Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Blog-skribenter

Bent Dahl Jensen
Redaktør 
Liste over blogindlæg


Marianne Olsen
Lektor
Liste over blogindlæg


Saliha Marie Fetteh
Lektor
Liste over blogindlæg


Svend Løbner
Journalist
Liste over blogindlæg


Zainab Nasrati
Medicinstuderende
Liste over blogindlæg

Blog-samtaler

Som optakt til festivalen JA TAK, TIL KAFFE, der holdes i København i perioden 11.-20. august 2017, bringer vi en række samtaler, som festival-arrangøren, forfatter Michael Svennevig har haft med nogle af de medvirkende. Læs den første samtale her - og find links til de øvrige samtaler.

Samtaler i 2016

Som optakt til festivalen "Med og uden smykker", der blev holdt i København i august 2016, skrev festivalarrangøren, forfatteren Michael Svennevig en række samtaler med nogle af de medvirkende: 

Fatima Osborne,
Stine Friis Refsgaard,
Stig Dalager,
David Jason Lou,
Hanne Marie Svendsen,
Alan Pary og
Razan Haugaard
,
Lene Skytt,
Elias Benakrich,
Maria Dubin,
Mia Lipschitz og Kasper Sejer
- og i den sidste artikel talte Ursula Djezzaz Nielsen med Michael Svennevig om samtalegenren.

 

Blog

Blogindlæg er udtryk for skribentens egen holdning.

 

Freske fra Sankt Peders Kirke i Næstved af kong Valdemar Atterdag og hans dronning Helvig. (Foto fra Sankt Peders Kirkes hjemmeside)


Et spændstigt møde: Møde med ånd

Af Marianne Olsen
Lektor
Oprettet 08-08-2018

 

 

Hvad er kristendom?

Da den polske filminstruktør Krzysztof Kieślowski blev spurgt, om han var kristen, svarede han: ”Hvis du vil fortælle mig, hvad kristendom er, skal jeg sige dig, om jeg er kristen.”

I denne sommer har jeg læst to gode bøger, der, hver på sin måde, viser noget om kristendommens mange sider og, ejendommeligt nok, har ført en slags dialog i min bevidsthed.

 

Flemming Christian Nielsen

Min første læsning er Flemming Christian Nielsens seneste bog ”Sort hedder en sten”.

Jeg kender i forvejen forfatteren som oversætter af Herman Melvilles værk. Disse oversættelser er skyld i, at jeg har læst Melville, hvad jeg anser for en gave og en horisontudvidelse. I sin nye bog har han også Melville med, og på den måde afslører han en tilbøjelighed til at iagttage og tilkendegive, hvad han har set og hørt. Desuden har jeg lært noget om Niels Andreas Kierkegaard, Sørens bror, som jeg før ikke havde anet noget om: Vi fik i 2006 af Flemming Christian Nielsen hans bog om ham, ”Ind i Verdens Vrimmel”. Desuden har jeg læst samme forfatters erindringer og, ikke at forglemme, hans bemærkninger på Facebook og andre mediesteder.

 

Jagten

Man bliver hurtigt klar over, at man er i selskab med et jagtvæsen, der overalt opsporer enhver form for uægthed og skyder den ned, ikke for at fortære den, men for at sætte den på en stage til advarsel for enhver, der kommer forbi og kigger derpå.

Således også med ”Sort hedder en sten”, hvis søgende konklusion (sic!) er spørgsmålet, om et land ”kan være på vej mod afkristning, før det har nået at blive kristent”. Jagten består nemlig i at finde alle de fænomener, der viser den jordbund her i landet, hvor kristendommen er plantet. For bogens jæger viser det sig, at hedenskabet er stærkere og mere fjendtligt over for de kirkelige myndigheder, end at det lige lader sig jage bort eller tromle ned, for det har rituelt og sprogligt fremkaldt en forståelse af livet, som det former sig med såning og høst, sygdom og helbredelse i slægtled efter slægtled.

 

Danske burkabærere i det 16. århundrede

Her skal bare nævnes tre beretninger, som forhåbentlig kan give appetit på at læse denne sprænglærde bog.

Citat nr. 1 er taget først på grund af sin aktualitet, selv om det står sidst i bogen. Det har forfatteren citeret efter Troels-Lunds ”Dagligt liv i Norden i det sekstende århundrede”, hvor vi får beretningen om nogle kvinder fra Ribe i ”burka”: ”Oprindeligt var det en ældgammel sørgeskik, at kvinder ved dødsfald gik med en kåbe over hovedet, men kort efter reformationen begyndte kvinderne i Ribe også at bære kåbe-burka ved mere fornøjelige lejligheder. Allerede i 1561 blev der derfor udstedt en forordning om, at det var forbudt at gå til bryllup, barnedåb eller altergang med kåbe over hovedet, for præsten kunne ikke være sikker på, om der var bandsatte kvinder imellem de formummede kirkegængere, og de bandsatte var for eksempel præstehadere og ”dem, der overhovedet ikke var kristne,” men hemmeligt stod i ledtog med onde kræfter og falske guder og derfor var henvist til at blive begravet i ”Høj og heden jord.”” (…) ”Og når de kvinder, der skulle stå åbenbart skrifte, mødte frem i samme formummede dragt, faldt en meget vigtig del af straffen jo bort, fordi de ikke kunne mærke menighedens forargede blikke dybt ind i sjælen. (…)”

Jeg har citeret så langt, for at læseren kan fornemme forfatterens ubændige humør, og fordi jeg håber, at det vil brede sig og give appetit.

 

Dronning Dagmars død

Den anden beretning handler om dronning Dagmars død. Den sørgelige begivenhed fortælles i en folkevise, som mange kan have læst i skolen. Dronning Dagmar er syg i Ribe eller Ringsted og kong Valdemar Sejr kaldes til hendes dødsleje. Desværre er hun allerede død, da han kommer. Liden Kirsten er hos hende. Nu er spørgsmålet, hvem denne ”liden Kirsten” er, for der er flere af det navn i middelalderen. Men denne Liden Kirsten har med forskellige former for magi forsøgt at mane døden væk, uden at det er lykkedes. Først, da kongen kommer og ønsker en kristen bøn, vågner dronningen op igen, og en samtale om hendes anger og ønsker kan opføres, inden hun dør for alvor. Her udspiller sig, mener Flemming Christian Nielsen en kamp mellem hedenskabens magiske ritualer og kristendommens overmagt. Der er måske en ”sprække eller et kort sceneskift (…).”

 

Valdemar Atterdag

Det tredje, jeg her vil tage frem, er Valdemar Atterdags hjelmhornede segl, der er afbilledet i bogen. Hornene vidner måske om, at han bliver til Odin selv efter sin død. Det er Palle Lauring i ”Danmarks Horn og håb” og Jens Kamp i ”Danske folkeminder”, der er optagede af disse sagnhistorier. Mange har sikkert hørt om kongens vilde natteridt, ”datidens frokostaviser”. Bemærk både den dokumenterede lærdom og fortælleglæden.  

Når billedet af den hornede hjelm især optager denne læser, er det fordi jeg af og til har vagt om eftermiddagen i Sankt Peders Kirke i Næstved, hvor ”vi” har en stor freske af Kong Valdemar Atterdag og hans dronning Helvig. Fresken viser også kongens hornprydede hjelm, og når vi får svenske gæster, prøver jeg at holde min begejstring for kunstværket lidt i ave, for jeg har været på Gotland og erfaret, hvordan kongen lod blodet flyde i gaderne på sit krigstogt der. Jo, jeg ved godt, at de gamle dage lever endnu hos folk, der kan huske. Og hvad er mennesket uden erindring?

 

En definition

Grundholdningen i bogen er hele vejen igennem en skelnen mellem kræfter af brutal art, der i deres væsen og i længden er magtesløse, hvis kristendommen ”bare er en ydre skal” (…), "hvor der i det følgende skrives om ”de kristne” og om ”kristendom” og bestemt ikke altid positivt, ja, der bruges ordene udelukkende som en social og samfundsmæssig beskrivelse og ikke om hin enkeltes gudsforhold. Et kristent eller ikke-kristent gudsforhold må bero på inderlighed og afgørelse."

 

Kristendom og handling

Denne erklærede holdning fik mig til at læse Malene Fenger-Grøndahls jubilæumsskrift i anledning af 100-året for Kirkens Korshær i Aarhus: ”1918-2018. Kirkens Korshær i Smilets By” og heri finde en helt særlig samklang, der med en grundtone af personligt kristent Gudsforhold åbner sig for den verden, som det regelrette samfund, nogle politikere har valgt at kalde ”kristent”, ikke finder plads til, men som korshæren bliver en – tilsyneladende beskeden – stærk modsigelse af.

Bogen er gennemgået grundigt andet steds her i netavisen.

 

Synkretisme – religionsblanding

Om der nu er tale om en kamp mellem kristendom og hedenskab, eller der er tale om religionsblanding, vil jeg lade andre læsere af de to gode bøger afgøre. I religionsvidenskaben siger ”vi”, at alle religioner er synkretistiske, blanding af andre religioner og tankegange. Der findes altså ikke nogen ”ren” religion, og man behøver bare gå ind i en kirke for at konstatere det faktum ved at se på, hvad der er i kirkerummet. Man kan også spørge ”hin enkelte” om den personlige holdning til Gud, tilværelsen og troen.

I jubilæumsskriftet skildres Korshærens ansvarshavende som mennesker, der, fordi de er sig meget bevidst, at de har det væsentlige til fælles med Korshærens brugere, tør være i øjenhøjde, også når brugeren ligger ned. Aarhus er sandelig både ”smilets by” og ”de barske skæbners”.

 

Kristus og Tor – igen

En midaldrende mand har i det ene øre ”en ørering med et korsformet vedhæng og om halsen har han tre kæder med henholdsvis en fisk, et kors og en torshammer [ligesom Torshammeren og korsene på døbefonten i Gettrup Kirke!]. Blandt tatoveringerne på hans håndrygge er der både en torshammer og et kors. ”Man må sikre sig bedst muligt,” siger han med et skævt smil. ”Men jeg er kristen, og det kan man godt mærke, at folkene i Korshæren også er. Sådan er det bare, når man møder brødre og søstre. Så kan man mærke det imellem sig.””

 

Jesus er gæst i fængslet – lys i mørket

Arresthusmedarbejderen Ove Lauritsen fortæller: ”Når jeg banker på en dør, og den indsatte svarer ja til, at jeg kommer ind, går jeg ind i et bordfællesskab. Vi dækker op til tre, selv om vi kun er to. Jesus er også med, ellers kan jeg ikke være i det, fordi det ofte er så svært.” Det, der betager denne læser, er, at her er en ældgammel skik og et gammelt jødisk ritual genoplivet: Man dækker op til profeten, så der er plads til ham ved påskeaftensmåltidet.

Korshærens fine arbejde har også betaget mig ved deres ”genlys”. Gamle lys smeltes om og kan bruges til at genlyse den gamle verden med, et poetisk håndværk!

 

Samme fokus

Korshærslederen, Niels Grand Bjørnø, skriver om forfatteren i sin tak: ”(..) ikke mindst en stor tak til Malene Fenger-Grøndahl, der med sin store indsigt i mennesker, der lever på kanten af samfundet, og respekt for det enkelte individ har interviewet, observeret, indhentet materiale og skrevet intensivt og dygtigt hele efteråret 2017 (…).”

Sådan har to forfattere i hver sin toneart med hver sit blik på denne brogede verden givet læseren mulighed for at udvide sin horisont – med samme fokus.

Og hvad ville den polske mesterinstruktør have sagt? Det ved vi ikke, men vi har lov til at tænke, hvad vi synes. Måske ville han være brudt ud i en olympisk latter dér, hvor han nu er – i sit himmerige.

 

• Tidligere blogindlæg af Marianne Olsen

Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

26 aug 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i august 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 31.000 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller