Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Boganmeldelse

Værdifuld bog om personer med en flerkulturel opvækst

 

”Som flerkulturel har du en masse at give af til det samfund, du befinder dig i. Du kan se ting fra flere vinkler, og du kender til andre måder at gøre tingene på. Det er en gave til et samfund eller en organisation, at du kommer udefra og kan tilføre nye tanker. Brug dig selv, og tro på, at du er værdifuld, hvor du er.” Sådan afslutter forfatterne til bogen ”Flerkulturelle rødder” det afsluttende kapitel med råd til flerkulturelle. Det er en værdifuld bog for alle med interesse for sameksistens og integration. Den viser f.eks., at netop ordet ”integration” er blevet et flertydigt begreb, der af nogle opfattes meget negativt – måske fordi det ofte bruges i betydningen ”assimilation”.

Af Bent Dahl Jensen
Artiklen blev oprettet 11-12-2013 

”Flerkulturelle børn udvikler en ny personlighedstype, der både har styrker og udfordringer. Til styrkerne hører, at de typisk er robuste, sociale og omstillingsparate. Til udfordringerne hører, at de usikre, rastløse og søgende.”

Sådan sammenfatter psykoterapeuten Maria Christensen og journalisten Svend Løbner Madsen i bogen ”Flerkulturelle rødder” nogle markante træk, der kendetegner børn og unge, som er vokset op mellem flere kulturer. Det være sig børn, der er vokset op i udlandet som børn af danske forældre, der har været udsendt som diplomater, missionærer eller ulandsarbejdere; og børn og unge med udenlandske forældre, der er kommet til Danmark som indvandrere eller flygtninge.

Bogens forfattere har begge en flerkulturel baggrund. Maria Christensen er vokset op i Slovakiet og har boet i Zambia, Nepal og Mozambique. Svend Løbner Madsen er vokset op i Tanzania og rejser jævnligt til Østafrika.


Teoretisk baggrund krydret med personlige erfaringer
Bogen er inddelt i kapitler, hvor der gennemgås teoretisk baggrund og viden om flerkulturelle børn og unges opvækst. Hvert kapitel afsluttes med et interview, hvor en person med en flerkulturel baggrund fortæller om sin opvækst, og hvilke fordele, udfordringer og vanskeligheder der har været ved at vokse op under påvirkning af flere forskellige kulturer. Det er velgørende – og en styrke ved bogen – at teorien, som meget naturligt ofte holdes i mere generelle vendinger, på denne måde krydres med helt konkrete oplevelser af mennesker, der repræsenterer et bredt udsnit af mennesker med en flerkulturel opvækst, heriblandt flere kendte som Manu Sareen (minister for ligestilling og kirke), folketingsmedlem Özlem Cekic, Isam B (forsanger i Outlandish) og stand-up-komikeren Omar Marzouk.

I kapitlernes hovedafsnit belyses emner og begreber som kulturens lag og begreber, kulturelle identitetsmodeller, psykologiske aspekter ved en flerkulturel baggrund, tredjekulturbørn og flerkulturelle børn, en ny personlighedstype og danskheden, særlige vilkår for indvandrere, samfundets forventninger samt flerkulturelle og det danske samfund.


Integration er blevet er flertydigt ord
Bogen diskuterer ikke, om Danmark er et flerkulturelt samfund eller ej – eller om det i givet fald er ønskeligt eller det modsatte. Udgangspunktet i bogen er, at vi lever i et flerkulturelt samfund, og at der bliver flere og flere danske borgere, som vokser op mellem to eller flere kulturer.

Den er den virkelighed, vi står i i dag, og megen debat om integrations- og udlændingepolitik kunne uden tvivl få et mere konstruktivt indhold, hvis man vejen rundt i de politiske partier ville nå frem til samme erkendelse – og tage udgangspunkt i den brogede mangfoldighed af forskelligheder, der findes blandt os, der lever side om side i Danmark anno 2013 – og snart på vej ind i 2014.

Det er interessant at læse, hvad tamilske Sutha Pilendran siger om integrationen i Danmark:

”det er, som om I vil omvende os til danskere. Det kan man aldrig. Jeg bliver aldrig dansker. Jeg vil altid være glad for at være sammen med tamiler og tale tamilsk. Det skal I ikke tage fra mig! Nogle danskere klager over, at jeg også går i kirke hos tamilerne. Men det bliver jeg nødt til; det er også en del af min hverdag,” siger Sutha Pilendran (s. 177). Hun kom som 14-årig til Danmark, hvor hun boede fra 1996 og frem til 2011, hvor hun flyttede til England.

Her er yderligere et par citater, der taler et tydeligt sprog om, hvordan hun har oplevet integrationen i Danmark:

”Integration er et minus. Det har kun været et pres. Jeg ser det som et negativt ord. … Integration handler om at ændre folks væremåde og mentalitet, og det er fuldstændig ikke-o.k. for mig! Jeg skal have min egen mentalitet. … I vil omvende os, men det er der ingen grund til. Det vil ske med tiden. De generationer, der kommer efter mig, vil ikke have brug for integration. … Tamiler er sociale, de vil altid prøve at holde sammen på familien. Individualisme er modsat det sociale. Det skal helst handle om mit liv. Det er en individualistisk tankegang. Men jeg er opdraget til at tænke på andre, altså mere kollektivt og socialt.” (s. 176-177)

Måske skyldes denne negative oplevelse af ”integration”, at ordet og begrebet i en del tilfælde, blandt andet politisk, nærmere bruges i betydningen ”assimilation” end i ordets oprindelige betydning, hvor ”begge de kulturelle værdier respekteres”. Det er også et af de temaer, der belyses i bogen.


”Fremtidens personlighedstype”
Bogens forfattere ser ”tredjekulturbørn som prototypen på fremtidens personlighed”, idet de påpeger, at flere og flere personer vokser op mellem to eller flere kulturer, og at flere og flere familier lever dele af deres liv i forskellige lande. (s. 95)

Forfatterne nævner, at de fleste flerkulturelle gennem deres opvækst i flere kulturer har udviklet en række egenskaber, som kan berige vores samfund. ”De er selvstændige, generelt fleksible og tilpasser sig let, de er gode iagttagere, meget sociale, generelt kontaktstærke og umiddelbare over for andre. De er ofte frisindede og uden mange fordomme, imødekommende og konsensussøgende. De har stort udsyn og interesserer sig for globale problemstillinger, da de har adgang til flere kulturer. De er også åbne over for andre kulturer, de taler flere sprog og har fine sprog- og kommunikationskompetencer, de er kreative og innovative, ser flere løsningsmuligheder, de er tolerante og respektfulde. De er videbegærlige og søger at uddanne sig. De er dygtige til at skabe netværk.” (s. 104)

Det er en flot opremsning, som dog umiddelbart også virker noget generaliserende, selv om det påpeges, at det gælder ”de fleste”. Der er ingen tvivl om, at opvæksten i flere kulturer giver nogle indsigter, egenskaber og kompetencer, som kan være værdifulde for den enkelte såvel som for samfundet. Men jeg savner et kapitel, hvor man nærmere belyser personernes uddannelsesmæssige og særligt deres sociale baggrund.

For når det gælder flerkulturelle, der er vokset op med danske forældre i udlandet, er der næppe mange blandt dem fra de fattigste og mest udsatte sociale samfundsgrupper, hvorimod der sandsynligvis er flere blandt de flerkulturelle, der er vokset op i Danmark som børn af flygtninge og indvandrere, som befinder sig i de nederste lag af samfundets sociale og uddannelsesmæssige hierarki. Derfor kunne det være interessant at få disse sammenhænge nærmere belyst.

Modsat er der næppe tvivl om, at de ressourcestærke flerkulturelle vil være værdifulde brobyggere i forhold til flerkulturelle, der af forskellige årsager ikke besidder de samme ressourcer.


De flerkulturelle og danskheden
Forfatterne spørger også, hvad der sker med danskheden, når nu de hævder, at flerkulturelle bliver fremtidens personlighedstype. Men som de selv påpeger, så defineres ”danskhed” meget forskelligt fra person til person, og meget af ”det danske” har vi til fælles med andre folk og kulturer. Begreber som lighed for loven, ligestilling mellem kønnene og ytringsfrihed er værdier, som vi deler med folk i mange andre lande, og de er således ikke specielt danske.

Forfatterne ender med at pege på tre faktorer, der definerer danskhed: Naturen, sproget og historien. ”… vi er danske, hvis vi er åbne for at tilegne os den danske natur, det danske sprog og den danske historie, og vi er dermed også med til at udvikle den danske kultur.” (s. 101)

Men efter at have skrevet om, at danskheden er i forandring – blandt andet illustreret med følgende citat af stand-up-komikeren Omar Marzouk: ”Der mangler en erkendelse af, at Danmark er forandret for altid.” – skriver forfatterne, at ”den forandring kræver en ny definition af danskheden, som alle danskere kan identificere sig med. En definition, der inkluderer vores traditionelle værdier tilsat nutidens ånd og viden, og som fremme sammenhold og følelse af fællesskab i vores samfund.

En mangfoldighed af kulturer vil fremelske spændende kulturelle synteser gennem gensidig inspiration. For eksempel har Manu Sareen skrevet en nyfortolkning af H.C. Andersens ”fatter har altid ret” med titlen ”Fætter har altid ret”, og Isam B fortolker som forsanger i Outlandish samme H.C. Andersen i ’I Danmark er jeg født’.” (s. 108)


Værdifuld bog med stof til eftertanke
Det er en værdifuld bog, som giver en nyttig og indsigtsfuld viden, der er meget brugbar i forhold til de udfordringer vi står over for i dagens Danmark. Og det er en bog, som udfordrer til både eftertanke og handling.

Maria Christensen og Svend Løbner Madsen:
Flerkulturelle rødder. Styrker og udfordringer ved en flerkulturel opvækst
Dansk Psykologisk Forlag, 2012
200 sider
278,00 kroner
Link til forlag

Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

21 okt 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Sandholm: Demonstration ved Center Sandholm

22 okt 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Center Sandholm, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød. •...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

28 okt 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i oktober 2017: 750 kroner
Bidrag i alt i 2017: 15.050 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller