Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Som optakt til festivalen JA TAK, TIL KAFFE, der holdes i København i perioden 11.-20. august 2017, bringer vi en række samtaler, som festivalarrangøren, forfatter Michael Svennevig har haft med nogle af de medvirkende.

Flere samtaler

Om at møde andre og være i øjenhøjde

Om at skyde de længste pile. Om sprog og digtning ...

Om to malerier, der er en hyldest til Angela Merkel

"Jeg synes, at det er fantastisk at blive gammel"

”Jeg havde aldrig troet, at jeg selv skulle blive flygtning”

Om at forholde sig tillidsfuldt til hinanden

Strøtanker fra en gammel gøgler. Om natur og bæredygtighed

Lyset i birkegrenene. Om manglende bremse-klodser og stor poesi

Om Venligboere, fobier og drømme

Iranske billeder. Om at fotografere og blaffe rundt i verden

Musikken fører an. Om musik og de vildeste naturkræfter

Om sprog, farver og om at klatre i træer

Julenat i Herlev. Om medmenneskelighed, penge og følelser

Om at nyfortolke historien om Jesus – og om at optage film på Vestbredden

Om Den Store Leder og det lille teater

Samtaler i 2016

Som optakt til festivalen "Med og uden smykker", der blev holdt i København i august 2016, skrev festivalarrangøren, forfatteren Michael Svennevig en række samtaler med nogle af de medvirkende: 

Fatima Osborne,
Stine Friis Refsgaard,
Stig Dalager,
David Jason Lou,
Hanne Marie Svendsen,
Alan Pary og
Razan Haugaard
,
Lene Skytt,
Elias Benakrich,
Maria Dubin,
Mia Lipschitz og Kasper Sejer
- og i den sidste artikel talte Ursula Djezzaz Nielsen med Michael Svennevig om samtalegenren.

 

Samtaler på bloggen

I vilden sky. Om at synge og lytte

Naja Månsson i samtale med Michael Svennevig

Intuitiv sang i Messiaskirken i Charlottenlund. (Foto fra Facebook)

 

Der sidder en lille gruppe sangere rundt omkring et stearinlys i en mørk kirke i Charlottenlund. De nynner, og langsomt vokser det til en stille sang. Eller det er måske rigtigere at sige, at de synger forskellige toner, der slynger sig sammen til et stykke musik. Det virker frit svævende, legende og drilsk. Nogle af tonerne er vilde, mens andre er kælne, når de lægger sig lige ved siden af hinanden og vibrerer. Det lyder flot i det højloftede kirkerum, og klangen bliver siddende i rummet længe efter at de er holdt op. Flere sidder med lukkede øjne, og der er en stemning af glæde og lettelse.

Selv har jeg været med i koret i knap to år. I starten var jeg tøvende, for hvad var det egentlig? Jeg kendte operasangeren Naja Månsson, der ledede koret, og blev så glad for det at jeg tog min faster med. Men jeg tror endnu ikke at vi har fundet ud af, hvad det er, og måske er det netop dét, der holder os sammen. Måske er vi alle lige nysgerrige efter at opdage, hvor sangen og tonerne fører os hen. Ofte når tonerne klinger ud, bliver vi siddende uden at sige noget – længe. Det strømmer os i møde. Dette som vi selv synger og bliver sunget ind i.

Vokalgruppen Syng med hjertet medvirker til festivalåbningen i Apostelkirken, hvor Naja Månsson vil forsøge at give en forklaring på, hvad det er – ligesom hun gør i samtalen her.

Naja Månsson (NM): Det er et godt spørgsmål! Umiddelbart er det en udvidelse eller en forlængelse af ens energi, eller det vil sige vores, altså gruppens energi. (smiler) Ja, det lyder jo helt skørt … men det vi gør er, at vi på en måde forlænger den energi og de vibrationer vi har i os – og deler dem med hinanden.

Michael Svennevig (MS): Hvem skriver musikken?

NM: Det gør nuet! (ler) Eller det gør vi alle. Alle der er i rummet. Måske er det Gud … eller universet. Musikken opstår ud af nuet.

MS: Men hvis du skal være lidt mere konkret: ”Opstår i nuet”? Hvordan det?

NM: Helt konkret er det improviseret.

MS: Hvordan det?

NM: Ved at lytte – til os selv og det der omgiver os. Der er sikkert en eller anden fysiologisk forklaring, hvis man måler det, men mere konkret end det, er det svært at være, når det gælder det her. 

Plakat for forestillingen Grevinde Mariza.

MS: For ikke så længe siden var du med i Emmerich Kálmáns ”Grevinde Mariza” (1924) med Operettekompagniet Polyhymnia på Hofteatret. Men der er langt fra fyrstinde Bozena von Cuddenstein til det her – er der ikke?

NM: Jo, det er. (tænker) … og så alligevel ikke ... For mig er der ikke så langt fra det ene til det andet. Rent teknisk er der selvfølgelig langt. For når jeg laver en forestilling som ”Grevinde Mariza”, hvor jeg fyrstinden, er det jo nedskrevne noder, så der gælder det om at følge en rytme og en tid, der er fastlagt forinden, mens når man improviserer, er det mere flydende. Men der ligger lige så meget forarbejde inden, som når jeg skal synge en rolle eller oparbejde færdighederne til at mestre et instrument. Når jeg kigger tilbage på det jeg har lavet, er det improvisatoriske arbejde mere mit rette element, for når jeg leger med stemmen og udforsker den mere intuitivt, har jeg min autentiske sangerpersonlighed med, hvis jeg kan kalde den det.

MS: Hvad mener du?

NM: Sangerpersonlighed!, det er min stemmes personlige visitkort kunne jeg fristes til at sige, mit inderste stemmeaftryk. Det er en del af mig, men også kun en del, for jeg er også noget andet og mere.

MS: Hvorfor er det mere dit rette element?

NM: Jo, det er på en måde det samme som at lave impro-teater. Det er også mere mit element. Andre har fortalt mig, at jeg er rigtig god til at spille teater, fordi jeg har timing og er dramatisk og komisk på scenen. Jeg har de talenter som det kræver at lave klassisk teater og sang. Men jeg føler at min spiritualitet er mere nærværende når  jeg synger intuitiv sang fordi det taler mere ind i mit inderste jeg og fordi det kan noget i forhold til det med at dele i fællesskabet. Det betyder meget for mig at kunne dele i fællesskabet.

MS: Noget jeg har holdt meget af, er de gange hvor jeg har haft dig med på festivalerne, hvor du har sunget Arvid Müller og Åge Stentofts revyvise "Jacobsen" fra Dagmarrevyen i 1948. Det rører mig, hvordan du synger og får fortalt historien, om kvinden der bliver sprunget forbi og som selv får en lille Jacobsen.

NM: Ja, de er skønne de gamle revymelodier.

MS: Det dramatiske og komiske kombinerer du fortræffeligt i fremførelsen af den lille revyperle. Men du er nok nødt til at prøve at forklare, hvad det vil betyde at være intuitivt til stede?

NM: At være til stede i det nu, der omgiver os. Som nu, hvor vi to sidder og taler.

MS: Okay. Men det øvrige lyder lidt luftigt. For hvad er det, der gør at det fortætter sig til et samlet udtryk? For hvis der bare står 7 sangere og improviserer i øst og i vest, kommer der jo ikke nødvendigvis musik ud af det. Så hvad kræver det?

NM: Ja, hvad kræver det, for at der kommer musik ud af det? Jo, at man træner. Men hvad der er endnu sværere at forklare er, hvad der sker, når noget går op i en højere enhed? Men jeg tror at det nok må være det samme, som når man føler at man er på bølgelængde med et andet menneske. Det er måske lidt poppet at forklare det sådan, men det er noget vi alle kender. Vi udsender bølger, når vi taler eller synger og når de svinger med hinanden, opstår der en relation som enten føles god eller mindre god. Nogle vil måske kunne måle det som elektroniske reaktioner. Som nu, hvor vi to taler sammen så kan vi mærke at vi er på bølgelængde med hinanden. Eller når man taler med én og fornemmer, at man overhovedet ikke forstår hinanden, fordi vi taler forbi hinanden? Det er også noget vi alle kender. Intuitiv sang lykkes kun når sangerne er på bølgelængde med hinanden. Derfor træner vi os i at lytte og give plads til hinanden. Det er samme proces, når man laver impro-teater og når man synger almindelig sang. Det gælder først og fremmest om at lytte til hinanden og kunne tage imod det du får givet. Der er ingen andre spilleregler.

 

MS: Det er et rum som man går ind i – og siger JA?

NM: Ja, og så ligger der en masse træning i det JA! For hvis man går ind og siger JA, så kræver det også at man har modet til at blive modtaget.

MS: … og at man har noget med ind i dét rum.

NM: Ja, og man skal også vide, at når jeg synger intuitiv sang, bliver ens lyde også taget godt imod af resten af gruppen. Ellers lykkes musikken ikke. Der er også en masse tryghedsopbyggende arbejde i det. Når det lykkes er det guddommeligt. Så er der højere magter med i det. Sådan er det bare. Det må du forstå, Michael! (Naja kigger direkte på mig.)

MS: I vores lille kor, som du har ledet i snart 5 år, var der på et tidspunkt en sanger med, der havde en klassisk skolet stemme, og det virkede som om vedkommende havde svært ved at skubbe sin skoling til side, for at bevæge sig ind i vores frie felt, hvis man skal kalde det det. Har du været igennem det samme?

NM: Aldrig, for jeg tror slet ikke det handlede om at personen var skolet eller ej, men tværtimod om dennes personlighed – altså om personen var åben for at lytte til andre. Det er noget større, der er på spil og dette lader sig kun gøre hvis gruppen kan samle lyden ved at lytte til hinanden.

MS: Altså, at det er en udveksling?

NM: Ja, det er noget vi deler. På vejen herind kom jeg til at tænke på, at nogle gange har vi, i gruppen, forsøgt at skabe noget, der var voldsomt eller skævt, – måske fordi vi har haft brug for det men der er så megen grimhed i verden – der er også masser af skønhed – men jeg synes grundlæggende at det er vores opgave at skabe noget smukt og skønt ind i verden. Personligt har jeg ikke behov for at lave noget skørt og skævt mere, det har jeg lavet rigeligt af i mit sangerliv. Det betyder ikke at vi skal censurere det grimme væk, – det må bare meget gerne komme ud af noget smukt. 

Vokalgruppen Syng med hjertet medvirkede ved Allehelgensgudstjenesten i Messiaskirken i efteråret 2016. (Foto fra Facebook)

 

MS: Hvad tænker du om det som genre?

NM: Toning eller intuitiv sang er jo også en slags genre. Nu talte vi før om ”Grevinde Mariza”, og operetter ligner også hinanden i genre, selv om de er skrevet af forskellige komponister, er det alligevel en genre. På samme måde med toning.

MS: Men det er vel også derfor at du har kaldt gruppen ”Syng med hjertet”?

NM: Ja, jeg synes at det passer meget godt til intuitiv sang, – sangen skal komme fra hjertet.

MS: Når du siger ordet toning, ser jeg for mig en akvarelfarve, hvor farven er trukket så langt den kan. Hvad ser du for dig?

NM: Jeg tænker på lyd eller toner, der vibrerer og blander sig i lydbilleder. De gange hvor vi har haft, det er meget voldsomt at sige helbredende kraft, for det kan misforstås, eller i hvert fald at det har haft en positiv indvirkende kraft på dem, der har lyttet eller os selv, så har flere oplevet billeder for deres indre blik. På samme måde når vi lytter til mere traditionel musik hvor vi også kan se billeder.

MS: Altså virkningen af vores sang?

NM: Ja, for jeg kan godt gå hjem fra en af vore øveaftner, hvor musikken ligesom har renset mine ører. Jeg kan også mærke, at jeg er mere rolig i min krop. At hverdagens maske ligesom føles blødere.

MS: Du siger at det kan virke voldsomt at kalde det helbredende, men du arbejde jo selv med stemmen terapeutisk, så det er da ikke så voldsomt?

NM: Man skal bare passe på, hvad man siger, for hvis jeg fortæller om nogle oplevelser jeg har haft, kan det hurtigt komme til at lyde religiøst. Jeg tror dog på at når det går op i en højere enhed, er der højere kræfter på spil. Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg har oplevet at medvirkende der har haft brug for smertestillende ikke har skulle tage medicin efter en tonings aften. Mange sover også bedre om natten efter de har tonet. Vi ved, rent fysiologisk at lydbølgerne kan påvirke os på en god og beroligende måde, men det kan det kun, hvis man som udøvende koncentrerer sig. Det er vigtigt at lytte og indstille sig på, hvad det er man gerne vil dele. Det er her det med det smukke igen spiller en afgørende rolle.

MS: Så det handler i bund og grund om tilstedeværelse?

NM: JA.

 

Ånd er der hele tiden. I dig, i mig, i din hat, i blomsterne over det hele, så er spørgsmålet bare om man inviterer den ind eller ej. Det er afgørende for om noget fantastisk kan opstå.

Naja Månsson

 

MS: Vi har lavet en workshopkoncert med Pia Raug, hvor publikum også blev indbudt til at være med. Faktisk sad vi alle i én stor cirkel, så forskellen mellem kor og publikum udviskedes. Vi har også flere gange ladet tibetanske syngeskåle indgå som opvarmning eller direkte i numre vi synger. Det åbner for mig op til en åndelighed. Oplever du at denne åndelighed altid er til stede i musikken, og at det så er det op til den enkelte om man vil invitere den indenfor?

NM: Spiritualitet kommer af ordet spirit, der betyder ånd og ånd er altid. Ånd er der hele tiden. I dig, i mig, i din hat, i blomsterne over det hele, så er spørgsmålet bare om man inviterer den ind eller ej. Det er afgørende for om noget fantastisk kan opstå. For det sker slet ikke hver gang. Vi skal være åbne overfor det. Ånd er altid til stede, vi har vores åndedræt, vi trækker vejret ud og ind – derfor deler vi ånd med hinanden konstant, – vi tænker måske bare ikke over det, – vi kan sige at vi er en del af et åndsfællesskab. Sådan tror jeg at det er.

MS: Det er meget godt sagt, for det er slet ikke let at sætte ord på, og måske skal man heller ikke …

NM: Nej, for man kan sige, at der ikke er nogen af os der ved, hvor… (tænker) … man kan mærke, når den er der og endnu mere, når den ikke er der, men der er ingen af os, der kan forklare hvad der sker når dette særlige opstår. Det er det som gør det så essentielt og livsnødvendigt at dele ånd med hinanden – for jeg tror at det med ånd er meget stærkere end vi umiddelbart tror.

 

Tekst: Michael Svennevig

Oprettet 17-07-2017 – og senest opdateret 28-07-2017

 

Læs mere

Optagelse fra Messiaskirken med vokalgruppen “Syng med hjertet” og gæster – Video af Thulla Birgisdóttir på Vimeo.com

Optagelse med vokalgruppen “Syng med hjertet” (vol. 2) – Video af Thulla Birgisdóttir på Vimeo.com

Grevinde Mariza

Maleri af: Nargiz Galib Andersen

JA TAK, TIL KAFFE
Festival om engagement og medmenneskelighed.

Festivalen holdes 11.-20. august 2017 – i 4 bydele: Vesterbro, Amager, Østerbro og Christianshavn.

Festivalen holdes i samarbejde med Apostelkirken, H/F Prøvestenen, Salonen og Dansk PEN.

Fredag den 11. august, kl. 19-22 
Festivalåbning i Apostelkirken, Saxogade 13, 1662 København V 

Lørdag den 12. august, kl. 11-18 
Festival i H/F Prøvestenen, Artillerivej 174, 2300 København S 

Torsdag den 17. august, kl. 19-21 
Festival i Salonen, Østerbrogade 222, 2100 København Ø 

Søndag den 20. august, kl. 13-16 
Festivalafslutning i Dansk PEN, Dronningensgade 14,
1420 Kbh. K 

Se trailer for festivalen

• Læs mere om festivalen 

• Facebook-event om festivalen

   

 

Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

16 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: International Christmas Carols

19 dec 17:00 - 18:30

International Christmas Carol Service i Fredens Kirke, Ryesgade 68, 2100 København Ø. Der...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

23 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i november 2017: 1.950 kroner
Bidrag i alt i 2017: 17.000 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller