Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Flere samtaler

Foto fra Nepal. (Foto: Stine Friis Refsgaard)

Når man er der, er det det eneste der giver mening

Fotografen Stine Friis Refsgaard fortæller i en samtale med forfatteren Michael Svennevig om en meget anderledes festivalrejse. Om jordskælv og penge-indsamling til ris på Facebook.
• Læs hele samtalen

   

Humanismen tur/retur

Forfatteren Stig Dalager giver et politisk tværrids af, hvad der er forandret siden de to tolerance-festivaler, der blev holdt i 2015. Hvad er der egentlig sket og hvordan er det sket? Hvilke sammenhænge har grebet ind i hinanden, så vi i dag befinder os i en markant anderledes situation? 
Læs samtalen her

 

 

”Horse spirit” af David Jason Lou.

Jeg kæmper for håbet

”Det er vigtigt at bringe håb. Hvis jeg ikke gør det, så dør jeg selv indeni,” siger David Jason Lou (kunstner, asylansøger mv.) i en samtale om håb, om det Kina, han flygtede fra, og om kunstens betydning.
• Læs hele samtalen

   

Så længe der fortælles historier, er der stadig håb

”Der er et citat af forfatteren Peter Bichsel, som jeg holder særlig meget af: ’Historier fortæller ikke sandheden, men fortæller om sandhedens muligheder. Og så længe der fortælles historier, er der stadig muligheder’,” siger forfatteren Hanne Marie Svendsen i denne samtale.
Læs samtalen her

”Det er ikke så nemt som det ser ud på tv”

Alan Pary og Razan Haugaard, der begge er kurdere fra Irak og arbejder som integrationskonsulenter udveksler erfaringer om deres arbejde med at integrere flygtninge i samfundet og på arbejdsmarkedet. 
Læs samtalen her

Foto: Per Morten Abrahamsen

”Om at være mange ting lidt, men ikke at føle at man er én ting helt”

Det kan ende med helt andre historier, end man oprindeligt havde forestillet sig, når man vil prøve at fortælle andre menneskers historier. Det fortæller iscenesætteren Lene Skytt om i denne samtale.
• Læs samtalen

Fotograf Elias Benakrich udstiller i august i VerdensKulturCentret.

”Vi har også et ansvar som danskere – og hvad gør vi så ved det”

”Det ikke så let længere bare at vende et blindt øje til politik i Danmark, som det har været. Vi har også et ansvar som danskere – og hvad gør vi så ved det?” spørger fotograf Elias Benakrich i denne samtale. Han er månedens udstiller i VerdensKulturCentret på Nørrebro i København i august. 
• Læs hele samtalen

   

(Foto: Stine Ringvad)

Jorden rundt på ryggen af en søhest

”Søhesten er i mit arbejde blevet symbol på internationalt venskab,” siger maleren Maria Dubin i denne samtale, hvor hun blandt andet fortæller om et projekt med udsmykning af Asylcenter Kongelunden på Amager. 
Læs samtalen her

Gruppebillede af de medvirkende fra ”I en lille båd, der gynger” på Edison, instrueret af Mia Lipschitz og Kasper Sejersen.

”Det er mødet der interesserer mig”

”Jeg synes, at mennesker er spændende og finurlige. Al vor mangfoldighed har altid interesseret mig. Jeg synes, at mennesker er interessante,” siger instruktøren Mia Lipschitz i denne samtale med festivalarrangør Michael Svennevig og instruktørkollegaen Kasper Sejersen.
• Læs samtalen her

(Foto: Lis Vallentin)

"Vi er til for hinanden"

”Vi er til for hinanden – afhængige af hinanden. Jeg tror faktisk, at vi er til for hinanden,” siger forfatteren og dramatikeren Michael Svennevig i denne samtale med Ursula Djezzaz Nielsen som optakt til festivalen ”Med og uden smykker”, der holdes 12.-14. august på Nørrebro i København.
Læs samtalen her

Samtaler på bloggen

Flugt og ulykkelig kærlighed

- samtale med Fatima Osborne 

”Jeg er født i Somalia og voksede op hos min mormor som var nomade og startede først i skole i Hundested som 12-årig analfabet. Jeg er nomade og det vil jeg altid være. Jeg har rejst meget i mit liv såvel fysisk som psykisk - og spirituelt. Alle rejser har været lærerige og gjort mig til den jeg er i dag - på både godt og ondt. Men ligegyldigt hvor hårde nogle af dem har været - enten som somalisk nomade eller som dansk-somalisk vestlig nomade, er der især én rejse som jeg ikke kan glemme, nemlig flugten fra borgerkrigen, flygtningelejren i Etiopien og min rejse til Danmark.”

 

Michael Svennevig (MS): Sådan indleder du den tekst om din flugt fra Somalia som du har skrevet til festivalen ”Med og uden smykker” (se boks). Når jeg læser den, så slår det mig at du kommer fra et samfund, hvor den fortalte historie er det der holder samfundet sammen, så selv om du kom til Danmark som 12-årig analfabet har du evnen til at fortælle, for det er en form som du kender. Som om det at skrive slet ikke har været nødvendigt, for du er af en kultur, der er blevet holdt sammen af de fortalte fortællinger.

Fatima Osborne (FO): Hele vores opvækst fik vi vores bedsteforældre og onkler til at fortælle. De fortalte mund-til-mund-historier for os hver aften. Det var mere levende. Det var historier der var overleveret fra den ene til anden. Historier som nogle havde hørt fra andre. Det var ikke bare død tekst der blev læst op fra en bog, men det var viden og erfaring samlet mange forskellige steder fra.

 

MS: Det var ikke bare en forældreforpligtigelse og noget der skulle overstås?

FO: Nej, nej, det var noget glædeligt. Noget som alle glædede sig til. Vi sad alle helt tryllebundne omkring fortælleren. Nogle gange blev vi skræmt og bange. Andre gange lo vi. Det bragte alle fra de omkringliggende hytter sammen. Vi lavede bål og sad og hørte historier i bålskæret, når mærket sænkede sig. Når jeg tænker tilbage, er det lidt pudsigt for det er det samme der nu er kommet på mode her. Der er nogle der flytter ud, fordi de ikke længere gider dette moderne samfund med dets jag og pulserende rytme. De søger noget andet. Måske flytter de ud i en skov i Sverige og laver al maden fra bunden af og syr deres tøj i hånden. Rawfood og regnvejr. Det var sådan det var for os, men det var inden det kom ”på mode”. Ofte har jeg en følelse af at blive opfattet som primitiv, når jeg fortæller om det. For det sætter mig i bås som en fra hulahula-land.

 

MS: Hvad tænker du om det?

FO: Nu er jeg et sted i mit liv, hvor det er okay. Det siger mere om den jeg taler med, end det siger om mig. Det har intet med mig at gøre. Jeg føler mig tilfreds og tryg med det som jeg har med mig fra mit hjemland og fra min oprindelse. Det er jo det jeg kommer fra – og det jeg har oplevet. Det er min identitet, ligeså vel som min danskhed er blevet en del af min danske identitet nu. Det er fint nok. Ja, jeg plejer at gå på toilettet bag busken. Det kan jeg finde ud af i dag. Jeg er blevet klar over at der også er en styrke i at kunne det. I stedet for at tænke på det som noget jeg ikke tør sige højt. For tre år siden tog jeg tilbage til Somalia, hvor jeg kørte i bil med min onkel fra en landsby til en anden. Da vi var halvvejs, sagde han at nu blev det så varmt at vi måtte holde pause, og satte os i skyggen af et træ. På et tidspunkt sagde jeg, at jeg ville på toilettet, og så sad de bare og kiggede på mig - måbende. Jeg kunne se på dem, at de tænkte at jeg havde været i Vesten alt for længe, for de vidste ikke hvad de skulle stille op med mig. En af kvinderne sagde. ”Jeg går lige med dig!” Men jeg satte mig bare bag en busk. Det var hun vældig imponeret over: ”Hvor er det vildt… alle de andre der kommer tilbage til os fra Vesten, det er som om de har glemt, hvordan man gør. Som om de er flove over det. ”

 

MS: De har kappet forbindelsen til den del af dig.

FO: Lige præcis, for de forbinder det med noget, der ikke er spor charmerende. Som om det er primitivt og noget uoplyste tilbagestående folk gør. Det tænker jeg at vi har fået påduttet et eller andet sted fra. Herfra.

 

MS: Men det er vel også derfor at du netop kan fortælle historien, for du har ikke længere noget i klemme.

FO: Intet.

 

MS: Det er sjældent. Men hvad har du gjort for at kunne komme igennem din historie. Er du fra naturens hånd et glad og positivt menneske? Er det grunden til at du har klaret dig forholdsvis uskadt igennem det?

FO: Ja, jeg er en glad person. Men de ting der har gjort ondt og som ikke har været nemme at snakke om, har jeg været åben omkring.

 

MS: Så du er ikke brændt inde med noget.

FO: Nej, det er jeg ikke. Der er kun én ting af det som jeg har skrevet, der tog mig længe at skrive om. Det var det der handlede om misbrug af børn. Det var svært at sætte ord på. Noget af det der begrænser mig er, når jeg sætter ord på nogle tanker og oplevelser, bliver jeg stemplet som ”besværlig”, for jeg skal bare være taknemmelig for at jeg overhovedet er her. Men hold nu op, nu er jeg en del af samfundet og må godt mene noget…

 

MS: Og være i opposition!

FO: Lige præcis.
   

”Danmark har taget sig af mig og min familie og givet mig muligheder. Det er det land jeg elsker og i dag kalder mit eget. Danmark har omfavnet, hjulpet og lært mig at stå på egne ben, men har samtidig også spændt ben for mig. For det vil aldrig nogensinde regne mig for en af sine egne. Min på én gang både lykkelige og ulykkelige kærlighed - Danmark.”

Det indledende og afsluttende afsnit (i fed) er fra den tekst, ”Flugt og ulykkelig kærlighed”, som Fatima Osborne har skrevet til festivalen ”Med og uden smykker”, hvor den bliver fremført af Marie-Lydie Nokouda.

 

Tekst & foto: Michael Svennevig, forfatter og dramatiker
Artiklen blev oprettet 15-06-2016
     

Bogtilbud til netavisens læsere
Denne og Michael Svennevigs øvrige ”samtaler på bloggen” er samlet i bogudgivelsen "Med og uden smykker. Samtaler & digte", der udkommer til festivalåbningen. Bogen, der udgives af forlaget Epigraf, koster 198 kroner. Der er et favorabelt tilbud til læsere af Sameksistens.dk: Man kan købe bogen med 50 kroners rabat, altså for 148 kroner – eller man kan få to bøger for én bogs pris, altså for 198 kroner. Bestilling skal ske på mail til Forlaget Epigraf. Skriv i mailen, at bestillingen sker via Sameksistens.dk – og om du ønsker én bog for 148 kroner eller to bøger for 198 kroner.

”Med og uden smykker”
– en festival om de sidste værdigenstande

Festivalen handler om, at "vi skal turde se hinanden i øjnene – og række hånden frem. Det værste er ligegyldigheden.”

Festivalen holdes i VerdensKulturCentret på Nørrebro i København i weekenden 12.-14. august 2016. I løbet af de tre dage byder festivalen på arrangementer med 55 medvirkende, fordelt på to scener.

• Med og uden smykker (hjemmeside)
• Med og uden smykker (Facebook)

Nyhedsbrev

Kalender

København: Konference om trosfrihed og åndsfrihed

24 nov 10:30 - 15:00

Folkekirkens mellemkirkelige Råd holder konference på Christiansborg om trosfrihed og...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

25 nov 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: TændEtLys for en voldsudsat kvinde - Shine a light

25 nov 15:00 - 16:45

Arrangementet begynder på Rådhuspladsen og slutter ved Søpavillonen. Arrangørerne skriver: Vold...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i november 2017: 1.950 kroner
Bidrag i alt i 2017: 17.000 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller