Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Blog-skribenter

Bent Dahl Jensen
Redaktør 
Liste over blogindlæg


Marianne Olsen
Lektor
Liste over blogindlæg


Saliha Marie Fetteh
Lektor
Liste over blogindlæg


Svend Løbner
Journalist
Liste over blogindlæg


Zainab Nasrati
Medicinstuderende
Liste over blogindlæg

Blog-samtaler

Som optakt til festivalen JA TAK, TIL KAFFE, der holdes i København i perioden 11.-20. august 2017, bringer vi en række samtaler, som festival-arrangøren, forfatter Michael Svennevig har haft med nogle af de medvirkende. Læs den første samtale her - og find links til de øvrige samtaler.

Samtaler i 2016

Som optakt til festivalen "Med og uden smykker", der blev holdt i København i august 2016, skrev festivalarrangøren, forfatteren Michael Svennevig en række samtaler med nogle af de medvirkende: 

Fatima Osborne,
Stine Friis Refsgaard,
Stig Dalager,
David Jason Lou,
Hanne Marie Svendsen,
Alan Pary og
Razan Haugaard
,
Lene Skytt,
Elias Benakrich,
Maria Dubin,
Mia Lipschitz og Kasper Sejer
- og i den sidste artikel talte Ursula Djezzaz Nielsen med Michael Svennevig om samtalegenren.

 

Blog

Blogindlæg er udtryk for skribentens egen holdning.

 

Grundlov – myte, ritual og samfundets ophav

Af Marianne Olsen
Lektor
Oprettet 08-06-2018

 

 

 

Grundlovsdag 2018

I Næstved havde Radikale Venstre inviteret alle partier til Grundlovsmøde på Rønnebæksholm, der ligger lidt uden for byen. Rønnebæksholm vil være kendt som et sted med fine kunstudstillinger og dejlige koncerter. Det er der Grundtvig giftede sig med husets frue, Marie Toft. I haven blev der bygget et lysthus, Venligheden, og det siges, at Grundtvig netop i Venligheden skrev ”I al sin glans nu stråler solen”. Hvad enten det er helt korrekt eller ej, var det en god idé i år med strålende sol at invitere til Grundlovsmøde netop der, for vi er vant til at forbinde Grundtvig med netop Grundloven.

Det hører imidlertid med til vores viden, at denne Danmarks forfatning, som vi flager for hvert år den 5. juni, ikke fik Grundtvigs tilslutning. Faktisk undlod han at stemme for den. Han mente, at den ville være et forfaldstegn i forhold til, hvad han ønskede, nemlig det ”opinionsstyrede enevælde” som det bedste værn mod et undertrykkende herremandsvælde. Heraf udsprang hele tanken om folkeoplysningen, der er noget specielt for dansk kultur.

Alligevel – og skønt han ikke deltog i den første Rigsforsamling – er han blandt ”Grundlovens fædre” og figurerer på Constantin Hansens maleri, der nu hænger på Christiansborg. Han er anbragt senere på billedet, i ”forsvindingspunktet”. Maleriet er i sig selv et eventyr, som man kan læse om her (Wikipedia).

 

Fest

Det kan alt sammen være godt at tænke på, for det ændrer ikke ved vores fest, og det underbygger faktisk den mytiske kraft, der ligger i, at folket, vælgerne, har fået retten og pligten til at regere, et ansvar, som jeg ofte her har omtalt som uhyggelig tungt, når den enkelte vælger synes, at det går den gale vej.

 

Ideen til mytetænkning

I P1’s daglige program ”Public service” ledte værten, Jesper Borup, netop den 5. juni sammen med et panel i studiet efter gode ideer til, hvordan man kunne markere Grundlovsdagen udover at tage sig en fridag og ellers lade politikerne om at snakke deres sag. Det var i den forbindelse, jeg kom til at tænke på Grundloven som en myte, for i det religionsfaglige sprog er en myte en fortælling, som man bygger samfund på. Den skal stå klart i sig selv og række ud mod handling i fremtiden.

Yael Bassan fra Copenhagen Bicycles lancerede ideen med sit forslag i den retning, da hun fortalte om sin families fejring af påsken i sit jødiske hjem, hvor man fortæller om dengang, de var slaver i Egypten, og hvordan de slap ud efter mange svære fødselsveer og blev til et folk. Det hører med til netop den samfundsgrundlæggende myte, at folket hele tiden herefter får pålæg om at ”elske den fremmede, for I var selv fremmede i Egypten”.

 

Grundlovsmødet

På Rønnebæksholm bød byens viceborgmester, Klaus Eusebius Jakobsen, velkommen. Han understregede stedets tilknytning til Grundtvig som en kærkommen mulighed for at huske på Grundlovens fødsel for 169 år siden og fortalte levende den gode historie om ”dengang” vores samfund blev ændret ”fra enevælde til et konstitutionelt monarki, et enormt skridt for folkestyret”.

 

Og ritualerne

Med til myter hører ritualer, og det er måske dem, vi holder allermest af. Og sang. Vi ved det måske især fra julen.

Vi sang Grundtvigs ”Velkommen i den grønne lund”.

 

Udpluk af viceborgmesterens tale:

”Nøgternt kan man sige om Grundloven, at den ikke er til hinder for, at vi kan gøre de ting, vi vil overordnet set – men spørgsmålet er, om den til trods herfor er en hindring for den udfoldelse, som mennesket i 2018 har behov for – og ikke mindst et krav til (…).

Set fra et menneske retsligt perspektiv er det påfaldende, at den nuværende grundlov ikke fuldt ud afspejler de værdier, der danner grundlag for vores værdier i dag (..). Det er (…) de internationale konventioner, Den Europæiske Menneskeretskonvention, og ikke vores Grundlov, der er grundlag for danske domstole, når de skal vurdere om menneskerettighederne er blevet krænket.”

 

Et kæmpe projekt

Der var også sørget for de fremtidsvisioner, der bygger på demokratiet med viceprojektdirektør Ajs Dam, der er med i ledelsesgruppen for Femern Bælt-projektet. Det kunne nok tage pusten fra tilhørerne og støtte os i, at vi med folkets ansvar for blomstring sandelig skal have flid og mod til at se fremtiden i møde.

 

Fra Folketinget

Egnens folketingsmedlem for det inviterende parti, Zenia Stampe, tog tråden op i sin videreførelse af den dramatiske fortælling om Grundlovens baggrund og tilblivelse, og som den sidste taler knyttede hun fortid og fremtid sammen – selvfølgelig med politiske appeller. Her er et par udsnit:

”Hvorfor fortæller jeg alt det her? Jo, fordi vi har det med at tage demokratiet lidt for givet her i Danmark. Vi ser Grundloven som et symbol på demokratiet, mere end som et led i den meget lange og svære vej, det var at nå hertil. (…)

Der var magtkampe. Der var værdikampe. Og heldigvis kan vi sige, at alle disse kampe – på nær et par tilbageslag – har ført til fremskridt. Og mange af de fremskridt kan vi læse ud af Grundloven. Men der er også en del, som vi ikke kan læse ud af Grundloven. Faktisk alle de fremskridt, som er sket siden 1953:

Vores udbyggede ytringsfrihed – altså ikke bare forbuddet mod censur. Forbuddet mod dødsstraf og tortur. Retten til ikke at blive overvåget uberettiget. Ting, som vi i dag opfatter som helt centrale forudsætninger for vores samfund og demokrati. Men som man ikke kan finde i Grundloven og derfor må lede i internationale konventioner for at finde – og gå til internationale domstole for at sikre. Og som et flertal i Folketinget ville kunne ændre i overmorgen, hvis vi ville. (…)

Men vi har ikke gidet gøre os ulejligheden med at tage Grundloven med. Vi har simpelthen ladet den stå tilbage på perronen som et gammelt udslidt damplokomotiv, som man nok kan tage sine børn med hen og kigge på, men som ikke længere har nogen praktisk rolle i vores samfund. Den er blevet hægtet af. (…)

Men den er også en anledning til at spørge, om vi egentlig er loyale over for den kamp, som vores tidlige forfædre kæmpede og vandt, og som vi nu fejrer?

Grundlovsdag [er] også en anledning til at tage Grundloven ud af museet, støve den af og give den en ny motor, så den igen kan blive et centralt omdrejningspunkt for vores samfund og demokrati.”

Men hov? Sagde Zenia Stampe ikke: ”Retten til ikke at blive overvåget uberettiget”? Jo, det gjorde hun faktisk. Her er en bestemmelse, vi tager op og kæmper for netop i disse dage.

Næ, vi kan ikke bare ”ikke gide”. Vi må blive ved med at arbejde for, hvad vi finder ret og, som Klaus Jakobsen citerede, for alvor hævde at ”Med lov skal land bygges”.

 

• Tidligere blogindlæg af Marianne Olsen

Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

26 aug 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i august 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 31.000 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller