Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Blog-skribenter

Bent Dahl Jensen
Redaktør 
Liste over blogindlæg


Marianne Olsen
Lektor
Liste over blogindlæg


Saliha Marie Fetteh
Lektor
Liste over blogindlæg


Svend Løbner
Journalist
Liste over blogindlæg


Zainab Nasrati
Medicinstuderende
Liste over blogindlæg

Blog-samtaler

Som optakt til festivalen JA TAK, TIL KAFFE, der holdes i København i perioden 11.-20. august 2017, bringer vi en række samtaler, som festival-arrangøren, forfatter Michael Svennevig har haft med nogle af de medvirkende. Læs den første samtale her - og find links til de øvrige samtaler.

Samtaler i 2016

Som optakt til festivalen "Med og uden smykker", der blev holdt i København i august 2016, skrev festivalarrangøren, forfatteren Michael Svennevig en række samtaler med nogle af de medvirkende: 

Fatima Osborne,
Stine Friis Refsgaard,
Stig Dalager,
David Jason Lou,
Hanne Marie Svendsen,
Alan Pary og
Razan Haugaard
,
Lene Skytt,
Elias Benakrich,
Maria Dubin,
Mia Lipschitz og Kasper Sejer
- og i den sidste artikel talte Ursula Djezzaz Nielsen med Michael Svennevig om samtalegenren.

 

Blog

Blogindlæg er udtryk for skribentens egen holdning.

 

Antiradikalisering og civilsamfund – eksempler, veje og udveje

Af Marianne Olsen
Lektor
Oprettet 28-11-2017 

 

 

 

Amal Hayat på Christiansborg

Når vi, som jeg i hvert fald, er skrækslagne over samfundets manglende medmenneskelighed, må vi være med til at tage ansvaret – eller tale tydeligt imod, at systemet luller os i søvn og handler i vores navn, sådan som lovgiverne ellers vil gøre.

Derfor var det med stor glæde, jeg meldte mig til at deltage i den høring, som rådgivningscentret Amal Hayat havde fået mulighed for at afholde i det socialdemokratiske gruppeværelse på Christiansborg den 23. november. Jeg var så meget mere nysgerrig, som jeg har lært NGO’en Amal Hayat at kende som en effektiv og samfundsgavnlig organisation, især for udsatte mennesker, der er blevet radikaliseret, eller som er i fare for at blive det. Samtidig er jeg meget opmærksom på, at den socialdemokratiske politik, der vil forhindre familiesammenføring, arbejder i den stik modsatte retning. Derfor var jeg ivrig efter at deltage og glædede mig over at høringen, så vidt jeg har forstået takket være Troels Ravn, der er formand for Folketingets Socialudvalg, kunne finde sted netop der. Det ville måske give mulighed for en ægte dialog.

Jeg vil ikke nævne alle de fornemme indslag og dertil gode ideer fra salen, blot i den forbindelse sige, at jeg opfattede atmosfæren som lydhør, skarp og varm. Deltagerne var ivrige for at give sig til kende efter de forskellige forudsætninger, de havde med.

 

Nagieb Khaja

Men to skilte sig markant ud: Nagieb Khaja og Anna Sundberg, den første og den sidste oplægsholder.

Nagieb Khaja vil være kendt af mange som krigskorrespondent og dokumentarist. Han har aldrig skånet sig selv, og hans vidnesbyrd bar da også præg af stor myndighed og autenticitet. Han fortalte om de mennesker, der bliver radikaliserede, unge, der er forsømte, hvis forældre ikke ved, hvad de foretager sig, eller hvem de omgås. Men han understregede, at andre unge fra den samme slags miljøer udviklede sig til stor gavn for samfundet, og at disse forskellige resultater også viser sig fra velfungerende hjem med megen kærlighed og omsorg. Således kommer jeg igen-igen til at se sandheden i Desmond Tutus beklagelse af, at ondskaben ikke har horn og haler. Så selv om vi faktisk ikke ved noget om mennesket, var det et nødvendigt oplæg – et oplæg til at rette fokus mod vores omgivelser.

Mange hudløse og fornuftige forslag kom frem om, hvordan vi sikrer os mod radikaliseringen og fanatismen, og det er godt, at vi taler sammen om det under alle omstændigheder, så vi også er sammen om vores rådvildhed.

 

Anna Sundberg

Netop den rådvildhed understregede Anna Sundberg fra Sverige i sit oplæg, hvor hun fortalte om sin bog, ”Älskade terrorist” med undertitlen ”16 år med militanta islamister”, en stæk kvinde, som med egne seje træk vendte tilbage til Vestens måde at tænke på efter at have været fortryllet af den gudhengivenhed, som hun hverken var blevet opdraget i eller havde kendt, før hun mødte de smukke og ”rene” jihadister og havde giftet sig med en af dem. Hun fortalte, hvordan tvivlen dukkede frem den 11. september 2001, og hvordan hun ikke ville holde på en Kalashnikov. Og hvordan hun var blevet modtaget ved sin hjemvenden i Sverige af sin kærlige familie. Og var blevet lærer og siden sammen med Jesper Huor har fortalt sin historie. Den er ved at blive oversat til dansk.

 

Kernepunkterne

Efter høringen fortalte jeg hende, at jeg gerne ville læse bogen, og jeg bilder mig ind, at jeg forstår. Forstår og husker, hvor hård og ubarmhjertigt ensom ungdommen er. Selv med de bedste mennesker omkring sig er man ladt alene med alle de processer, der foregår inden i én og uden om én. De tager sig pludselig helt anderledes ud, end man har hørt, for de voksnes ord havde netop ikke skabt, hvad de sagde, så Anna Sundbergs vidnesbyrd indefra og Nagieb Khajas beretning set udefra med et forstående blik blev høringens kernepunkter.

Lidt tilbageholdende spurgte jeg hende, om hun havde MobilePay, for jeg havde ingen penge. Men den slags tant har man ikke i Sverige. Og så forærede hun mig bogen!

 

Politikernes radikaliseringstendenser

Den dag sad jeg hele tiden og tænkte på, hvor mærkeligt det var at sidde på Christiansborg og lytte til gode råd om antiradikalisering, mens jeg som en fra civilbefolkningen hver dag må grue for den stakkels familie, som på grund af det samme Christiansborg er frataget en ung mor, der kunne være en beskyttelse mod den radikalisering, som lovgiverne og vi alle frygter, og som de ikke aner, hvad de skal stille op med.

Samtidig har de altså, bare her i Næstved, sendt den unge mor til børn på fire og tre år ud af landet, mens den traumatiserede far skal opdrage de to små. Jeg har før skrevet om Blerim, der lykkedes med at komme hertil, dengang 8.000 mænd og drenge blev slået ihjel i Balkankrigen. Han fik opholdstilladelse og blev dansk. Men hans kone må altså ikke være her. Jeg kunne ikke lade være med at sige – i selve lovgivningens tempel – at hvis de to piger bliver radikaliseret – som pigen fra Kundby – så bærer magthaverne selv skylden, og så skal vi ikke beklage os, hvis vi da overhovedet får mulighed for det.

 

En ny rædselshistorie

Og pludselig får jeg en rædselshistorie om den kurdiske familie Azizi, der har fået afslag på asyl i Danmark. Beretningen kommer lige ind i den mørke sammenhæng: Inger-Margrete Kabel skriver: ”Familien står til udvisning til Iran. [De] bor på Jelling Asylcenter, og jeg håber inderligt, du vil viderebringe deres frygtelige historie som flygtninge.

Alene det at være kurder i Iran betragtes af de iranske myndigheder som en potentiel fare for landets sikkerhed, da kurderne hører til de grupper, der har kæmpet mod det iranske regime i mange år. Mange kurdiske landsbyer er blevet totalt ødelagt, og mange tusinde kurdere har mistet livet i kampen for demokrati og kurdernes rettigheder.

Endvidere er familien Yari-tilhængere, som i høj grad er genstand for forfølgelse i Iran, og familien sympatiserer med det demokratiske parti KDPI.”

 

Sjælsmark

De skal udsendes, men de hører ikke til nogen steder og tør ikke medvirke til deportation. Udlændingestyrelsens kriterier for at give asyl opfylder de. Alligevel bliver de sendt til Sjælsmark, et sted, som ikke er noget sted at opholde sig for hverken voksne eller børn. Vi håber inderligt, at familien, der oven i købet har mange resurser, får asyl. Mere om dem senere, når vi ved mere om deres skæbne.

 

Civilbefolkningens pligt over for uretten

Hvad vi i hvert fald må besinde os på som civilbefolkning er, at vi forlanger øget fokus på borgerinddragelse, for vi kan ikke overlade al magt til lovgivere, som vi anser for uansvarlige.

 

Tidligere blogindlæg af Marianne Olsen

 

Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

16 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: International Christmas Carols

19 dec 17:00 - 18:30

International Christmas Carol Service i Fredens Kirke, Ryesgade 68, 2100 København Ø. Der...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

23 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i november 2017: 1.950 kroner
Bidrag i alt i 2017: 17.000 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller