Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Flere samtaler

Fatima Osborne, der er kommet til Danmark som flygtning fra Somalia, fortæller i en samtale med forfatteren Michael Svennevig om både flugten, men også andre rejser, hun har været på i sit liv frem til at blive den, hun nu er.
• Læs hele samtalen
   

Foto fra Nepal. (Foto: Stine Friis Refsgaard)

Når man er der, er det det eneste der giver mening

Fotografen Stine Friis Refsgaard fortæller i en samtale med forfatteren Michael Svennevig om en meget anderledes festivalrejse. Om jordskælv og penge-indsamling til ris på Facebook.
• Læs hele samtalen

   

Humanismen tur/retur

Forfatteren Stig Dalager giver et politisk tværrids af, hvad der er forandret siden de to tolerance-festivaler, der blev holdt i 2015. Hvad er der egentlig sket og hvordan er det sket? Hvilke sammenhænge har grebet ind i hinanden, så vi i dag befinder os i en markant anderledes situation? 
Læs samtalen her

 

 

”Horse spirit” af David Jason Lou.

Jeg kæmper for håbet

”Det er vigtigt at bringe håb. Hvis jeg ikke gør det, så dør jeg selv indeni,” siger David Jason Lou (kunstner, asylansøger mv.) i en samtale om håb, om det Kina, han flygtede fra, og om kunstens betydning.
• Læs hele samtalen

   

Så længe der fortælles historier, er der stadig håb

”Der er et citat af forfatteren Peter Bichsel, som jeg holder særlig meget af: ’Historier fortæller ikke sandheden, men fortæller om sandhedens muligheder. Og så længe der fortælles historier, er der stadig muligheder’,” siger forfatteren Hanne Marie Svendsen i denne samtale.
Læs samtalen her

”Det er ikke så nemt som det ser ud på tv”

Alan Pary og Razan Haugaard, der begge er kurdere fra Irak og arbejder som integrationskonsulenter udveksler erfaringer om deres arbejde med at integrere flygtninge i samfundet og på arbejdsmarkedet. 
Læs samtalen her

Foto: Per Morten Abrahamsen

”Om at være mange ting lidt, men ikke at føle at man er én ting helt”

Det kan ende med helt andre historier, end man oprindeligt havde forestillet sig, når man vil prøve at fortælle andre menneskers historier. Det fortæller iscenesætteren Lene Skytt om i denne samtale.
• Læs samtalen

Fotograf Elias Benakrich udstiller i august i VerdensKulturCentret.

”Vi har også et ansvar som danskere – og hvad gør vi så ved det”

”Det ikke så let længere bare at vende et blindt øje til politik i Danmark, som det har været. Vi har også et ansvar som danskere – og hvad gør vi så ved det?” spørger fotograf Elias Benakrich i denne samtale. Han er månedens udstiller i VerdensKulturCentret på Nørrebro i København i august. 
• Læs hele samtalen

   

Gruppebillede af de medvirkende fra ”I en lille båd, der gynger” på Edison, instrueret af Mia Lipschitz og Kasper Sejersen.

”Det er mødet der interesserer mig”

”Jeg synes, at mennesker er spændende og finurlige. Al vor mangfoldighed har altid interesseret mig. Jeg synes, at mennesker er interessante,” siger instruktøren Mia Lipschitz i denne samtale med festivalarrangør Michael Svennevig og instruktørkollegaen Kasper Sejersen.
• Læs samtalen her

(Foto: Lis Vallentin)

"Vi er til for hinanden"

”Vi er til for hinanden – afhængige af hinanden. Jeg tror faktisk, at vi er til for hinanden,” siger forfatteren og dramatikeren Michael Svennevig i denne samtale med Ursula Djezzaz Nielsen som optakt til festivalen ”Med og uden smykker”, der holdes 12.-14. august på Nørrebro i København.
Læs samtalen her

 

 

Samtaler på bloggen

Jorden rundt på ryggen af en søhest

- værkstedssamtale med maleren Maria Dubin

”Søhesten er i mit arbejde blevet symbol på internationalt venskab,” siger maleren Maria Dubin i denne samtale med festivalarrangør Michael Svennevig. Der er også motiver med søheste blandt de vægmalerier, Maria Dubin har lavet i Asylcenter Kongelunden på Amager. Ved festivalen ”Med og uden smykker”, der holdes 12.-14. august på Nørrebro i København, viser Maria Dubin billeder fra projektet ”ARTUNITE”, hvor 12 internationale kunstnere kom til Danmark i juli/august 2016 for at færdiggøre udsmykningen af væggene i Kongelunden. 

(Foto: Stine Ringvad)

 
Maria Dubin og jeg mødes i atelieret i Vanløse. Solen skinner og Maria sidder uden for på en stol. Hun er én man umiddelbart synes om. Der er en blid stemning omkring hende som betager mig. Det er ikke overraskende, da jeg bagefter besøger Asylcentret Kongelunden og ser hendes billeder, der dekorerer væggene. Der er omkring 20 malerier af blomster, søheste og næsehorn. De har noget af den samme poesi over sig. Blomsterne vibrerer og ånder. Søhestene er den eneste dyreart, hvor hannen føder ungerne. Det er som om de står helt stille i vandet. Sådan er de også gengivet på væggene i Kongelunden. De virker overjordisk drømmende. Som om de filtrerer al den menneskelige smerte, der hver dag slår imod væggene. Som det betagende næsehorn, der bare står der og kigger. Som om det har stået der i årtusinder. Som et levn fra en fjern civilisation, der har og kan så meget mere end vores. Hvad der umiddelbart fremstår som ret enkle og fabulerende billeder, viser sig at være langt mere reflekterende og bringer budskaber til os fra en ordløs bevidsthed, der synes hævet over vores egen. Men hvad er det billederne gør ved os, og hvorfor maler Maria Dubin næsehorn, søheste og blomster på væggene derude i Asylcenter Kongelunden? 

(Foto: Malene Laang)

 
Michael Svennevig (MS):
Hvordan kom du på ideen med at du ville male søheste på væggene i Kongelunden?

Maria Dubin (MD): Jeg var, ligeså mange andre, frustreret over retorikken herhjemme. Jeg kunne ikke stå inde for sådan som den offentlige debat var blevet. Tænkte at jeg måtte gøre noget, så jeg tog ud til Kongelunden med en veninde flere gange for at mærke efter hvad vi kunne byde ind med.

 

MS: Havde du en kontakt derude?

MD: Nej, men min veninde bor i nærheden og kendte til bygningerne, så en dag tog jeg derud, meldte mig i receptionen og bad om at komme til at tale med centerlederen. Jeg tænkte det var bedre end bare at sende en mail. Jeg vidste at hun måske ikke havde tid, så jeg var parat til at sætte mig og vente indtil det kunne passe hende, men hun kom straks ud og fortalte at de lige var blevet færdige med at renovere, og at de netop stod med en masse hvide vægge og tænkte at nu måtte der gerne ske noget. Jeg inviterede hende og hendes medarbejder til søhestelanceringen i Vanløse. Jeg var klar over at de nok ikke havde økonomi til udsmykningen, så derfor ville jeg forsøge at starte projektet via salg af håndkolorerede søhestetryk. Økonomien står selvfølgelig ikke mål med det arbejde som jeg har lagt i det, men om ikke andet har det i hvert fald dækket materialeudgifterne. Centerlederen så, at folk stod i kø for at købe kunsttrykkene og blev overrasket og glad over den store opbakning.

 

MS: Men hvorfor lige Kongelunden?

