Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Blog-skribenter

Bent Dahl Jensen
Redaktør 
Liste over blogindlæg


Marianne Olsen
Lektor
Liste over blogindlæg


Saliha Marie Fetteh
Lektor
Liste over blogindlæg


Svend Løbner
Journalist
Liste over blogindlæg


Zainab Nasrati
Medicinstuderende
Liste over blogindlæg

Blog-samtaler

Som optakt til festivalen JA TAK, TIL KAFFE, der holdes i København i perioden 11.-20. august 2017, bringer vi en række samtaler, som festival-arrangøren, forfatter Michael Svennevig har haft med nogle af de medvirkende. Læs den første samtale her - og find links til de øvrige samtaler.

Samtaler i 2016

Som optakt til festivalen "Med og uden smykker", der blev holdt i København i august 2016, skrev festivalarrangøren, forfatteren Michael Svennevig en række samtaler med nogle af de medvirkende: 

Fatima Osborne,
Stine Friis Refsgaard,
Stig Dalager,
David Jason Lou,
Hanne Marie Svendsen,
Alan Pary og
Razan Haugaard
,
Lene Skytt,
Elias Benakrich,
Maria Dubin,
Mia Lipschitz og Kasper Sejer
- og i den sidste artikel talte Ursula Djezzaz Nielsen med Michael Svennevig om samtalegenren.

 

Blog

Blogindlæg er udtryk for skribentens egen holdning.

 

Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre

Af Marianne Olsen
Lektor
Oprettet 12-04-2018

 

 

 

Et overgreb

Min tekst i dag begynder med et overgreb. Det er Bodil Hindsholm Hansen (BHH), der påtaler det i et åbent brev til Integrationsministeren. BHH skriver:

”[…] ministeren har ladet otte afviste asylansøgere uvarslet bortføre fra Udrejsecentret Kærshovedgaard for at blive interneret i Ellebæk-fængslet ved Sandholm.

De øvrige beboere på centret blev naturligvis stærkt opskræmte, flere har ikke kunnet sove om natten, da skræk og rædsel bredte sig.

De otte afviste asylansøgere har åbenbart fået frataget deres mobiltelefon, så de ikke kunne kontakte deres venner, og er blevet varetægtsfængslet, som om de er farlige forbrydere.

Mobiltelefonen er deres livline. Uden den ved familie og venner jo ikke, hvor de er.

Efter sigende fik de nogle få minutter til at skrive nogle mobilnumre ned, men hvad kan man nå at sanse i nogle få panikagtige øjeblikke? (…)
Én af dem er endda en gravid kvinde. Tænk at påføre en gravid kvinde et sådant chok. Den danske stat har et ansvar for kvinden og hendes ufødte barn.

Det er ikke kriminelt at søge asyl, (…)”

 

Barnet her er bindeleddet

I går (den 11. april) får jeg beretningen om flere alvorlige overgreb: Det drejer sig om Dansk Flygtningehjælps rapport, ”Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre. Det er et fremragende dokument, som jeg vil vende tilbage til, og som jeg nu først blot vil opfordre til, at man læser, for har man læst det, kan man ikke tillade sig at sige, at man ikke vidste besked med statens overgreb på børn her i landet. Jeg har ofte været i godt samvær med folk, som ikke ved besked med, hvad der sker i vores asylcentre. De bliver rystede og vil knap nok tro mig. De ved godt, at integrationsministeren snarere skulle have titel af minister mod integration, men ofte har velfungerende indbyggere her i landet travlt med at gøre alt godt omkring sig og udfylde deres borgerpligter, så det kan være vanskeligt at følge med i de sager, som ikke er åbenbare. 

 

Interviews med asylcentrenes aktører

Dansk Flygtningehjælps rapport drejer sig om interviews med fagledere og sagsbehandlere over hele landet, hvor der er børn i asylcentre. ”Hensigten har været at inddrage alle aktører i en ”trekant”, der omgiver børn på asylcentre, når der opstår bekymring for deres trivsel (…) De interviewede var på forhånd orienteret om undersøgelsens fokus og formål (…)”

 

Politisk diskrimination mellem forskellige børn

Det understreges også, at formålet har været at kortlægge problemerne, ikke at hænge et bestemt asylcenter ud. Derfor har man anonymiseret interviewene.  

Den alvorligste anklage er, at man fra politisk side skelner mellem børn, der er flygtninge, og andre børn. Man er altså ligeglad med, hvad der sker med flygtningebørn og lader dem i stikken i tilfælde, hvor man ville tage sig af andre børn her i landet.

 

Hvem tager gidsler? Hvad er et retssamfund?

Fra politisk hold har man også anført, at børnenes forældre har taget dem som gidsler. Det er ingen undskyldning i et retssamfund. Et samfund som det danske har forpligtelser over for de børn, der befinder sig inden for vores grænser.

Vi har også pligter over for uledsagede børn, der flygter hertil.

En af de mange grunde til, at børn og voksne har det skandaløst dårligt i asylcentre er, at personalet også har det skidt, at man bliver sløv ved at være midt i bogstavelig elendighed med sårbare mennesker omkring sig hele tiden, hvor folk er bange for næste øjeblik, hvor der aldrig er situationer med tid til ro og eftertanke. Og hvor man ofte ikke har noget privatliv.

Skræmte børn sammenlignes med andre skræmte børn, ikke med raske og velfungerende børn, og så bliver negativiteten efterhånden normal. Rapporten fortæller, at alle børnene faktisk har det dårligt.

 

En forestillet situation

Forestil dig, at du er kommet på sygehuset med en brækket hofte og har voldsomme smerter. Ved siden af dig ligger en cancerpatient for døden. Du kalder på sygeplejersken for at bede om noget smertestillende, men han svarer bare: ”Kan du ikke se, at hende ved siden af har det meget dårligere?”

Det er sådan, mennesker i Danmark bliver behandlet på asylcentre. Det er sådanne magthavere, vi er ansvarlige for. Skal det blive ved?

 

• Tidligere blogindlæg af Marianne Olsen

Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Brønshøj: Mangfoldighedsfestival: Ghettogether mod racisme

27 okt 11:00 - 16:00

En række foreninger holder mangfoldighedsfestival i EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

28 okt 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

København: Konference om flygtningepolitik

29 okt 17:00 - 19:30

Netværk for Velfærd og Demokrati holder konference i HK-København, Svend Aukens Plads, 2300...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i oktober 2018: 6.550 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 43.300 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller