Om os  |  Nyhedsbrev  |  Annoncer  |  Støt  |  Kontakt

Debat

Kritik af udvisning af kristen pakistansk familie

14-04-2014: ”Det er utilgivelig uvidenhed, dumhed og kynisme at sende en familie tilbage, som har evnet at komme sig væk og til Danmark for at få et hjem med håb om en fremtid i fred,” skriver Bodil Weyde i en kommentar til sagen om kristen familie, som efter at have fået afslag på asyl i Danmark står til at blive sendt tilbage til Pakistan.
Læs debatindlæg
 

Temaer

Syriske flygtninge

Den blodige konflikt i Syrien har sendt over to millioner syrere på flugt til nabolandene.
Tema-oversigt




Ord til eftertanke

Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind, skuespiller

 

Boganmeldelser

Hvorfor forlader kristne Mellemøsten?


Spændende historiebog: Tyrkiets historie med fokus på minoriteter


Modstands-historier fra hele verden giver håb i en mørk tid


Værdifuld bog om mennesker med en flerkulturel opvækst



 

Konvertitter og asyl

Mohammad Reza Naseri foran Apostelkirken i København, hvor han sammen med resten af familien blev døbt den 15. august 2010.

Efter mere end to års kirkegang: Myndighederne tror ikke, at familie reelt er konverteret


Iransk asylfamilie, der blev døbt i sommeren 2010 og regelmæssigt går til gudstjeneste, har fået afslag på asyl i Danmark. Flygtningenævnet mener ikke, at parrets konvertering er reel.

Tekst & foto: Bent Dahl Jensen
Artiklen blev oprettet 14-12-2012 – og senest opdateret 20-01-2013

Den 30. oktober 2012 fik Mohammad Reza Naseri, hans kone Parisa og deres søn Arman afslag på opholdstilladelse, da Flygtningenævnet afgjorde deres asylsag, efter at familien tidligere har fået afslag, da sagen i første instans blev behandlet i Udlændingestyrelsen.

- Det er dog ikke afslaget, der gør mig mest ondt, men derimod, at de (Flygtningenævnet, red.) ikke tror på, at vi tror på Jesus Kristus. Det gør mig ondt, for jeg har også undervist min søn om Jesus, og Jesus er i mit hjerte, siger Mohammad Reza Naseri – med en herboende iraner som tolk – da vi i december 2012 mødes i Apostelkirken på Vesterbro i København.

Her blev familien døbt den 15. august 2010 af sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen, der også deltager i samtalen. Familien bor i Jelling, og de har tidligere i en periode boet i et andet asylcenter, i Grenå. Alle steder er familien gået i kirke hver uge, men det har ikke overbevist Flygtningenævnet om, at familien reelt er konverteret til kristendommen. I det hele taget tror udlændingemyndighederne ikke på ret meget af det, familien har sagt som begrundelse for at søge asyl i Danmark.

Flygtede efter demonstration mod det iranske styre
Familien flygtede fra Iran i januar 2010. Mohammad Reza Naseri har til Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet forklaret, at han på Ashura-dagen, den 27. december 2009, sammen med nogle venner deltog i en demonstration mod det iranske styre. De havde op til præsidentvalget delt valgmateriale ud til fordel for Mousavi, der var en af de fire kandidater, der fik lov til at stille op til præsidentvalget den 12. juni 2009.

Mousavi erklærede sig som vinder af præsidentvalget, men regeringen oplyste, at den siddende præsident, Mahmoud Ahmadinejad, havde vundet med 62 procent af stemmerne. Det førte i de følgende dage til voldsomme demonstrationer i hovedstaden, Teheran, og flere andre byer i Iran i protest mod det, de oplevede som valgsvindel. Mange blev demonstranter blev dræbt ved sammenstødene med politiet på gaden, og ifølge domstolene blev 4.000 mennesker arresteret i de følgende uger, oplyser Iran Human Rights Documentation Center (IHRDC). Protesterne tog af, særligt efter nogle meget voldsomme sammenstød den 20. juni 2009, hvor mindst 30 mennesker blev dræbt. Der blev dog fortsat holdt demonstrationer ved forskellige lejligheder, og fokus blev mere og mere vendt mod det iranske styres generelle undertrykkelse af befolkningen.

På Ashura-dagen, den 27. december 2009, der måske er den vigtigste helligdag for iranske shia-muslimer, demonstrerede flere hundredtusinde mennesker i Teheran og en række andre byer, og det kom til nye sammenstød med politiet. Ifølge IHRDC blev adskillige hundrede mennesker arresteret. I Isfahan blev over 400 arresteret, og i Teheran blev 1.100 mennesker meldt anholdt.

Ven blev anholdt ved demonstration
Mohammad Reza Naseri deltog på Ashura-dagen i en demonstration i Teheran mod det iranske styre. Han var sammen med fire bekendte, heriblandt en, der hed Hossein. Mohammad Reza Naseri har under asylsagen forklaret, at Hossein blev anholdt under demonstrationen, hvorefter han selv flygtede fra stedet. Først gemte han sig sammen med en anden bag en tankstation i halvanden time. Derefter tog han med bus til en ven, der bor i det nordlige Iran, fire timers buskørsel fra Teheran. Han turde ikke tage hjem, da han var bange for, at Hossein ville angive ham, når han blev afhørt af politiet – og angiveligt ville blive udsat for tortur. Mohammad Reza Naseri ringede undervejs til sin kone, Parisa, og fortalte, at han ville flygte fra Teheran.

Han talte næste gang med Parisa tre dage senere, hvor hun fortalte ham, at der var blevet foretaget en husransagning i deres hjem. Her havde politiet konfiskeret en computer, et videokamera, nogle cd-rommer, papirer og penge.

Mohammad Reza Naseri fik kontakt med en agent, der kunne hjælpe dem med at flygte ud af Iran. Han aftalte med Parisa, at hun og sønnen skulle rejse til Damavand i nærheden af Teheran, hvor en kusine hjalp med at skjule dem, indtil de rejste fra Iran den 17. januar 2010 via Imam Khomeini-lufthavnen i Teheran. Samme dag kom de til Danmark, hvor de søgte asyl.

Myndighederne afviser hovedparten af familiens forklaring
Mohammad Reza Naseri og Parisas asylsag er blevet behandlet to gange i Udlændingestyrelsen, da den blev genoptaget af styrelsen på et tidspunkt, hvor der forelå nye oplysninger i sagen. Begge gange fik familien afslag i Udlændingestyrelsen, der er første instans i asylsystemet, og Flygtningenævnet nåede frem til samme resultat, da det behandlede asylsagen den 30. oktober 2012. Flygtningenævnet er anden og øverste instans i asylbehandlingen.

De danske udlændingemyndigheder afviser hovedparten af familiens forklaring om baggrunden for flugten fra Iran. Flygtningenævnet anerkender, at Mohammad Reza Naseri har deltaget i flere demonstrationer mod det iranske styre, herunder demonstrationen den 27. december 2009, hvor Hossein blev pågrebet af de iranske myndigheder. Men nævnet tror ikke, at Mohammad Reza Naseri derved er kommet i de iranske myndigheders søgelys. Nævnet mener ikke, at han har forklaret troværdigt om flugten fra Teheran efter demonstrationen på Ashura-dagen.

Flygtningenævnet lægger også vægt på, at Mohammad Reza Naseri er udrejst af Iran på sit eget gyldige pas, men med en falsk tysk opholdstilladelse i passet. Nævnet mener, at han ikke havde fået lov til at forlade Iran, hvis han havde været i myndighedernes søgelys, da der foregår en omfattende sikkerhedskontrol i lufthavnen, hvor det er overvejende sandsynligt, at han var blevet opdaget.

Mohammad Reza Naseri har forklaret, at de undgik at blive opdaget, da deres agent havde bestukket nogle af de personer, der stod for kontrollen i lufthavnen.

- Hvordan skulle vi ellers kunne rejse ud af lufthavnen med en falsk opholdstilladelse i passet? spørger Mohammed Reza Naseri, da vi taler om den del af hans historie. Han henviser til, at den falske opholdstilladelse gav ophold i Tyskland i perioden fra 14.11.2009 til 15.11.20012. Den sidste dato er forkert, idet ”20012” skulle være 2012. Mohammed Reza Naseri mener, at forfalskningen af den grund var blevet opdaget, hvis de havde været gennem den almindelige kontrol i lufthavnen, men at de netop slap igennem, fordi der var betalt bestikkelse til nogle af kontrollanterne i lufthavnen. Flygtningenævnet mener modsat, at sikkerhedstjekket er ”den afgørende del af paskontrollen”, og at det er ”åbenbart, at årstallet må være 2012” – og at familien derfor kun er kommet gennem lufthavnskontrollen, fordi Mohammed Reza Naseri ikke var eftersøgt af myndighederne.

Deltagelse i demonstrationer i Danmark uden betydning
Under opholdet i Danmark har Mohammed Reza Naseri deltaget i demonstrationer mod det iranske styre, men Flygtningenævnet mener ikke, at han af den grund er kommet i de iranske myndigheders søgelys, selv om der er fotos og film fra demonstrationerne på hjemmesiden YouTube. Nævnet begrunder det med, at det ikke fremgår, hvad de filmede personer hedder.

Mohammed Reza Naseri siger på sin side, at hans kusines mand i Iran i en telefonsamtale har fortalt, at han har set klip af mig på YouTube og skældt ham ud for at være politisk aktiv i Danmark imod det iranske styre.

Flygtningenævnet anser ikke familiens konvertering for reel
Den sidste del af familiens asylmotiv er, at de frygter at blive forfulgt, hvis de vender tilbage til Iran, da de i Danmark er konverteret fra islam til kristendommen.

Det punkt afvises også af Flygtningenævnet. I afslaget skriver nævnet:

”Den mandlige ansøgers forklaring om, at han har konverteret til kristendommen har ikke virket overbevisende. Da han var til samtale med Udlændingestyrelsen den 6. december 2010, fandt han ikke anledning til at nævne, at han omkring fire måneder forud var konverteret. Flygtningenævnet hæfter sig endvidere ved, at han som begrundelse for, at han har valgt at konvertere i sin samtale med Udlændingestyrelsen den 2. december 2011 har henvist til, at ”han deltog i en demonstration for frihed, og at han derfor af Khomeini bliver kaldt for en forræder af islam”. På spørgsmål om dette er den eneste grund til, at han er konverteret, svarede han bekræftende. Som nærmere begrundelse for konverteringen henviste den mandlige ansøger i sin forklaring i Flygtningenævnet overordnet til, at han ”havde Jesus i sit hjerte” og gentog, at der samtidig var tale om et fravalg af islam, som han hadede. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at der er tale om en reel konvertering til kristendom. Det bemærkes, at Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at hans deltagelse i kristne gudstjenester er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet finder det ikke troværdigt, at han skulle have valgt at videregive oplysning om, at han er konverteret, til sin kusine (i Iran, red.) i forbindelse med en telefonsamtale. …”

Flygtningenævnet skriver i afslaget følgende om hans kone, Parisa Asgarzadeh Ardestanis, konvertering:

”Flygtningenævnet finder således heller ikke, at den kvindelige ansøgers konvertering til kristendom fremstår som reel.”

”Så Jesus i en drøm”
Især den sidste del af afslaget – den om konverteringen – gør ondt på Mohammad Reza Naseri.

- De (Flygtningenævnet, red.) har sagt til mig, at de tror ikke på, at vi tror på Jesus. Det er det, der gør mig ondt. Jesus er i mit hjerte, og jeg underviser også min søn om Jesus. Derfor gør det ondt, når de siger, at de ikke tror på mig, siger Mohammad Reza Naseri.

Han fortæller, at familien i Iran boede i et kvarter i Teheran, hvor der boede mange armeniere, som var kristne. Gennem armenierne hørte de om Jesus, men de kom ikke i den armenske kirke.

- Jeg kunne godt lide de armenske mennesker, for det var ro i deres sjæle, siger Mohammad Reza Naseri.

I København mødte han en herboende kristen iraner, som fortalte mere om Jesus og den kristne tro. De bevarede kontakten, efter at Mohammad, Parisa og deres søn blev flyttet til et asylcenter i Grenå.

- Jeg begyndte også at læse i Bibelen, og en aften så jeg pludselig en drøm. I drømmen så jeg mig selv sidde på hovedbanegården i København, selv om jeg boede i Grenå. Så kom der én person i helt hvidt tøj og satte sig ved siden af mig. Han sagde til mig, at jeg skulle tage mit sorte tøj af, og manden åbnede sin taske og tog en hvid dragt op, som han gav mig. Jeg ringede til min ven i København for at høre, hvordan han skulle oversætte drømmen. Han sagde til mig: Jesus er kommet ind i dit hjerte, fortæller Mohammad Reza Naseri.

Gennem vennen kom Mohammad Reza Naseri i kontakt med Apostelkirken på Vesterbro i København, hvor han og familien – efter dåbsundervisning – blev døbt den 15. august 2010 af sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen.

- Efter at jeg er blevet døbt, er jeg blevet forandret i mit hjerte. Jeg er blevet et nyt menneske, for jeg er død i mine synder, og jeg er født i Jesus, siger Mohammad Reza Naseri.

Trofaste kirkegængere
Efter nogle måneders ophold på asylcentret i Grenå fik familien kontakt med formanden for byens Indre Mission, som tog dem med til gudstjeneste i Grenå Kirke hver søndag i en periode fra februar til september 2011.

Herefter blev familien flyttet til Jelling Asylcenter, hvor familien fortsatte kirkegangen i den lokale Jelling Kirke, som ligger kun fem minutters gang fra asylcentret.

I forbindelse med asylsagen har en af præsterne ved Jelling Kirke i et brev bevidnet, at Mohammad Reza Naseri og sønnen Arman ”regelmæssigt har deltaget i gudstjenester i Jelling Kirke.”

Mens de har boet i Jelling har Mohammad Reza Naseri også haft kontakt til en person fra frikirken Apostolsk Kirke i Vejle, og han har et par gange været til gudstjeneste i en anden kirke i Vejle.

Mohammad Reza Naseri er også begyndt at undervise sønnen Arman om kristendom.

- Jeg har ingen bøger om kristendom for børn, så jeg spurgte Armans lærer, om hun kan komme med en bog. Hun talte med sin chef – og kom så med denne bog, siger Mohammad Reza Naseri, idet han tager ”Børnebibelen – genfortalt af Johannes Møllehave” op ad sin taske. Han fortæller videre, hvordan han har lavet så plancher på karton med farvekopier af billeder fra bogen og korte tekster for at undervise Arman om kristendom.

- Men hvorfor skulle jeg undervise min søn, hvis jeg ikke troede på Jesus? spørger Mohammad Reza Naseri med adresse til Flygtningenævnets afslag.

Dåb, undervisning af sønnen og et par års regelmæssig kirkegang har ikke kunnet overbevise Flygtningenævnet om, at Mohammad Reza Naseri, hans kone, Parisa, ellers deres søn Arman reelt er konverteret til kristendommen – og at de derfor vil risikere forfølgelse, hvis de sendes tilbage til Iran.

- Men mine familiemedlemmer har opdaget, at jeg er kristen, og det er meget farligt for mig, siger Mohammad Reza Naseri.

Modsigelser i asylsagens akter
Netavisen Multisamfund.dk har set såvel afslagene fra Udlændingestyrelsen som fra Flygtningenævnet. En gennemgang af sagens akter viser, at der er modsigelser i myndighedernes behandling af sagen.

Flygtningenævnet skriver i sit afslag blandt andet følgende om Mohammad Reza Naseris konvertering: ”Da han var til samtale med Udlændingestyrelsen den 6. december 2010, fandt han ikke anledning til at nævne, at han omkring fire måneder forud var konverteret.”

Det fremgår dog samtidig af dokumentet fra Flygtningenævnet, at han har fremlagt dåbsbevis for, at han den 15. august 2010 blev døbt i Apostelkirken ”efter at være kommet i kirken og have modtaget undervisning i omkring seks måneder.” Tilsvarende har hustruen, Parisa Asgarzadeh Ardestani, afleveret bevis for sin dåb samme dag.

Dokumentet fra Flygtningenævnet indeholder videre et referat af de samtaler, parret havde den 6. december 2010 med Udlændingestyrelsen. I referatet af samtalen med Mohammad Reza Naseri, som Flygtningenævnet henviser til i sit afslag, findes der ingen oplysninger om hans religion. Der står intet om, hvorvidt han er muslim eller kristen. Der er slet ikke refereret spørgsmål om hans religiøse tilhørsforhold.

Mohammad Reza Naseri siger på sin side, at han har fortalt, at han har været muslim og er konverteret til kristendommen, og at han afleverede sin dåbsbevis.

Hans forklaring underbygges af, at det af de asylansøgningsskemaer, som han og hustruen Parisa hver især udfyldte den 26. april 2010, fremgår, at de har skiftet religion.

”Hvis islam er en religion, som anser mig som modstander, alene fordi jeg har forsvaret mine rettigheder og har været til gadedemonstrationer på Ashoura Dagen, vil jeg og min familie afvise denne religion, og jeg har derfor fået interesse for kristendommen, som er den reneste religion, og tilbeder derfor Jesus,” står der direkte i Mohammad Reza Naseris asylansøgning.

Det fremgår også af dokumentet med Flygtningenævnets afgørelse. Her bliver der allerede på side 3 refereret til det ovennævnte afsnit i asylansøgningsskemaet. Der står i dokumentet om Mohammad Reza Naseri, ”at han er blevet interesseret i kristendommen, idet han afviser islam, hvis denne religion anser ham som modstander alene, fordi han har forsvaret sine rettigheder ved at deltage i demonstrationer.” Derimod er den sidste del af sætningen om, at han ”tilbeder derfor Jesus” udeladt.

Sagens dokumenter viser således, at Mohammad Reza Naseri tidligt i sagsforløbet har oplyst, at han er konverteret – og har gjort det flere måneder før samtalen med Udlændingestyrelsen den 6. december 2010, hvor der ifølge referatet ikke er blevet talt om religiøs tilknytning.

Spørgsmålet om religiøs tilknytning er derimod taget op i Parisa Asgarzadeh Ardestanis samtale med Udlændingestyrelsen den 6. december 2010. Her står der i referatet, at ”hun er konverteret, idet hendes omgangskreds i Iran var kristne. Ansøger kan lide kristendommen og hader islam. Ansøger oplyser, at hendes ægtefælle og søn ligeledes er konverteret.”

Ny sagsbehandling i Udlændingestyrelsen  
11 dage efter samtalerne med Udlændingestyrelsen fik ægteparret og deres søn afslag på asyl i Danmark. Styrelsen vurderede, at Mohammad Reza Naseri ikke var i de iranske myndigheders søgelys, da han frit havde kunnet rejse ud af Iran.

Asylsagen blev dog genstand for en ny behandling i Udlændingestyrelsen, da styrelsen ikke havde forholdt sig til parrets konvertering fra islam til kristendom.

Mohammad Reza Naseri var den 2. september 2011 derfor til en ny samtale med Udlændingestyrelsen (US). Her afleverede han en række udskrifter fra forskellige hjemmesider, som alle handler om demonstrationen den 27. december 2009. Desuden fremlagde han billeder af vennen Hosseins gravsted i Iran. På listen nævnes intet om hans dåbsbevis, hvilket må betyde, at det er blevet afleveret på et tidligere tidspunkt. Det fremgår samtidig af referatet af den nye samtale, at han er konverteret, og han bliver spurgt om, hvorfor har ikke har omtalt konverteringen ved den tidligere samtale med US. ”Ansøger forklarer, at da han afleverede dåbsattesten, ville US repræsentant ikke høre om det. Foreholdt ansøger, at dette ikke fremgår af samtalereferatet, hvortil ansøger gentager sit svar.”

Som omtalt overtalt ovenfor er der i referatet af den tidligere samtale med Udlændingestyrelsen ikke nævnt noget som helst om Mohammad Reza Naseris religiøse tilhørsforhold – eller stillet spørgsmål herom.

Seks dage senere – den 8. september 2011 – fik han og resten af familien på ny afslag på asyl. Det skete med stort set samme begrundelse som første gang. Samtidig blev sagen sendt videre til Flygtningenævnet, der er anden og øverste instans i behandlingen af asylsager.

”Døbt i Rudolfi Kirke”
Forud for behandlingen i Flygtningenævnet blev Parisa Asgarzadeh Ardestani interviewet af en medarbejder fra Udlændingestyrelsen. Det skete i asylcentret i Jelling, da hun efter ankomsten til Danmark har udviklet en depression og er syg.

Her bliver hendes konvertering til kristendommen nævnt et par gange. Der står således i referatet af samtalen: ”Ansøger er i Danmark blevet døbt i Rudolfi Kirke i København for ca. 2 år siden og er siden kommet i forskellige kirker i hhv. Grenå og Jelling. Ansøgers mand er tillige aktiv kirkegænger.”

Det fremgår ikke, hvordan Apostelkirken pludselig er blevet til ”Rudolfi Kirke”.

Bisidderen fra Røde Kors, der deltog i samtalen, ”bekræfter, at ansøgers mand fortsat er meget aktiv kirkegænger i Jelling Kirke, samt at ansøger selv er sengeliggende og ikke kommer ud, og at hun derfor ikke selv længere går i kirke.”

Præst: Familien lever i den kristne tro og praktiserer den i deres hverdag
Sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen, der døbte familien i august 2010, mødte Mohammad Reza Naseri i begyndelsen af december 2012, hvor de talte sammen om kristendommen, om bøn og hvad troen betyder for dem i deres hverdag. Niels Nymann Eriksen siger på baggrund af sit kendskab til familien:

- Jeg husker tydeligt forløbet omkring familiens dåb. De havde modtaget dåbsundervisning i nogen tid, men havde ikke vist tegn på ønske om dåb, før Mohammad Reza en dag fortæller om en drøm, han havde haft, hvori Jesus gav sig til kende for ham på en sådan måde, at han tolkede det som et kald til at lade sig døbe. Siden har jeg fulgt familien på afstand, idet de blev flyttet til jyske asylcentre.

- Men da jeg fik anledning til at tale med ham igen i begyndelsen af december 2012, fik jeg bekræftet mit indtryk fra den første tid – nemlig, at han og hele familien lever i den kristne tro, praktiserer den i deres dagligdag både privat og offentligt og henter deres mod og håb fra denne tro. Jeg ønsker inderligt for dem, at de kan få nogle rammer for deres liv, som kan give dem fred til at leve det liv, de har valgt, siger Niels Nymann Eriksen.

Interreligiøs konsulent: Problematisk afvisning
Multisamfund.dk har præsenteret sagen med Mohammad Reza Naseri og hustruen, Parisa Asgarzadeh Ardestani, for Mogens S. Mogensen, der er interreligiøs konsulent og har forsket i konversion. Han finder Flygtningenævnets afslag til familien meget problematisk. Mogens S. Mogensen, der er Ph.D. i Intercultural Studies, siger:

- Det er meget problematisk, at Flygtningenævnet afviser at anerkende asylansøgerne Mohammed Rezas Naseri og hans kone Parisa Asgarzadeh Ardestanis konversion fra islam til kristendommen. De havde kendskab til kristendommen og kristne allerede, mens de var i Iran, og de har her i Danmark gennemgået dåbsforberedelse et halvt år og er blevet døbt af en præst i folkekirken.

- Denne folkekirkepræst, som har mange års erfaringer med asylansøgere og konvertitter, har lært Mohammed og Parisa godt at kende og har på den baggrund anerkendt deres ønske om at blive kristne og blive døbt som genuint. Også efter deres dåb har ansøgerne fortsat deres kirkegang, og de har ifølge samtalereferaterne kendskab til centrale dele af kristendommen og har vidnet om, hvad den kristne tro betyder for dem.

- Hvis Flygtningenævnet på denne baggrund ikke vil anerkende disse to asylansøgeres konversion til kristendommen, må man spørge, hvad mere der skal til for at overbevise nævnet? For mig at se har Flygtningenævnet nemlig ikke nogen gyldige grunde til at afvise Mohammeds og Parisas konversion som ægte, siger Mogens S. Mogensen til Multisamfund.dk. 

 

Læs mere

Violent Aftermart: The 2009 Election and Suppression of Dissent in Iran – Iran Human Rights Documentation Center, februar 2010

Intercultural.dkhjemmeside om interkulturelle og interreligiøse spørgsmål

Tema om konvertitter og asyl

Den 15. august 2010 blev Mohammad Reza Naseri døbt i Apostelkirken.

Sagen kort
27-12-2009: Mohammad Reza Naseri deltager sammen med Hossein og flere andre venner i en demonstration i Teheran mod det iranske styre. Han flygter og skjuler sig, da han ser, at vennen Hossein bliver arresteret af politiet.
17-01-2010: Mohammad Reza Naseri rejser sammen med sin kone, Parisa, og deres søn Arman ud af Iran med fly og ankommer til København og søger om asyl.
26-04-2010: Mohammad Reza Naseri og Parisa Asgarzadeh Ardestani udfylder hver sit asylansøgningsskema.
06-12-2010: Mohammad Reza Naseri og Parisa Asgarzadeh Ardestani er hver især til samtale med Udlændingestyrelsen.
17-12-2010: Udlændingestyrelsen giver dem afslag på asyl.
02-09-2011: Mohammad Reza Naseri er til partshøring med Udlændingestyrelsen.
08-09-2011: Udlændingestyrelsen giver på ny afslag på asyl.
30-07-2012: Udlændingestyrelsen foretager partsafhøring af Parisa Asgarzadeh Ardestani i Center Jelling.
22-10-2012: Asylsagen behandles i Flygtningenævnet, som giver familien afslag på asyl.

 

Kalender

Links

Links til foreninger, myndigheder og organisationer på flygtninge-, integrations- og udlændingeområdet. Medier.
Politiske partier og Folketinget.
Trossamfund og religiøse foreninger.
Kulturelle foreninger, organisationer mv.
Oversigt over links
 

Rådgivning

Her finder du links til organisationer, der rådgiver udlændinge om asyl, familiesammenføring, opholdsregler mv.
Se liste

 

Rapporter & undersøgelser

Her finder du henvisninger til rapporter, undersøgelser mv. om særlige emner, der relaterer til hjemmesidens fokusområder.
Se liste