Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Foredrag  |  Kontakt

Blog-skribenter

Bent Dahl Jensen
Redaktør 
Liste over blogindlæg


Marianne Olsen
Lektor
Liste over blogindlæg


Saliha Marie Fetteh
Lektor
Liste over blogindlæg


Svend Løbner
Journalist
Liste over blogindlæg


Zainab Nasrati
Medicinstuderende
Liste over blogindlæg

Blog-samtaler

Som optakt til festivalen JA TAK, TIL KAFFE, der holdes i København i perioden 11.-20. august 2017, bringer vi en række samtaler, som festival-arrangøren, forfatter Michael Svennevig har haft med nogle af de medvirkende. Læs den første samtale her - og find links til de øvrige samtaler.

Samtaler i 2016

Som optakt til festivalen "Med og uden smykker", der blev holdt i København i august 2016, skrev festivalarrangøren, forfatteren Michael Svennevig en række samtaler med nogle af de medvirkende: 

Fatima Osborne,
Stine Friis Refsgaard,
Stig Dalager,
David Jason Lou,
Hanne Marie Svendsen,
Alan Pary og
Razan Haugaard
,
Lene Skytt,
Elias Benakrich,
Maria Dubin,
Mia Lipschitz og Kasper Sejer
- og i den sidste artikel talte Ursula Djezzaz Nielsen med Michael Svennevig om samtalegenren.

 

 

Blog

Blogindlæg er udtryk for skribentens egen holdning.

 

 

Hvorfor pege fingre og stemple andre som hadefulde?

Af Bent Dahl Jensen
Redaktør 
Artiklen blev oprettet 17-06-2017

 

 

 

Tirsdag den 2. maj 2017 offentliggjorde Udlændingestyrelsen en liste – kaldet national sanktionsliste – med navnene på seks udenlandske prædikanter, som inden for de næste to år er udelukket fra at få visum og dermed indrejsetilladelse til Danmark. Læs mere her.

Torsdag den 15. juni blev der føjet yderligere to navne til listen, så den nu omfatter otte religiøse forkyndere – en kristen og syv muslimer. Læs mere her.

Begge gange er nyhederne om sanktionslisten blevet offentliggjort af både Udlændingestyrelsen og af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Men der er stor forskel på den sprogbrug, der anvendes af de to instanser, som begge er en del af den udøvende magt.

Mens Udlændingestyrelsen i maj udsendte en pressemeddelelse med den neutrale overskrift ”Indrejseforbud for visse religiøse forkyndere – en national sanktionsliste”, så var overskriften på ministeriets pressemeddelelse ”Rabiate religiøse forkyndere får indrejseforbud til Danmark”. Pressemeddelelsen indeholder også en udtalelse af udlændingeminister Inger Støjberg (V), der indleder sin udtalelse med: ”Regeringen vil ikke acceptere, at hadprædikanter kommer til Danmark for at prædike had mod det danske samfund …”

Den 15. juni skrev Udlændingestyrelsen, at sanktionslisten er udvidet, mens overskriften på Udlændingeministeriets pressemeddelelsen er: ”Yderligere to hadprædikanter kommer på sanktionslisten”, og udlændingeministeren udtaler bl.a.: ”Jeg er meget tilfreds med, at der nu kommer to hadprædikanter mere på listen. ... Målet med hadprædikant-listen er at beskytte Danmark mod rabiate forkyndere, der vil undergrave vores grundlæggende demokratiske værdier.”

 

Hvorfor bruge ”had”-stemplet?

Det er et voldsomt udtryk, ministeren bruger: Hadprædikanter. Hun bruger det flere gange, og det er ikke første gang, hun anvender udtrykket. Hun brugte det flere gange, da hun for godt et år siden kommenterede tv-serien ”Moskéerne bag sløret”, der blev sendt på TV2 i marts 2016. ”Vi skal ikke lægge dansk jord til hadprædikanter,” udtalte hun til BT den 9. maj 2016. Den 29. februar 2016 blev hun i Berlingske citeret for følgende: ”Jeg har også allermest lyst til bare at få jævnet Grimhøj-moskéen med jorden.”

Støjberg var langt ene om at tale om hadprædikanter. Udtrykket gled hurtigt ind i en række politikeres og mediers sprogbrug. Men udtrykket virker ekstra stærkt, når en minister tager det i sin mund.

Og man kan spørge: Hvad skal dette ”had”-stempel gøre godt for?

Og bør den udøvende magt i et land ikke omtale alle borgere på en værdig måde – uanset om man enig med dem eller ej?

Jeg har ikke sympati for en præst, der laver en event, hvor han afbrænder Koranen. Jeg har heller ikke sympati for imamer, der opfordrer til drab på jøder. Men jeg vil ikke af den grund kalde dem for hadprædikanter. Jeg har heller ikke sympati for en minister, der udtaler, at hun helst ser en navngiven moské jævnet med jorden. Jeg har heller ikke sympati for politikere, der udtaler sig forhånende og nedværdigende om muslimer og andre mennesker. Men jeg vil ikke kalde dem for hadpolitikere af den grund.

Der er ingen grund til at tale sig væk fra hinanden ved at bruge en hadefuld retorik.

I den forbindelse kan jeg ikke lade være at tænke på, hvordan reaktionen fra politikere og meningsdannere havde været, hvis en imam havde udtalt, at han helst så Udlændingeministeriet jævnet med jorden?

 

Prædikentekst: ”Hold op at pege fingre og tale ondt”

Apropos prædikanter:

En af prædikenteksterne til søndagens gudstjenester i Folkekirken handler om faste (Esajas’ Bog, 58,1-12). I den opfordres vi blandt andet til at holde ”op at pege fingre og tale ondt”. Lad os hvad enten vi er politikere, prædikanter eller noget helt tredje tage opfordringen til os, så vi taler med værdighed om hinanden – også når vi er uenige med hinanden eller ikke kan sympatisere med et andet menneskes holdninger og handlinger.

 

Læs mere

Yderligere to prædikanter får indrejseforbud – Sameksistens.dk, 15-06-2017

Yderligere to hadprædikanter kommer på sanktionslisten – Udlændinge- og Integrationsministeriet, 15-06-2017

National sanktionsliste udvidet – Udlændingestyrelsen, 15-06-2017

Fem muslimske og en kristen prædikant får indrejseforbud til Danmark – Sameksistens.dk, 02-05-2017

Rabiate religiøse forkyndere får indrejseforbud til Danmark – Udlændinge- og Integrationsministeriet, 02-05-2017

Indrejseforbud for visse religiøse forkyndere – en national sanktionsliste – Udlændingestyrelsen, 02-05-2017

Inger Støjberg: Vi skal ikke lægge dansk jord til hadprædikanter – BT.dk, 09-05-2016

 

Tidligere blogindlæg af Bent Dahl Jensen

 

 

Nyhedsbrev

Kalender

Odense: Demonstration på Grønttorvet

16 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

København: International Christmas Carols

19 dec 17:00 - 18:30

International Christmas Carol Service i Fredens Kirke, Ryesgade 68, 2100 København Ø. Der...Læs mere

Odense: Demonstration på Grønttorvet

23 dec 10:00 - 11:00

Bedsteforældre for Asyl - Fyn demonstrerer på Grønttorvet i Odense. • Læs mereLæs mere

Følg Sameksistens.dk

 

Sameksistens.dk støttes af

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter projektet om religionsfrihed.


Vi modtager ikke offentlig mediestøtte, og vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk, derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i december 2017: 3.900 kroner
Bidrag i alt i 2017: 20.900 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.

Til eftertanke

Alt det vi deler
Video fra TV2, 2017


Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind,
skuespiller