MD: Kongelunden er et omsorgscenter, og det er for de flygtninge, der har det sværest og har brug for ekstra støtte. Det kan være psykiske problemer. De har det meget svært og det kan mærkes. Da jeg havde arbejdet i Kongelunden flere måneder og virkelig fået meget fra hånden forstod jeg, at jeg ikke ville kunne fuldføre værket alene. Det var mig fysisk umuligt. Det ville også give meget større mening, hvis kunstnere fra hele verden i stedet fuldførte værket sammen. I forvejen er der mennesker fra hele verden derude, og nu kommer der så også besøgende kunstnere fra hele verden derud. Det er blevet til projektet ARTUNITE. For jeg så for mig, hvordan et asylcenter kunne blive et ualmindeligt smukt sted. Måske ville det også være muligt at åbne centret en gang om måneden for besøgende, så folk udefra også kunne komme og se det, og guiden skulle selvfølgelig være en af beboerne. Det ville kunne fungere som en åbning udadtil.

 

MS: Hvad betyder søhesten for dig?

MD: Søhesten er i mit arbejde blevet symbol på internationalt venskab. Jeg har malet søheste i det offentlige rum i alle de lande hvor jeg har arbejdet, og det er efterhånden mange. Da jeg flyttede til Vanløse sidste år, introducerede jeg også søhesten der, og har malet søheste på facader og vægge i bybilledet. To af Vanløse-søhestene har vi udviklet til søhestekunsttryk, som jeg har håndkoloreret og solgt til fordel for udsmykningen i Kongelunden. Borgerne og de handlende i Vanløse har støttet projektet, og lokalavisen har fulgt projektet med levende interesse. Det første søhestekunsttryk lancerede vi med en fernisering på ”Fiskafeen”, og til vores store overraskelse og glæde stod folk i kø langt ud på gaden for at sikre sig deres eget søhestetryk. Det var det som centerlederen og medarbejderen fra Kongelunden oplevede. Næste trin har været at bede folk i Vanløse om at åbne deres hjem, så de tilrejsende udenlandske kunstnere, som jeg har inviteret, kan komme og bo hos dem, og det er lykkedes. Kunstnergruppen har jeg udvalgt ud fra deres erfaring med at arbejde med sociale projekter, og fordi de har styrken det kræver at arbejde med store formater i det offentlige rum. Ud over at det kræver stort overskud at skabe sådanne værker, skal man samtidig være til stede i kontakten til de mennesker der er omkring én, mens man arbejder.

 

MS: Hvor har du dit sociale engagement fra?

MD: Jeg er bare menneske.

 

MS: Joe, men det er der jo mange mennesker der er, men de bruger eller udtrykker det ikke nødvendigvis i en eller anden sags tjeneste?

MD: Jeg kan slet ikke lade være. Kunst er ikke politik i sig selv, men den bliver politisk. Men som udgangspunkt er den ikke. Eller det er i hvert fald ikke det jeg søger. For kunst har sin egen værdighed og medmenneskelighed. Jeg vil gerne bidrage til at gøre hverdagen bedre her. Det er også ud fra et behov om at afbalancere tingene.

 

MS: Er det kunstnerens opgave? Er det der, hvor du føler at du kan yde dit?

MD: Ja, for når jeg kan, så skal jeg også. Om det er kunstnerens opgave er et for stort spørgsmål. Sammen med de 12 kunstnere der kommer i den første uge af august, vil vi forsøge at gøre en lille forskel. Det er bedre end bare at tale om det.

 

MS: Det er i lige så høj grad et medmenneskeligt engagement som du har, ikke?

MD: Helt sikkert. Det har jeg også mærket via kontakten til alle de kunstnere som jeg har haft fat i. Alle føler at her har de endelig mulighed for at gøre en forskel. At de har mulighed for at skabe værker, der kan være med til at bringe lindring for dem der har det allersværest. Tanken er ikke at det kun skal være i Danmark, men at det skal brede sig til andre asylcentre i Europa. Det er en måde at møde den forfærdelige flygtningekrise på. Det er ganske ligetil, og det har en betydning som man også kan høre på den lille film vi har lavet. Det handler om værdighed.

 

MS: På filmen er det ikke dig selv der fortæller.

MD: Det er ikke min rolle. Jeg kan male. Det er det jeg kan – og så kan jeg være til stede. Det er mere interessant at høre hvad det har givet andre, end hvad jeg har at sige om det. Det er vigtigt at reagere, når vi kan reagere. Det er ikke altid så meget der skal til. Og så kan man sende nogle mails rundt og skabe kontakt mellem mennesker. Tænk, at der ikke er længere mellem mennesker. Det er vigtigt at vi ikke glemmer det.

- - - 

Jeg har et af Marias håndkolorerede søhestetryk hængende på væggen. Der har det hængt et par uger. Fra tid til anden skæver jeg hen til det. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at jeg skulle erhverve det. Jeg havde udvalgt to. Det ene var blåt og det andet orange. Jeg valgte det blå. Det rummer en hemmelighed eller en mulighed, der er åben for os, hvis vi griber den, når den er der. Jeg ser det i blikket på min søhest. Måske er hemmeligheden en mulighed? Måske burde vi alle have hver vores søhest. Eller i hvert fald noget, der kan hjælpe og støtte os, når vi går gennem svære stunder. Måske er det dét, søhesten minder os om?

Man kan stadig købe søheste hos glarmester Per Laang på Jernbane Allé i Vanløse, hvor de er udstillet permanent. Der er en søhesteklub på Facebook og ligefrem søhesterejser, hvor folk på eget initiativ rejser rundt og finder søhestene og møder nye søhestevenner. 

(Foto: Stellan Stebe)

 
På festivalen "Med og uden smykker” viser Maria Dubin fotos fra det nys afsluttede projekt ”ARTUNITE” med færdiggørelsen af malerierne i Kongelunden. Hun har inviteret 12 internationale kunstnere til Danmark i juli/august 2016. Projektet er blevet støttet igennem Kickstarter og Tuborgfondet.

 

Tekst: Michael Svennevig, forfatter og dramatiker
Artiklen blev oprettet 04-08-2016

Bogtilbud til netavisens læsere
Denne og Michael Svennevigs øvrige ”samtaler på bloggen” er samlet i bogudgivelsen "Med og uden smykker. Samtaler & digte", der udkommer til festivalåbningen. Bogen, der udgives af forlaget Epigraf, koster 198 kroner. Der er et favorabelt tilbud til læsere af Sameksistens.dk: Man kan købe bogen med 50 kroners rabat, altså for 148 kroner – eller man kan få to bøger for én bogs pris, altså for 198 kroner. Bestilling skal ske på mail til Forlaget Epigraf. Skriv i mailen, at bestillingen sker via Sameksistens.dk – og om du ønsker én bog for 148 kroner eller to bøger for 198 kroner.

”Med og uden smykker”
– en festival om de sidste værdigenstande

Festivalen handler om, at "vi skal turde se hinanden i øjnene – og række hånden frem. Det værste er ligegyldigheden.”

Festivalen holdes i VerdensKulturCentret på Nørrebro i København i weekenden 12.-14. august 2016. I løbet af de tre dage byder festivalen på arrangementer med 55 medvirkende, fordelt på to scener.

• Med og uden smykker (hjemmeside)
Festivalprogram fredag den 12. august
Festivalprogram lørdag den 13. august
Festivalprogram søndag den 14. august
• Med og uden smykker (Facebook)

Nyhedsbrev

Kalender

København: Konference om trosfrihed og åndsfrihed

24 nov 10:30 - 15:00

Folkekirkens mellemkirkelige Råd holder konference på Christiansborg om trosfrihed og...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

25 nov 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: TændEtLys for en voldsudsat kvinde - Shine a light

25 nov 15:00 - 16:45

Arrangementet begynder på Rådhuspladsen og slutter ved Søpavillonen. Arrangørerne skriver: Vold...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i november 2017: 1.950 kroner
Bidrag i alt i 2017: 17.000 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller