmer man, at volden, overgrebene og den hårde skæbne er fortsat længe efter, at bogen slipper sin hovedperson. En flugt til Danmark og et liv i eksil hører også med, og muligvis inden da fængsling og tortur. Om der kommer et bind mere, som tager denne del under behandling, fremgår ikke. Det er næsten heller ikke til at finde ud af, om man skal ønske det. For det, der gør ”Persiske ørne” til at holde ud, er netop barnets perspektiv og de små glimt af lys i de sanselige erindringer om den første forelskelse og de første seksuelle erfaringer. Hvor lyset skal komme fra i resten af Sam Niks livhistorie er sværere at regne ud. I første omgang er det alt rigeligt med de 200 sider i ”Persiske ørne”. Det er 200 sider, som fylder meget og lever længe i sin læser. 

Sam Nik og Michael Svennevig:

Persiske ørne

Forlaget Epigraf, 2014
200 sider
198,00 kroner

• Link til forlag

Nyhedsbrev

Kalender

København: Konference om trosfrihed og åndsfrihed

24 nov 10:30 - 15:00

Folkekirkens mellemkirkelige Råd holder konference på Christiansborg om trosfrihed og...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

25 nov 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: TændEtLys for en voldsudsat kvinde - Shine a light

25 nov 15:00 - 16:45

Arrangementet begynder på Rådhuspladsen og slutter ved Søpavillonen. Arrangørerne skriver: Vold...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i november 2017: 1.950 kroner
Bidrag i alt i 2017: 17.000 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller