Om os  |  Nyhedsbrev  |  Støt  |  Kontakt

Seneste blog

Selvfølgelig skal der være bederum på universiteter

21-02-2017: ”Ligesom der bør være en kantine for fysisk føde, klasseværelser for mental føde, bør der være naturligvis også være bederum for indtagelse af åndelig føde på landets universiteter. Vi skal ikke være så berøringsangste over for det spirituelle,” skriver journalist Svend Løbner på bloggen.
Læs blogindlæg

    

Politikerkrisen: Et forsøg på at forstå problemet

20-02-2017: ”Demokrati er stadig samtale. Vi vil leve i et demokrati, blande os i samtalen. De folk, vi har valgt, kan klare meget mere ved at indse, at de også er en del af problemet – så kan det løses derfra,” skriver lektor Marianne Olsen på bloggen, hvor hun refererer tre vidt forskellige samtaler, der belyser politikerkrisen.
Læs blogindlæg

  

Temaer





Boganmeldelser

Stærk debut-roman om flugt, rodløshed og håbet og mindernes kraft


Sjov bogidé – og lidt som en halvtom slikpose

Til eftertanke

Ingen er anderledes.
Vi er alle forskellige.

Peter Mygind, skuespiller

 

 

 

Dansk Flygtningehjælp åbner "tidlig asylrådgivning" i Sandholm

19.03.2012 19:18

Kategori: Flygtninge og asylansøgere

På hverdage mellem kl. 9 og 15 kan nyankomne asylansøgere søge rådgivning hos Dansk Flygtningehjælp i Center Sandholm. Det er et tilbud til asylansøgere, der lige er kommet til Sandholm for at søge asyl. I den nye rådgivning bliver de informeret om den procedure, de skal igennem i form af interview hos politiet, udfyldelse af asylskema og interview hos Udlændingestyrelsen.


Tekst & foto: Bent Dahl Jensen
Artiklen blev oprettet 19-03-2012

Dansk Flygtningehjælp åbner en "tidlig rådgivning" for asylansøgere, fordi erfaringerne viser, at det er meget afgørende, at asylansøgerne får de helt grundlæggende oplysninger om asylproceduren allerede inden, de skal til det første interview hos politiet.

Dansk Flygtningehjælp har tidligere undersøgt rådgivningsbehovet hos asylansøgere på tværs af landets asylcentre. Konklusionerne samledes i rapporten: Hvor skulle vi vide det fra? – En undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information. Rapporten, der udkom i juli 2010, bekræftede flere års erfaring hos juristerne i Dansk Flygtningehjælp – nemlig, at der fandtes et udækket behov for rådgivning allerede i den indledende fase af asylproceduren.

”Mange asylansøgere er på baggrund af deres erfaringer fra hjemlandet utrygge ved myndigheder, og samtidig forstår de ikke altid forudsætningerne for eller rækkevidden af spørgsmål fra de danske myndigheder. Desværre betyder det ofte, at de indledende interviews ikke bliver fyldestgørende eller direkte misvisende, hvilket i høj grad belaster den senere asylbehandling,” siger leder af asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer.

Dansk Flygtningehjælp har oprettet et rådgivningskontor i Røde Kors modtagelsescenter i Sandholm. Nyankomne asylansøgere vil have adgang til juridisk rådgivning med tolkning på alle hverdage fra kl. 9 til 15. Tilbuddet er frivilligt, men alle asylansøgere vil få tilbuddet gennem Rigspolitiet og Dansk Røde Kors straks efter ankomsten til Danmark.

”Alle aktører og myndigheder er enige om, at asylproceduren skal ske på et kvalificeret grundlag, og gennem vores samarbejde med Røde Kors og Rigspolitiet kan vi være med til at sikre dette,” siger Eva Singer.

Det er medarbejdere fra Flygtningehjælpens Asylafdeling, der skiftes til at rådgive de nyankomne asylansøgere. Samtidig er rådgivningsteamet udvidet med tre nye medarbejdere, så der blilver tid til både de hidtidige og de nye arbejdsopgaver.

 

Læs mere

• Tidlig rådgivning skal hjælpe asylansøgere – Dansk Flygtningehjælp, 28-02-2012

• Hvor skulle de vide det fra? En undersøgelse af asylansøgeres behov
for juridisk rådgivning og information
 – Dansk Flygtningehjælp, juli 2010

 


Følg Sameksistens.dk

   
   


Redaktøren gæst i "Bashys Corner"

"Bashys Corner", der redigeres af Bashy Quraishy og sender på Kanal Hovedstaden, bringer et interview med netavisens redaktør, Bent Dahl Jensen. Det sendes:

• 1. marts 2017 kl. 21.30-22.00
• 3. marts 2017 kl. 11.30-12.00

Interviewet kan også ses på YouTube.

Kalender

Foredrag og undervisning

   
Netavisen tilbyder foredrag/undervisning om:

• Mediebilledet af islam og muslimer i Danmark
• Chikane af kristne, muslimer og andre religiøse grupper
• Religionsfrihed og ytringsfrihed

• Læs mere

 

Sameksistens.dk støttes af:

TrygFonden, Region Hovedstaden støtter i 2016 projektet om religionsfrihed.


Vi bringer ikke annoncer på Sameksistens.dk,
derfor er vi taknemmelige for bidrag, der kan
støtte udgivelsen af netavisen.

Tegn støtteabonnement
via netbank eller MobilePay

Bidrag i februar 2017: 950 kroner
Bidrag i alt i 2017: 1.700 kroner
Mange tak for ethvert støttebidrag.