Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt
 

Blog

Kvinder i Sort demonstrerede i lørdags i tavshed – og en del af tiden i regnvejr – mod de langs opholdstider i det danske asylsystem. Det skete som en markering af FN’s Verdensdag for Flygtninge. (Foto: Kvinder i Sort)

Nødråb fra puslinglandet

Af Marianne Olsen
Lektor
Oprettet 22-06-2015  

 

 

Status efter valget
Danmark er blevet mindre efter det nu overståede valg. Ved et blik på Danmarkskortet med stemmefordelingen kan man se, at det er endnu mindre end efter det grusomme nederlag i 1864. Dansk Folkeparti har haft held til at forføre en stor del af vælgerne til at tro, at det med sin socialpolitik og sin menneskeforagt for nødstedte folk udefra, der har brug for medmenneskelig samfølelse, kan lukke landet og gøre befolkningen inden for de danske grænser rig og velnæret, kan købe sig til deres samvittigheds frihed uden at blive kvalt i alle mulige ædle drikke, som de vil prøve at skylle ned, mens vore medmennesker drukner i helt andre væsker.

 

Mediernes ansvar
Der ligger et ansvar hos medierne, som har bragt dueller mellem vores daværende statsminister og Venstres partiformand, dueller, som de to af en uforklarlig grund stillede op til, og hvor de udstillede den mest deprimerende menneskelige adfærd i deres usympatiske aggressivitet over for hinanden, mens valgets vinder kunne sidde og nyde deres stokkekamp og bare vente på at plukke den frugt, der modnedes alt for hurtigt i deres åndes ophedede drivhuseffekt.

 

At tage eller ikke tage - konsekvens
Statsministeren tog konsekvensen, for hun er klog og følsom nok – selv om det med følsomheden ikke sås i duellerne – til at mærke, hvad en sand leder gør, og hun viste sig som en sand leder efter valget, hvor hendes parti havde vundet, men Danmark tabt. Det gav hende lejlighed til at dele sin sjoveste stund med os andre, da hun på grund af en ubetydelig fejl improviseret viste det smukkeste og mest menneskelige smil med sit: ”Jeg er den første kvindelige statsminister, men ved I hvad, jeg bliver ikke den sidste!” Sikke et exit!

 

Magtens søde illusion
Noget lignende ventede man vel ikke af Venstres formand. Det skete heller ikke, selv om han har langt større grund til at finde noget andet at bestille. Men det kan måske også blive svært. Og nu må vi så se. Og holde vejret. Og håbe, at det hurtigt går op for vælgerne, at de er blevet forført, for jeg kan endnu ikke tro, at der virkelig findes så stort et antal danskere, der er menneskefjendske nok til at forlange, at mennesker skal spise svin.

 

En røst fra Over Danmark
Deadline på DR2 havde lørdag aften et indslag, hvor Martin Krasnik spurgte to borgerlige skribenter fra Over Danmark, Anna Libak og Kathrine Lilleør, hvad de mente om sagen. Det var nu ikke så let at få nogen rigtig mening ud af dem. Men de var ikke forundrede over, at Dansk Folkeparti havde vundet valget, for DF’s holdning til mere grænsekontrol og afvisning af fremmede er jo ikke noget specielt. De sande Finner, Norges Fremskrittsparti og Sverigesdemokraterne tænker jo ligesådan. Det gør man i øvrigt også i Europa. I Bulgarien bygger men nu et hegn. Det gør man i Ungarn. Imens glemmer man, at vi er ved at blive nærområde her i landet på grund af den overvældende nød, fattigdom og rædsel, der driver mennesker på flugt.

 

Uretten i retten
Det har de jo ret i, men den fredelige og smilende måde denne ulykke blev fremsat på var kuldegysende. Hvor er vores hukommelse blevet af? Har vi glemt, at danskerne selv var flygtninge og måtte bo i fremmed land? Har vi glemt, hvad det var at finde gæstfrihed og husly? Skal vi, når vi efterhånden i Europa bliver nærområder for flygtningene, oparbejde kompetencer til at leve sammen og sammen få menneskeligt overskud af den mangfoldighed, der kommer til os som et nødråb, eller vil vi depressivt indkroge os om os selv?

 

Kvinder i Sort
Men ikke alle har glemt det: Den 20. juni var det FN’s flygtningedag, og i den anledning stod Kvinder i Sort i en tavs demonstration med deres bannere foran Rundetårn en time fra kl. 13-14. Det var første gang for denne bloggers vedkommende, der kun delvis ellers deler denne tålmodige organisations ideologi. Men den 20. skulle det være. Det blev en helt særlig oplevelse på alle måder: Vi oplevede mange slags vejr: Sol og blæst, hagl og regn. Masser af mennesker går forbi på Købmagergade sådan en lørdag. Da det var første gang for min bannerbærerkammerat og mig, var vi ikke tavse til at begynde med. En elegant, slank kvinde kom hen til mit banner og os. På banneret bad vi om, at afviste asylansøgere skulle få dansk ophold. Kvinden så mig hårdt lige ind i øjnene og spurgte: ”Hvem skal betale?”, hvortil jeg svarede: ”Vi vil da ikke slå dem ihjel?” Det var hun vist enig i, men hun var allerede på vej væk. Jeg var bundet af mit banner og kunne ikke følge efter. Min sidekammerat sagde, at det jo ville blive en overskudsforretning, men selv om det er så sandt, som det er sagt, blev det for døve øren, og vi blev mere disciplinerede, da vi opdagede, at den tavse demonstration er bogstaveligt ment.

 

De passerende
Der var andre sjove folk, der gik forbi. Det er et teater, man ser gå forbi én. Der var en bred mand med vige shorts og lange sokker, der kom sjokkende forbi med hænderne i lommen. ”Jeg er ikke enig,” fik han lige præcis energi til at sige, inden han sjokkede videre. Det var mens solen skinnede, og han måtte gå ind i skyggen, for han havde i hvert fald så lidt lyst til at bevæge sig, at han ikke orkede også at slæbe sin egen skygge, men han forsvandt også i mængden efterhånden.

I løbet af den time, vi havde, var der også venlighed, faktisk en utrolig venlighed. Det var det mest almindelige. Folk, der gav udtryk for deres skam og ængstelse ved Danmarks tilstand, folk, der sagde ”godt piger” til os. Vi var der i alle aldre og mange farver.

 

Det nye sort?
Da vi mødtes, kunne vi kende hinanden på det sorte tøj. Organisationen er gammel. Det er åbenbart en gammel, før prøvet situation, at kvinder må klæde sig i sort og demonstrere, at fred er bedre end krig. Nu er det den krig, ”vi” har erklæret de ulykkelige, de underprivilegerede, de sultne, de foragtede.

 

SOS
Bag på det seneste nummer af SOS mod Racismes nyhedsbrev går en palæstinensisk og en jødisk dreng fremad med hinanden om livet og med denne ledsagende tekst: ”Anything war can do, Peace can do better.” (Alt hvad krig kan udrette, kan fred bedre udrette.)

Hvad skal der blive af os i den selvmorderiske krig, vælgerne har ført Danmark ud i?

 

Marianne Olsen er redaktør af SOS mod Racismes blad.

 

Tidligere blogindlæg af Marianne Olsen

I valgkampens slutfase – Sameksistens.dk, 15-06-2015

En dansk gravplads en sommersøndag – Sameksistens.dk, 09-06-2015

Dage med valg af flere slags – Sameksistens.dk, 04-06-2015

Det europæiske spøgelse – Sameksistens.dk, 18-05-2015

Slaveriets afskaffelse? – Sameksistens.dk, 12-05-2015

Majdage 70 år efter – Sameksistens.dk, 05-05-2015

Den største uretfærdighed – Sameksistens.dk, 30-04-2015

Forsoning og selvransagelse? – Sameksistens.dk, 23-04-2015

Generøsitet eller nedstigning til Helvede? Frit valg – Sameksistens.dk, 17-04-2015

8. april: Romadag og romakonference – Sameksistens.dk, 10-04-2015

Tre møder – ét emne – Sameksistens.dk, 26-03-2015

Lige og lige forskellige – Sameksistens.dk, 17-03-2015

Lærermobning? – Sameksistens.dk, 10-03-2015

Hurra for selvcensuren! – Sameksistens.dk, 03-03-2015

Terror? – Sameksistens.dk, 23-02-2015

Ytringsansvar – Sameksistens.dk, 16-02-2015

Lyttefrihed – Sameksistens.dk, 09-02-2015

Sprogets mulighed og fattigdom – Sameksistens.dk, 04-02-2015

Det 11. bud – Sameksistens.dk, 28-01-2015

Eftertanker ved tyske flygtningegrave i Jylland – Sameksistens.dk, 23-01-2015

• En underskriftsindsamling der haster – Sameksistens.dk, 13-01-2015

• Je suis Charlie – Sameksistens.dk, 09-01-2015

• Hvor bliver nysgerrigheden af? – Sameksistens.dk, 08-01-2015

• Svært at finde glæden i et lukket land – Sameksistens.dk, 04-01-2015

 

Blogindlæg af Marianne Olsen i 2014

 

Køb medieanalyse

Hvem tegner billedet af muslimer og islam i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti. Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

 

Nyhedsbrev

Kalender

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

22 jul 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

12 aug 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Sjælsmark: Demonstration ved Udrejsecenter Sjælsmark

26 aug 14:00 - 15:00

Bedsteforældre for Asyl demonstrerer ved Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970...Læs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Støt Sameksistens.dk

Støt via netbank eller send
via MobilePay til 22 54 74 12

Bidrag i juli 2018: 5.750 kroner.
Bidrag i alt i 2018: 25.250 kroner.
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Foredrag

Netavisen tilbyder foredrag om:

  • Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
  • Chikane af kristne, muslimer, jøder og andre religiøse grupper
  • Religionsfrihed og ytringsfrihed

Læs mere

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller