Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Blog-skribenter

Bent Dahl Jensen
Redaktør 
Liste over blogindlæg


Marianne Olsen
Lektor
Liste over blogindlæg


Saliha Marie Fetteh
Lektor
Liste over blogindlæg


Svend Løbner
Journalist
Liste over blogindlæg


Zainab Nasrati
Medicinstuderende
Liste over blogindlæg

Blog-samtaler

Som optakt til festivalen JA TAK, TIL KAFFE, der holdes i København i perioden 11.-20. august 2017, bringer vi en række samtaler, som festival-arrangøren, forfatter Michael Svennevig har haft med nogle af de medvirkende. Læs den første samtale her - og find links til de øvrige samtaler.

Samtaler i 2016

Som optakt til festivalen "Med og uden smykker", der blev holdt i København i august 2016, skrev festivalarrangøren, forfatteren Michael Svennevig en række samtaler med nogle af de medvirkende: 

Fatima Osborne,
Stine Friis Refsgaard,
Stig Dalager,
David Jason Lou,
Hanne Marie Svendsen,
Alan Pary og
Razan Haugaard
,
Lene Skytt,
Elias Benakrich,
Maria Dubin,
Mia Lipschitz og Kasper Sejer
- og i den sidste artikel talte Ursula Djezzaz Nielsen med Michael Svennevig om samtalegenren.

 

Blog

Blogindlæg er udtryk for skribentens egen holdning.

 

Danmarks stuer. Betydningsglidning

Af Marianne Olsen
Lektor
Oprettet 13-11-2017 

 

 

 

Det er efterhånden lang tid siden, at begrebet ”at være stueren” blev brugt om det politiske parti Dansk Folkeparti. Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) budskab var ikke til at tage fejl af, da han under åbningsdebatten i 1999 rettede sin opmærksomhed mod Dansk Folkeparti og sagde, at partiet aldrig – i hans øjne – ville blive stuerent.

Poul Nyrup Rasmussens udtalelse var en reaktion på Pia Kjærsgaards forslag om, at man skulle hjemsende hele familien, hvis en ung anden- eller tredjegenerationsindvandrer blev ved med at begå grov kriminalitet.

 

Siden har, som vi ved, DF fået mange tilhængere. Nu er det store spørgsmål, om DF kan blive stuerent ved at få mange tilhængere, og hvad det i det hele taget vil sige, at et parti er stuerent.

Jeg har selv hele tiden ment, at det var et billede på, at partiets menneskesyn var så nationalistisk og indelukket omkring sig selv med et mentalt ideal af ”danskere” som en bestemt stamme. ”Danskerne” kunne forlange hvad som helst af deres omverden, men vil kun gavne stammen selv. Altså, kort sagt forstod jeg udtrykket som uafhængigt af antal, som en menneskefjendtlig indstilling, dertil med en ”jeg har ret”-holdning, der kunne blive farligt for demokratiet.

 

Mig, mig, mig forvandlet til DF, DF, DF

Det har vi set flere eksempler på. For blot at nævne et par stykker:

1) Med sin beskyttelse af integrationsministeren fra Venstre, Inger Støjberg, anfægtes i virkeligheden det parlamentariske system, vi ellers har her i landet.

2) Når Morten Messerschmidt i radioen for nylig mener, at ”fædrelandet” er vigtigere end demokratiet, antaster han retsstatens berettigelse.

3) For skægs skyld kan jeg nævne lysten til at forbyde skæg hos læger på hospitaler. Som generalsekretæren for Flygtningehjælpen sagde i Bagklog på P1 lørdag den 11. november 2017, prøver partiets medlemmer ofte både at blæse og have mel i skægget.

 

Og det er netop den udsendelse, der får mig til at skrive bloggen her, for da Esben Kjær med henblik på den store vælgertilslutning DF har sagde, at partiet var blevet stuerent, måtte jeg spørge, om det er antallet, der afgør den egenskab? Dertil svarede Esben Kjær på en lidt ordrig måde, at sådan er det.

Jeg har opdaget, at han ikke er alene om det:

”Man har stadig meget svært ved at være erkende, at Dansk Folkeparti måske har været den største forandringsmotor for socialdemokraterne – og i og for sig stadigvæk er det,” siger Troels Mylenberg den 21. december 2013 i Politiken.

Deri kan man kun være enig.

Samme dag siger Christine Cordsen:

”Nyrup er nok aldrig kommet over det meget anstrengte forhold, han havde til Dansk Folkeparti, der kom farende og snuppede rigtig, rigtig mange S-vælgere, samtidig med at han godt vidste, at der skulle en strammere udlændinge- og retspolitik til. Men han kunne ikke – han var bundet af sit eget partis venstrefløj, og han var bundet af regeringssamarbejdet med de radikale,” siger Christine Cordsen og tilføjer, at gentagelsen af udtalelsen er et udtryk for, at Nyrup har det rigtig, rigtig svært med Dansk Folkeparti.

 

Med den nære forbindelse, vi i denne tid finder mellem de to partier, er tingene blevet ændret. Men er der så tale om, at DF er blevet stuerent, eller kunne man forestille sig, at Socialdemokratiet er ligeglad med at være stuerent, når partiet blot får mange stemmer? Har Socialdemokratiet skiftet sine værdier ud?

Har mange vælgere her i landet smidt kompasset væk for at have hænderne fri, så armene kan rækkes i vejret, mens vi alle glider i susende fart ned ad slisken? Ned i den populistiske mudderpøl, der er ligeglad med mennesker, der ikke er danske. Er Danmark stort nok til den menneskeforagt? Er der kun tal i tilværelsen? Ingen kvalitet, ingen bevidsthed om verdens beskaffenhed og vores ansvar?

 

Tidligere blogindlæg af Marianne Olsen

 

Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Valby: Møde for flygtningevenner

22 sep 11:00 - 18:00

Antiracister og flygtningevenner mødes i Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, Mølle...Læs mere

København: Fejring af FN's internationale fredsdag

23 sep 14:00 - 17:00

Universal Peace Federation (UPF) indbyder til fejring af FN's internationale fredsdag i...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

23 sep 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i september 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 36.750 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller